Klimakrisen kradser, mens Europa går fra oversvømmelser til flammehav

For under en måned siden var det store oversvømmelser, der ramte det europæiske kontinent – og som særligt i Tyskland forårsagede store ødelæggelser og flere hundrede døde. Nu er det ikke længere vand og jordskred, der truer vores sydeuropæiske naboer, men derimod røgfyldt luft og store flammehav, der breder sig fra skovene som løbeild. Særligt Grækenland er plaget af den værste hedebølge i mere end 30 år. De mere end 40 graders varme gør mange steder i landet den tørre jordbund til en stor tændstik. Seks ud af landets tretten regioner er sat i højt alarmberedskab, og premierminister Mitsotakis har beskrevet situationen som “ekstremt kritisk”.

“Vores første prioritet er at redde menneskeliv. Derefter vil vi forsøge at redde historien.”

Ifølge de græske brandmyndigheder er der udbrudt 92 brande på under et døgn. Én af dem virker nærmest som en ondskabsfuld joke sendt af den græske gudinde, Nemesis, der ifølge myten straffede menneskers overmod. For mens verdens øjne er klistret til afslutningen på OL i Tokyo, er fødestedet for selv samme olympiske lege i fare for at blive brændt ned. En række landsbyer rundt om Archaia Olympia, der ligger i den vestlige del af den peloponnesiske halvø, er blevet evakueret, mens brandmænd kæmper for at standse ilden fra at brede sig til de arkæologiske ruiner. “Vores første prioritet er at redde menneskeliv. Derefter vil vi forsøge at redde historien”, sagde borgmester i området, Panagiotis Antonakopoulos til græsk TV.

Også i hovedstaden Athen kæmper mere end 500 redningsarbejdere med at slukke brande – eller i det mindste holde dem under kontrol. Her har flere tusinde mennesker måttet evakuere deres hjem i den nordlige del af byen, mens resten af hovedstadens indbyggere er blevet rådet til at holde sig indendøre. På øen Evia i den østlige del af landet, er mindst 150 huse brændt til grunden i dét, Nikos Hardalias fra den græske regering beskriver som “en kamp mod titanerne”.

Læser man officielle udtalelser fra de græske myndigheder, kan man på den måde få indtrykket af, at landet kæmper mod en overmagt af en anden verden. Inden man kaster hænderne opgivende mod himlen i afmagt, er det dog værd at huske på, at der fra det videnskabelige samfunds side ikke er nogen tvivl om, at den øgede frekvens af katastrofer er menneskeskabte. Samtidig kritiseres den græske regering internt i landet for at have brugt penge på politi og militær i stedet for at sikre landet mod brande. En række græske brandmænd demonstrerede torsdag mod dét, de ser som en grotesk fordeling af ressourcer. “Når man kan sætte 6.000 betjente ind på Athen Universitet, eller mønstre 5.000 politifolk til [den franske præsident] Macrons statsbesøg, er det mildt sagt deprimerende at se 450 brandmænd blive sendt til Attica, og 240 redningsarbejdere til Evia for at slukke ilden”, skrev den græske aktivist, Thanasis Kampagiannis på Facebook.

Tyrkiet og Nordmakedonien også hårdt ramt

Også i de græske nabolande er man hårdt plaget af skovbrande. I Nordmakedonien har landets præsident Pendarovski erklæret undtagelsestilstand i en måned. Landet har desuden indsat militæret til at bekæmpe ilden, og har nedlagt et totalforbud mod at folk opholder sig i skovene. Ifølge de officielle udmeldinger skyldes de drakoniske tiltag både, at man vil sikre folks liv, men også at man vil forhindre flere brande i at opstå. En stor brand har truet med at omslutte byen Kochani i den nordøstlige del af landet, men er tilsyneladende kommet under kontrol.

