Klimaet lider under millionturismen på De Kanariske Øer. Nu har de lokale fået nok

24. oktober er FN’s internationale dag mod klimaforandringer, og på De Kanariske Øer er det allerede en tradition at gå på gaden i weekenden op til denne dag. Mere end 100 organisationer og bevægelser fra øriget har indkaldt til stor fælles demonstration på Gran Canaria lørdag formiddag 22. oktober. Det sker i protest mod de mange megaprojekter, der er på de forskellige øer. Hovedkravet er: ”Red De Kanariske Øer”.

Situationen på Tenerife blev for nylig beskrevet her i Solidaritet, og minder om situationen på de øvrige øer. Klimaforandringerne medfører stigende havtemperaturer og hyppigere og mere uberegnelige storme på vestvendte kyster. Desuden forudses en øget frekvens og intensitet af hedebølger. Allerede nu er 90 % af overfladen på De Kanariske Øer truet af ørkendannelse.

Øerne har lidt over 2 millioner indbyggere, men turisterne udgør årligt mere end 16 millioner mennesker.  Det medfører ifølge den aktivistiske gruppe på øen Ecologistas en Acción, at øernes CO₂-udledning i 2019 var på 13.341 tusinde tons – altså ca. halvt så stor som den danske. Det tal medregner ikke den internationale transport. Man har regnet ud, at hvis alle på Jorden havde samme forbrug som på øerne, ville der være brug for 3,84 planeter.

Det er ikke øboerne, der står for de store udledninger.

Politikere har i årevis hævdet, at masseturismen ville bringe rigdom og velstand til indbyggerne på De Kanariske Øer, men i stedet fastholdes de i den højeste grad af fattigdom i den samlede spanske stat. Arbejdsløshed ligger omkring 20 %, og mange må tage til takke med prekære, ufaglærte jobs til lave lønninger.

Den kanariske turismemodel er siden starten blevet kritiseret for at være invasiv og drevet af spekulation og privatisering af sårbar natur. Turismen har medført et højt forbrug af ressourcer som jord, vand og fossile brændstoffer, hvilket betyder en ​​stor mængde affald og forurenende stoffer. Det kræver også en veludbygget infrastruktur i form af lufthavne, veje, sanitets- og energinetværk, der skal vedligeholdes med offentlige midler. Det er en stadig mere uholdbar aktivitet for et ø-rige, der har en høj økologisk værdi på et meget lille område.

Megaprojektet Chira-Soría

Det største civilingeniørarbejde, der vil blive udført i Spanien i de kommende år, vil bestå af et kombineret afsaltningsanlæg og underjordisk vandkraftværk. Projektet kommer til at koste 400 mio. € og indebærer, at man skal anvende overskydende natlig vindenergi til at pumpe vand fra Soría-reservoiret, 600 meter over havets overflade, til Chira, der ligger 300 meter længere oppe. 400 meter under de to bassiner vil kraftværket befinde sig i en 40 meter høj hule, som ingeniørerne i projektet kalder katedralen, fordi hele basilikaen i Santa Ana i Las Palmas kan være derinde.

Vandkraftværket skal indeholde pumper, der sender vandet op til Chira- reservoiret, og turbiner, der sender vandet ned til Soría-bassinet gennem en 300 meter lang og 5 meter bred lodret tunnel for at generere elektricitet.

Ved udmundingen af Arguineguín -kløften vil afsaltningsanlægget blive opført i Santa Agueda ved stranden. Det skal dagligt pumpe 5.000 m³ afsaltet vand op til bassinerne, så de er halvfulde, når kraftværket indvies efter 2½ år. Det kræver nedlægning af 19,5 km rørledning mellem de to pumpestationer fra Arguineguín til Soría samt en tunnel på 3 km mellem Soría og Chira. Man afventer kun VVM-redegørelsen for at kunne starte arbejdet.

