Klimaaktivister slipper med bøde i omtalt retssag
Anklagemyndigheden havde bedt om 2-3 måneders fængsel, men de to klimaaktivister fra Extinction Rebellion slipper begge med bødestraf. I starten af 2023 skal yderligere to aktivister for retten.
De to klimaaktivister fra gruppen Extinction Rebellion, som i dag har været for retten i Københavns Byret, slipper begge med en bøde. Det oplyser Birk Albæk fra Extinction Rebellion. Han overværede den første retssag og afsigelse af dommen.
“Den første retssag omhandlede en aktivist på 19 år. Han var tiltalt for tre forhold fra tre forskellige demonstrationer,” forklarer Birk Albæk og fortsætter:
“Det var brud på færdselsloven, straffelovens §193 og straffelovens §264 stk. 1, nr. 1.”.
Ifølge paragraf 264 i straffeloven, kan man straffes med op til 6 måneders fængsel, hvis man bliver dømt for at have “skaffet sig adgang til fremmed hus eller andet ikke frit tilgængeligt sted.” Hvis der er tale om ‘særligt skærpende omstændigheder’, kan straffen dog stige til fængsel i helt op til 6 år.
Birk Albæk oplyser, at aktivisten blev frikendt for to forhold, og blev idømt en bøde på 2.000 kroner for anklagen om brud på straffelovens §193. Ved brud på dén paragraf er strafferammen bøde eller fængsel i op til 6 år.
“Stor lettelse”
Netop muligheden for fængselsstraf havde anklagemyndigheden valgt at forfølge under dagens afgjorte sager. Ifølge Solidaritets oplysninger er det første gang siden de store demonstrationer under klimatopmødet COP15 i København, at der var lagt op til fængselsstraf til klimaaktivister.
Også den anden aktivist på 22 år blev frikendt for at have overtrådt paragraf 264, som er den ‘strengeste’ af de to paragraffer. Her var sigtelsen rejst på baggrund af, at politiet tidligere på året måtte fjerne personen fra et træ under protester over byggeriet på Amager Fælled.
“Det er en stor lettelse”, siger Birk Albæk til Solidaritet. Som klimaaktivist har han både en principiel og en personlig interesse i dagens afgørelse. Han er nemlig selv tiltalt for at have overtrådt straffeloven i sin klima-aktivisme, og skal sammen med en anden aktivist for retten i januar.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER