10 min. læsetid

Fem måneder efter EU-parlamentsvalget 26. maj samlede Folkebevægelsen mod EU over 200 deltagere – det største antal i 25 år – til landsmøde i weekenden 26. – 27. oktober. Det foregik ved Gasværksvejens Skole på Vesterbro i København. Målsætningen var at genoplive den EU-modstand, der var sendt til tælling af EU-parlamentsvalget.


Af Ole Bach

Nu skulle de gøre status over og puste nyt liv i EU-modstanden. Det var lykkedes at komme ud af EU ved valget den 5. juni 2019 – men desværre for Folkebevægelsen mod EU var det kun bevægelsen selv, og ikke resten af Danmark, der måtte forlade Bruxelles!

Folkebevægelsens 3,7 procent – eller 102.101 stemmer – var for lidt til, at Rina Ronja Kari kunne genvinde pladsen i EU-parlamentets flyttecirkus, der skiftevis opholder sig i Bruxelles og Strasbourg. Enhedslistens beskedne 5,5 procent rakte til, at Nikolaj Villumsen kunne rykke ind i EU-parlamentet i stedet for – men kun takket være Folkebevægelsens 3,7 pct. bidrag til valgforbundet mellem de to parter. Valgforbundets 9,2 procent var en pæn fremgang fra Folkebevægelsens 8,1 pct. ved EP-14 parlamentsvalget for fem år siden.

For første gang siden det allerførste EF-parlamentsvalg i 1979 er Folkebevægelsen derfor ikke repræsenteret i EF- /EU-Parlamentet. Så hvad gør vi nu, lille du? – var spørgsmålet, som de 193 landsmøde-delegerede skulle finde svar på. De delegerede kunne desuden trække på gode råd og erfaringer fra en håndfuld internationale gæster, især fra Norge og Sverige.

Aktivt sammenhold og alternativer

Efter så syngende lussinger og kvælergreb på EU-modstanderne udtrykte flere deltagere før landsmødet, at de frygtede ‘hængeskuldre-opgivenhed’, og at stemningen blev, at ‘det er Enhedslisten og de borgerlige mediers skyld’, og ’ vi skal bare fortsætte, som vi har gjort i 40 år, det var nok til at vinde folkeafstemningerne i 1992, 2000 og 2015.’

I stedet viste landsmødet en vred vilje til EU-modstand sammen, udtrykt af den ene taler efter den anden fra lokalkomitéer rundt i landet.

“EU-modstanden har flyttet sig – fra center til periferi, fra byer til omegn, fra unge til ældre. Derfor har vi EU-modstandere i Roskilde valgt – at tage ud til de områder i landet med størst EU-NEJ ved retsforbehold-afstemningen, fx Rødby, Randers og Jammerbugten. Vi skal ud at snakke og organisere EU-modstand sammen med de EU-kritiske borgere, dér hvor de er!” opfordrede Sven Erik Christensen fra Roskilde.

“Heller ikke København er tabt for EU-modstand, vi står stærkt i omegnskommunerne med 5 -7 procent af stemmerne i fx Albertslund, Brøndby, Herlev, Glostrup, Hvidovre og også Tårnby”, påpegede Jean Thierry fra Nordvest.

“Jeg er nok det yngste medlem her på landsmødet, sagde en 16-årig ung mand fra Hvidovre, der for første gang i sit liv stod på en talerstol. – Hvad gør vi med unge, der bliver mere politisk stivsindede i deres EU-optimisme? Jeg tror, vi skal svare igen ved at inddrage dem i politiske fællesskaber. Jeg foreslår parolen: Fælles europæisk modstand mod EU“.

Gasværkvejens Skole var i weekenden 26.-27. oktober 2019 fyldt med delegerede til Folkebevægelsens landsmøde. Ole Bach oplevede en bevægelse i gang med at rejse sig ovenpå valg-nederlaget i juni, men savnede flere unge kræfter i den nyvalgte landsledelse. Foto: Folkebevægelsen / Facebook.

Brexit og klimaoprør

Blandt weekendens delegerede var der mange, som erkendte Folkebevægelsens fejlvurdering af, hvad Brexit og klimaoprøret betød for vælgerne, især de unge.

I en usædvanligt selvkritisk evaluering af valgkampen blev det sagt meget klart: ”Vi foregreb ikke, at valget blev et klimavalg. EU blev talt op som det forum, der kunne gøre en afgørende positiv forskel i klimakampen. Vi stod ikke klar med gennemarbejdede og enkle bud. Vores manglende klimasvar var med til, at vi tabte de unge og valget.”

”Et rodet Brexit betød, at vores fokus på selvbestemmelse ved at komme ud af EU ramte ved siden. Når Brexit for de fleste danskere betyder kaos, blev vi dem … man ikke skulle stemme på.”

