Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens stemme i debatten
Search
Generic filters
Menu
4. marts. 2021

Klassisk fagforening har succes, mens resten af bevægelsen har dybe rynker i panden over stadig færre medlemmer

Kun hver anden dansker er medlem af en overenskomstbærende fagforening, men i Rør og Blik gælder det for op mod 85 procent af de ansatte. Det skyldes medbestemmelse og decentralisering, mener lokal tillidsmand.

På billede ses Karsten Clausen i midten med sine kollegaer fra Kemp og Lauritzen. Som medlemmer af fagforeningen Blik og Rør er de med en overenskomstbærende fagforening, som organiserer 85 procent i branchen. Foto: Privatfoto
6 min. læsetid

Af Emma Inge Hansen

Karsten Clausen er tillidsmand i fagforeningen Rør og Blik, og når han skal forhandle overenskomst, foregår det på den gode, gammeldags måde. Han står skulder ved skulder med de andre tillidsmænd, som er valgt på hver deres afdeling rundt i landet. Tillidsmændene går sammen i netværk, der er opdelt efter, hvilken del af landet de hører til. Sammen forhandler de lokalaftaler, som adskiller sig fra hinanden, så en VVS`er i København kan have andre rettigheder end en i Holstebro. Sammenlignet med andre dele af fagbevægelsen er centralisering en by Rusland. Og dét er nøglen til succes, mener Karsten Clausen.    

Høj organiseringsgrad hos Rør og Blik

Til dagligt er Karsten Clausen tillidsmand for 75 ansatte hos firmaet Kemp og Lauritzen.

”Det kan godt lyde som en gammel traver, at vi skal være organiseret på den helt klassiske måde. Men vi kan se, at vi har succes med at organisere vores kollegaer lokalt,” siger han.

”Det kan godt lyde som en gammel traver, at vi skal være organiseret på den helt klassiske måde. Men vi kan se, at vi har succes med at organisere vores kollegaer lokalt

Karsten Clausen

Kigger man på tallene, tyder det på, at Karsten Clausen har fat i den lange ende. I februar i år udkom en omdiskuteret undersøgelse fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds-  og Organisationsstudier ved Københavns Universitet. Her kunne man læse, at kun 53 procent af danskerne var medlem af en traditionelle fagforening, som er med til at forhandle overenskomst. Tallet har været faldende i perioden 2000-2018, som er den tid undersøgelsen dækker.  I 2000 var 70 procent medlem af en traditionel fagforening. Men hos Karsten Clausens fagforening Rør og Blik, som organiserer alt fra skorstensfejere til blikkenslagere og rørlæggere i VVS-branchen, bakser man ikke med problemet med lave medlemstal. Med sine 10.000 medlemmer er Rør og Blik et lille forbund, men på trods af foreningens størrelse har de formået at have medlemsfremgang de sidste 7 år i træk. I dag er 80-85 procent af arbejderne i hele branchen medlem af Rør og Blik.

Medbestemmelse og tillidsmænd

Spørger man Karsten Clausen, så er der to hovedingredienser i Rør og Bliks succesopskrift: Mange lokale tillidsmænd og decentralisering.
”I vores forbund har man en forståelse for, at hvis man ikke har lokale og aktive tillidsfolk, så har man ikke en fagforening,” siger han. Frem for at arbejde med fællestillidsmænd, hvor en person er tillidsmand for flere arbejdspladser, har Rør og Blik fokus på at udbygge lokale Rørklubber.
Også formand for Rør og Blik Henrik Petersen mener, at det lokale er værd at satse på. ”Jeg tror bestemt at vores decentrale organisering hænger sammen med vores høje organiseringsgrad. Vi samler tillidsmænd og laver kurser for dem. De netværk, som bliver skabt her, er jo selvkørende bagefter”, siger han. Derudover peger han på, at organisationen fokuserer på fastholdelse af medlemmer ved blandt andet følger ved sletninger af medlemskab.   

