Klimakatastrofe i Pakistan: En tredjedel af landet står under vand

“En monsunregn på steroider.” Sådan beskriver FN’s generalsekretær, Antonio Guterres den katastrofe, der lige nu lammer Pakistan, og som har oversvømmet store dele af landet. Foreløbigt er mindst 1.100 mennesker blevet dræbt, mens millioner er blevet afskåret adgangen til mad, drikkevand og nødhjælp.

Mere end 33 millioner pakistanere anslås ifølge den pakistanske regering at blive berørt af de enorme regnskyl, der også har kostet mange husdyr livet og ødelagt høsten. Næsten en tredjedel af landet er lige nu oversvømmet, hvilket svarer til et areal på lidt over seks gange Danmarks størrelse. De store vandmasser er en slående kontrast til den tørke, der lige nu rammer Kina som den værste i landets historie.

Menneskeskabt krise

Spørger man den pakistanske minister for klimaforandringer, Sherry Rehman, skal årsagen til de voldsomme oversvømmelser findes i den menneskeskabte globale opvarmning. “Der er tale om en klima-induceret humanitær katastrofe af episke proportioner”, udtalte Rehman tirsdag til BBC.

“Overordnet set er der ingen tvivl om, at den globale opvarmning er stærkt medvirkende til, at vi ser de her vanvittige oversvømmelser.”

Jesper Theilgaard, meteorolog

Den vurdering er meteorolog og klimaekspert Jesper Theilgaard enig i. “Den direkte årsag til, at monsunregnen i Pakistan er så voldsom i år, hænger muligvis også sammen med køligere havvand ved Perus kyst – det fænomen, som kaldes la Niña. Men overordnet set er der ingen tvivl om, at den globale opvarmning er stærkt medvirkende til, at vi ser de her vanvittige oversvømmelser”, siger han til Solidaritet.

Pakistan har tidligere oplevet voldsomme regnskyl i monsunsæsonen, som typisk udspiller sig i sensommeren fra juli – september. Vandmasserne ramte landet i 2010, hvor vandmasserne fra monsunregnen dræbte over 2.000 mennesker.

Også dengang skyldtes oversvømmelserne opvarmning i verdenshavene, hvor vejrfænomenet La Niña ifølge NASA intensiverede monsunregnen. Under La Niña skubber orkaner – som for eksempel “storebroderen” El Niño, der netop var særligt aktiv i 2010 – og kraftige storme varmt vand fra den latinamerikanske kyst på tværs af Stillehavet – med dødbringende konsekvenser for befolkningerne i lande som Indien, Sri Lanka, Bangladesh, og Pakistan.

Selvom vejrfænomener som La Niña er blevet observeret i århundreder, er de færreste i tvivl om, at den menneskeskabte klimakrise er forklaringen på, at ekstreme vejrfænomener bliver hyppigere. Hvor La Niña-begivenheder blev registreret 17 gange i det 20. århundrede, har de første 22 år af det nye årtusinde allerede budt på 7 tilfælde af det ekstreme vejrfænomen – altså 3 gange hyppigere.

“Vi ved, at ekstreme vejrfænomener bliver mere udbredt som følge af klimaforandringerne. Det står klart for enhver, der har kigget på rapporterne fra FN’s klimapanel, IPCC”, forklarer Jesper Theilgaard. Han mener, vi bliver nødt til at vænne os til mere ekstremt vejr som følge af den globale opvarmning, og peger på de seneste års store oversvømmelser i bl.a. Tyskland og Kina. “Det, der sker i Pakistan lige nu er voldsomt, men desværre også et billede på fremtiden”, siger Theilgaard.

Klimasynderne må tage ansvar

En lang række nødhjælpsorganisationer har allerede meldt sig på banen for at give akut hjælp til de mange millioner berørte pakistanere. Landets tidligere præsident, Imran Khan stod mandag aften i spidsen for en TV-indsamling, der rejste 170 millioner kr. til støtte for vandmassernes ofre.

Nødhjælp er dog ikke en langtidsholdbar løsning, hvis fremtidige oversvømmelser skal forebygges – eller i det mindste afbødes. Set med Pakistan-øjne er der nemlig ingen tvivl om, at det er dybt uretfærdigt, at klimakrisen rammer dem uforholdsmæssigt hårdt. “Vores CO₂-aftryk er det laveste i verden”, sagde udviklingsminister Ahsan Iqbal på et pressemøde tirsdag.

Iqbal mener derfor, at de lande, som har bidraget mest til klimakrisen, må tage et større ansvar for situationen i Pakistan. “Det internationale samfund har et ansvar for at hjælpe os. Det kan blandt andet gøres ved at sikre, at vores infrastruktur bliver mere bæredygtigt over for klimakrisen. Ellers vil vi opleve det her hvert tredje, fjerde eller femte år”, udtalte han.

At ansvaret for klimakrisen ikke ligger hos de pakistanere, der lige nu lever med dens konsekvenser, underbygges af klimaforskningen. Ifølge en rapport fra Oxfam International udleder den rigeste procentdel af jordens befolkning mere end dobbelt så meget CO₂ som den fattigste halvdel.

En yderligere findeling viser også, at de superrige i særklasse er det største problem, når det kommer til at bremse CO₂-udledningen. Oxfam-rapporten udpeger blandt andet den russiske milliardær Roman Abramovich som én af de største klimasyndere, og anslår hans årlige forbrug til at være 33.859 tons CO₂ – omkring 34.500 gange højere end den gennemsnitlige pakistaner.