Som Lis Jensen, fra Rødhus nær Pandrup i Jammerbugten, uddybede: ”Vi kunne ikke svare klart nok på klima og Brexit. Vi skulle ikke have sat Daxit og Ud af EU øverst på forsiden af vores én million valgaviser. Lokalt har vi samarbejdet godt med Enhedslisten. Men Enhedslisten har røvrendt os økonomisk med årsmøde-beslutningen om at halvere EU-mandat pengene til Folkebevægelsen mod EU.”

Det løftebrud blev nævnt flere gange fra talerstolen, men behersket. Deltagerne fokuserede på, hvad man kan gøre sammen for at styrke EU-modstanden konkret.

Lokalt har vi samarbejdet godt med Enhedslisten. Men Enhedslisten har røvrendt os økonomisk med årsmøde-beslutningen om at halvere EU-mandat pengene til Folkebevægelsen mod EU.Lis Jensen, FB-delegeret fra Pandrup

Årsplan 2020: Større, stærkere, bredere og yngre

De næsten 200 FB-repræsentanter vedtog – efter en livlig debat med ændringsforslag – en ambitiøs årsplan for det kommende arbejde i 2020.

Større – ”Hvis vi skal vinde folkeafstemninger, præge debatten om EU og have mulighed for at stille op til næste EU-parlamentsvalg, er det vigtigt at blive større. Med en EU-parlamentariker fik vi noget taletid – uden kommer vi til at kæmpe hårdt for at bryde gennem lydmuren. Derfor er det vigtigt, vi er mange.”

Folkebevægelsen vil gennem oplysnings- og hverve-kampagner – i samarbejde med andre NGO-bevægelser – sætte fokus på, hvor EU er på vej hen og på EU’s konsekvenser for klimaet.

Stærkere – Som noget nyt vedtog landsmødet, at en formand og to næstformænd skal stå i spidsen som talspersoner for organisationen – nu Rina eller anden EU-parlamentariker ikke mere er ansigtet udadtil. Den synlige ledelse sætter landsledelsen personnavne på ved sit kommende møde lørdag 16. november.

Lokalkomiteerne opfordredes til at skabe EU-debat på netop den måde, der fungerer godt i deres område, hvad enten det drejer sig om at arrangere debatmøder, studiekredse eller gadeaktioner sammen med EU-kritiske organisationer, netværk og partier.

Bevægelsen vil desuden styrke det internationale samarbejde med især ’Nei til EU’ i Norge og deres stærke ungdomsorganisation, samt partnere i blandt andet Sverige og England.

Bredere – Folkebevægelsen vil også åbne for nye personer og kredse… samt for at samarbejde om nye idéer på andre måder. Det skal ske ved at optrappe tilstedeværelsen på de sociale medier for at tiltrække flere unge, og ved at vælge dem til at præge vigtige opgaver med deres udtryk. Desuden skal klimaspørgsmålet og militær /freds-konflikter prioriteres for at vise, at EU er problemet – ikke løsningen.

Tysk ‘Tiger’-helikopter på militærøvelse. European Defence Agency arbejder i EU for at binde landenes militær tættere sammen, og en EU-hær er af højtstående officerer i den tyske hær blevet kaldt ‘uundgåeligt’. Folkebevægelsen mod EU vil i sit fremadrettede arbejde sætte fokus på, hvordan EU snarere er en forhindring for fred og klimaløsninger, end løsningen på problemerne. Foto: Alan Lebeda / Commons

Brexit, bankunion og budgetlov

”Brexit har gjort danskerne politisk bange for Ud af EU & kaos – men vi vil jo noget andet med udmeldelsen, understregede Ø-folketingsmedlem Christian Juhl.

”Nu skal vi gøre det, vi er bedst til: Satse på over 50 % flertal imod Bankpakken og Finansunionen, ligesom vi gjorde, da vi vandt afstemningen om EU-retsforbeholdet i 2015.”

Folkebevægelsen vil styrke samarbejdet imod social dumping med fagforeninger som 3F – og imod budgetloven med aktive borgeres faglige initiativ “Skrot Budgetloven”, der har mere end 11.000 følgere på facebook.

Landsmødet vedtog også at få landsledelsen til at danne en arbejdsgruppe om alternativer til EU. Gruppen skal skrive ’en gennemarbejdet, letforståelig og økonomisk sammenhængende plan for et alternativ, der sikrer job, bolig, uddannelse, velfærd og klima. For uden et klart alternativ kommer vi aldrig ud af EU.’

Bredere samarbejde – mod EU og for en folkeafstemning

EU-modstanderne “igangsætter et arbejde for at forme et nyt og enklere politisk grundlag for Folkebevægelsen mod EU, der sætter rammen for en samling af den folkelige modstand mod EU og for national selvbestemmelse.”