Vigtige Rørklubber

Hos Kemp og Lauritzen betyder det, at det er i Rørklubben – som den lokale organisering hedder – at det tætte og nære fagfællesskab opstår. Rørklubbens medlemmer består af de ansatte i den enkelte virksomhed. Når der skal forhandles lokalaftaler, fortæller medlemmerne deres lokale tillidsmand, hvor skoen trykker, og hvilke idéer de har til at gøre deres arbejde bedre. For Karsten Clausen i København betød det, at han på baggrund af klubbens ønsker var med til at forhandle en lokalaftale, hvor de har en lærling-mentor ordning, som handler om, hvordan man kan være stolt af at være håndværker. Oven i hatten indeholder lokalaftalen en jobgaranti for lærlinge, som giver ret til 3 måneds ansættelse efter endt uddannelse, og en seniorordning, som opbygges via fritvalgstillæg.

” Vi arbejder selvfølgelig inden for den overordnede overenskomst, som gælder for hele landet, men lokalaftaler giver os mulighed for at være decentrale. Når vi mødes lokalt, er der er ikke bare tale om, at vi er en ubetydelig brik i det store spil, som nøjes med at blive orienteret om, hvordan tingene hænger sammen oppefra”, siger Karsten Clausen.

Fagforeningen opstod ikke ved, at der sad nogen centralt i København og blev enige om, hvordan det skulle være i hele resten af landet

Carsten Klausen

Selvom fagforbundet Rør og Blik har fået færre lokalafdelinger i løbet af de seneste år, så prioriteres det fra organisationens side at holde gang i små lokalafdelinger som Bornholm og Slagelse, der ligesom hos Karsten Clausens arbejdsplads har mulighed for medbestemmelse gennem lokalaftaler. ”Fagforeningen opstod ikke ved, at der sad nogen centralt i København og blev enige om, hvordan det skulle være i hele resten af landet, ” siger Karsten Clausen.

Aktion mod dårlige vilkår

Selvom Rør og Blik er en klassisk fagforening, så går det ikke at ignorere de udfordringer faglærte står overfor i dag. I Danmark anno 2021 er presset fra udenlandsk arbejdskraft til at tage at føle på. Det har betydet social dumping og dårligere vilkår i forhold til arbejdsmiljø og sikkerhed. Her er reaktionen fra Rør og Blik – ligesom det meste andet – lokalt forankret.  ”Hos os er autonome grupper som Aktionsgruppen imod social dumping opstået. De arbejder i dag sammen med Rør og Blik kreds København om at besøge byggepladser, hvor de holder øje med om tingene går rigtig for sig. Kollegaer bliver frikøbt til opsøgende arbejde”, siger Karsten Clausen.

Foto: Rørklubben, Kemp og Lauritzen

Sjakformand og arbejdsfællesskab

I hverdagen hos VVS-arbejdssjakket er det Sjakformanden, som er den faktiske ledelse. Formændene får ikke mere i løn end andre. ”Det er en for alle og alle for en,” siger Karsten Clausen. Samtidig er de en del af klubberne og fagforeningen, som danner rammerne for arbejdsfællesskabet, de fleste stifter bekendtskab med allerede som lærlinge. ”Arbejdets dannelse og vores ansvar i forhold til lærlinge er jo hverdagen. Mottoet er: Kend din pligt, og kræv din ret. Og nødvendigheden af et være organiseret, lærer du som et ungt menneske en-til-en, når du tjekker din lønseddel eller planlægger uddannelsesplaner med din mentor”, siger Karsten Clausen.
Det er gennem medlemskab af fagforeningen, de organiserede får mulighed for at få deres arbejde opmålt og vurderet, hvor meget det værd, hvis der er uenighed om det. På den måde har det kontante fordele at melde sig ind i traditionel fagforening som Rør og Blik. 

Om skribenten

Emma Inge Hansen

Emma Inge Hansen

Cand.mag i analytisk journalistik. Nyhedskoordinator og organisationsmedarbejder i Solidaritet. Læs mere