Mod øst er Tyrkiet ramt af de værste skovbrande i landets historie, der startede med en voldsom flammestorm i skovområdet uden for feriebyen Manavgat, og som siden har bredt sig til andre dele af landet. Foreløbigt meldes der om 8 døde og mere end 800 kvæstede, mens et område på størrelse med Bornholm og Mors lagt sammen er brændt ned.

Landets premierminister Erdogan er blevet mødt med skarp kritik af sin håndtering af brandene. Det er blandt andet kommet frem, at landet kun havde brugt en brøkdel af et i forvejen begrænset budget til at bekæmpe skovbrande, og AKP-regeringen beskyldes blandt andet for at have budgetteret med, at der slet ikke ville komme nogle skovbrande. Det venstreorienterede oppositionsparti, HDP har nu krævet en undersøgelse igangsat af den utilstrækkelige forberedelse, mens Kemal Kılıçdaroğlu fra det socialdemokratiske oppositionsparti har kritiseret Erdogan for ikke at have en overordnet plan for at tackle såvel skovbrande som klimakrisen generelt.

Også et bizart PR-stunt henover weekenden er blevet kritiseret i den tyrkiske presse og latterliggjort på sociale medier. Her kastede Erdogan poser med tebreve ud til forbipasserende fra en kørende bus i havnebyen Marmaris, der er ramt af store brande. Optoget har for mange vækket minder om den tidligere amerikanske præsident, Donald Trump og dennes mystiske håndtering af nødhjælp til Puerto Rico. Dengang tog Erdogans autoritære åndsfælle også til det nødramte område for at kaste med almisser til befolkningen, om end Trump foretrak toiletpapir frem for tebreve.

Klimakrisen gør skovbrande til globalt problem

De store skovbrande er efterhånden blevet et fast indslag i sommervarmen. Den rekordstore australske brand, der i januar 2020 raserede kontinentet, brændte 18,5 millioner hektarer land af, hvilket svarer til mere end 4 gange Danmarks samlede areal. Under Black Summer, som tiden efterfølgende er blevet navngivet, døde der også mere end en milliard dyr, mens yderligere 2 milliarder blev jaget på flugt fra deres habitat.

“Forskere advarer om, at skovene risikerer at vende sig fra CO2-optagere til CO2-udledere, hvis ikke temperaturstigningen bliver bremset radikalt.”

Også i andre dele af verden er skovbrande et stadig større problem. I Californien har 12 af de 20 største skovbrande i statens historie raseret i løbet af de seneste 10 år, og her har de 96 igangværende brande drevet tusinder af indbyggere på flugt. Delstatens guvernør, Gavin Newsom har erklæret undtagelsestilstand i tre af Californiens nordlige områder, mens den ene af brandene – der har fået navnet the Dixie Fire – allerede har ødelagt et område på størrelse med Storkøbenhavn, herunder 75 % af den historiske by Greenville.

Fællesnævneren mellem Australien, Californien og de brande, der lige nu plager det sydlige Europa, er de store klimaforandringer, som uløseligt hænger sammen med stigningen i skovbrande. De australske klimaforskere talte i kølvandet på Black Summer om, hvordan klimakrisen ‘bagte jorden’, og at risikoen for brandstiftende hedebølger nu er 10 gange højere end i starten af det 20. århundrede. Opvarmningen af kloden betyder en mere tør overflade, der skaber gunstige betingelser for, at brande kan løbe løbsk. Ifølge nogle geologer er op mod 95 % af stigningen i destruktive skovbrande forbundet med klimakrisen. Og der er kun udsigt til, at problemet stiger i takt med temperaturen. Brandene har desuden en dobbelt ødelæggende virkning, eftersom de træer og skovområder – der bliver udslettet – er afgørende for at optage CO₂-udledning – i hvert fald et par år endnu. Forskere advarer nemlig om, at skovene risikerer at vende sig fra CO₂–optagere til CO₂–udledere, hvis ikke temperaturstigningen bliver bremset radikalt.