”Hvis vi inddrager borgerlige kræfter – også dem, der ikke er med i Folkebevægelsen i dag – så tager de også ejerskab i processen,” sagde Karen Sunds fra lokalkomitéen på Djursland.

I foråret arrangerede de et debatmøde om konsekvenserne af EU’s budgetlov og finanspagten – i samarbejde med LO Djursland, SF, Socialdemokratiet, Alternativet m.fl. – Der kom 130 til mødet.

Målet er, at det nye grundlag kan vedtages på landsmødet næste år.

Folkebevægelsen er godt tilfreds med, at Danmarks statsminister Mette Frederiksen ønsker en folkeafstemning om EU’s bankunion – før Folketinget tager stilling til en eventuel dansk deltagelse i bankunionen. I en udtalelse roser landsmødet statsministeren for hendes demokratiske sindelag.

Folkebevægelsen vil snarest kontakte Mette Frederiksen med forslag til, hvordan der kan laves en retfærdig folkeafstemning med følgende:

  • Der bør være 6 måneder til debat, efter folkeafstemningen om bankunionen er varslet med dato
  • Folkeafstemningen bør også afholdes på Færøerne og i Grønland, da det berører hele Rigsfællesskabet
  • Oplysningsmidler bør fordeles ligeligt mellem ja- og nej-siden
  • Embedsmænd og centraladministrationen skal være neutrale i forbindelse med folkeafstemningen.

Udenomsparlamentarisk sparekniv og slankere ledelse

Folkebevægelsen kommer ikke udenom et hårdtslående minus i regnskabet på et par millioner i hvert af de kommende fem år. Problemet er et resultat af at have mistet mandatet i Bruxelles, og at Enhedslisten i valgforbundet har besluttet kun at give en halv million. Det bliver nu søgt tacklet med det samme.

Folkebevægelsen opsagde dagen efter EP-valget det bekostelige lejemål ved Kongens Nytorv, for 1. december at flytte til et par små lokaler hos Retsforbundet på larmende Lyngbyvej 42, på Østerbro nær Fælledparken. De lønnede sekretærer og pressefolk har måttet afskediges, så der nu kun er én lønnet på Landskontoret, der skal administrere med blækspruttearme og hjælp fra frivillige aktivister.

For at spare transportudgifter skar landsmødet desuden antallet af valgte i landsledelsen ned fra 21 til 15 personer. I spidsen blev valgt Lave K. Broch med 157 stemmer og Susanna Dyre-Greensite med 152 stemmer. 3.- 4. pladserne delte Ole Nors og Johanne L. Rindsig, ligesom Ditte Staun og Karina Rohr Sørensen delte 5.- 6. pladserne med 132 stemmer.

Folkebevægelsens næste formand/-kvinde bliver med al sandsynlighed enten Lave Broch eller Susanna Dyre-Greensite – og de to nyoprettede næstformandspladser kunne meget vel gå til Ole Nors og Karina Rohr.

Da forpersonen nok også bliver spidskandidaten til EP-valget i 2024 – hvis FB beslutter at stille op igen og får samlet 73.000 underskrifter på det – vil det være første gang i 30 år, at Folkebevægelsen ikke har et Enhedslisten-ansigt i spidsen. Faktisk bliver talspersonen med al sandsynlighed en person uden formel, partipolitisk tilknytning, idet både den 24-årige marketingkoordinator Dyre-Greensite (tidl. Enhedslisten), og den 48-årige Lave Broch (Radikale Venstre), der er cand.scient.pol. og reserveofficer, har meldt sig ud af deres respektive partier.

Efter Rina Ronja Kari har valgt at trække sig som frontfigur i Folkebevægelsen mod EU, er Lave K. Broch (tidl. Radikale Venstre) blandt spidskandidaterne for partiet, der endnu ikke har valgt sin forperson til den kommende tid. Billede fra valgkamp 2019.

Afslutningsvist blev der rettet en varm tak – med stående ovationer – til Rina Ronja Kari, der har været frontfigur igennem seks år. Hun vil nu passe sit nye job, men også være aktivist, dele løbesedler ud, sætte plakater op – og bage kager til arrangementer!

Ud over Susanna Dyre-Greensite – som i flere år har været aktiv i Folkebevægelsens ’Ungdom mod EU’ – blev der dog ikke valgt nogle unge ind i den nye landsledelse. Heller ikke flere og andre borgerlige end de hidtidige, fra især Retsforbundet og Kristendemokraterne. Så nu er det op til lokalkomitéerne at gøre de blå ønskedrømme om borgerlig bredde og nye unge til virkelighed – uden gule stjerner i øjnene.


Læs også: Folkebevægelsen vil søge at appellere bredere


Ole Bach er medlem af Folkebevægelsen mod EU.