Kritik af Chia-Soría-projektet

Miljøforkæmperne, der arrangerer lørdagens demonstration, kritiserer projektet for endnu en gang at forudsætte, at energiforbruget øges. De ønsker energisuverænitet, men baseret på en helt anden bæredygtig model for øriget. Ifølge dem ledes projektet af en privat virksomhed, og truer øen med et energimonopol, der tvinger forbrugerne til at betale omkostningerne som en del af elregningen.

Projektet vil ifølge de protesterende heller ikke nedbringe drivhusgasemissioner. Derimod vil energiomkostningerne øges, når havvand afsaltes og pumpes op i 900 meter høje for at fylde bassinet med vand. Dertil kommer de enorme tab på grund af nedsivning og fordampning.

Den miljømæssige påvirkning er brutal, når der skal graves en strækning ud på 29 kilometer for at lægge rørene. Desuden vil etablering af højspændingsmaster ien strækning på 18 km ødelægge landskabet og true oprindelige arter.

Endelig vil også saltlage, der er resultat af afsaltningen, true havmiljøet, hvor der lever arter, som  langt fra er lige så salt-tolerante; og de kemikalier, der bruges til rensning af membraner i afsaltningsanlægget, er skadelige for vandlevende organismer.

Dertil kommer den negative påvirkning, der vil være på de sårbare og truede arter i NATURA2000-områderne i havet og på land. Her nævnes bl.a. endemisk (lokaltypisk) havgræs, søheste, papegøjefisk, hval- og delfin-arter, havskildpadder, høge, spætter, fiskeørn, ørkendompap og endemiske finker, samt forskellige stedbundneplantearter på land.

Bæredygtig produktion er vejen frem

Det meste af energien på De Kanariske Øer har været baseret på forbrænding af importerede fossile brændstoffer. Betingelserne er ellers gunstige for etablering af ​​vedvarende energikilder såsom sol, vind og geotermik samt tidevands- og bølgeenergi. Og beboerne kritiserer, at disse muligheder ikke er undersøgt til bunds. I stedet har man plastret sårbar natur til med det store Chira-Soría-projekt, højhastighedstog, urbanisering og ‘tivolisering’ af de få uberørte områder, omfartsveje, havne- og lufthavnsudvidelser samt store vindmølleparker.

“På Mallorca og de andre Baleariske Øer har man i årevis belagt turismeaktiviteten med en ‘øko-skat’ for at kompensere for de sociale og miljømæssige påvirkninger. Det har beboerne på De Kanariske Øer endnu til gode.”

Det er ikke sket, fordi beboerne er modstandere af vedvarende energi, men fordi vindmølleparkerne er dimensioneret ud fra et fortsat øget energiforbrug, og fordi øerne ikke længere kan basere udviklingen på evig vækst og masseturisme. Det nytter ikke at forsætte med business-as-usual, og bare bruge vedvarende energi i stedet. Forbruget må nedbringes, og økonomien omlægges til mere varierede indtægtskilder. Beboerne på øerne ønsker en mere spraglet økonomi, der ikke kun har rod i turismen, men som er baseret på øget energi- og fødevare-suverænitet, hvor man ikke er afhængig af transport. 

På Mallorca og de andre Baleariske Øer har man i årevis belagt turismeaktiviteten med en ‘øko-skat’ for at kompensere for de sociale og miljømæssige påvirkninger. Det har beboerne på De Kanariske Øer endnu til gode. Der er ellers masser af muligheder for jobskabelse, hvis man lægger kursen om til en bæredygtig udvikling.

Den alt for store population giver for eksempel bjerge af affald – men der findes endnu ikke en plan for at anvende det organiske affald til jordforbedring mod ørkendannelsen, hvilket kunne skabe mange jobs.

Når aktivisterne i morgen råber ”Nej til Chira-Soria-projektet”, ”Forsvar biodiversiteten”, ”Vi kræver en ny energimodel” og ”Red De Kanariske Øer”, kan vi kun støtte dem. Historien vil give dem ret.