Krigens helte og ofre hædres med 10.000 kr.

Folketinget giver i anledning af 75-året for befrielsen en såkaldt ekstraordinær hædersgave på 10.000 kroner til heltene og ofrene for Anden Verdenskrig.

Af Kim Kristensen

800 tidligere modstandsfolk, indsatte i kz-lejre og deres efterladte kan se frem til en check på hver 10.000 kroner.

Den såkaldte ekstraordinære hædersgave tildeles af Folketinget, fordi det nemlig tirsdag den 5. maj er 75 år siden, at Danmark blev befriet.

I anledning af 50-, 60- og 70-årsdagene for Danmarks befrielse blev der udbetalt en ekstraordinær hædersgave i 1995, i 2005 og i 2015 på henholdsvis 5.800 kroner, 6.000 kroner og 10.000 kroner. Og tilsvarende blev der i anledning af 70- og 75-årsdagene for bruddet med den tyske besættelsesmagt udbetalt en ekstraordinær hædersgave i 2013 og 2018 på 10.000 kroner.

»Mærkedage for besættelsestiden er noget helt særligt, og vores tanker går altid til de mange modige kvinder og mænd, der dengang satte deres liv på spil i kampen for vores frihed,« sagde daværende beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i 2018, som begrundelse for det år at uddele den ekstraordinære hædersgave. »Vi har meget at takke disse mennesker for. Den ekstraordinære hædersgave på 10.000 skattefri kroner er en velfortjent anerkendelse af deres kamp for Danmarks frihed. Danmark skylder dem og deres efterladte at vise vores taknemlighed for det, de gjorde«.

Manglende regulering

Lovgivningen indeholder ikke regler om regulering af størrelsen af den ekstraordinære hædersgave, og det er således Folketinget, der fra gang til gang beslutter både, hvornår der skal gives ekstraordinære hædersgaver og størrelsen heraf.

Denne gang har Folketingets finansudvalg netop tiltrådt et aktstykke fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) om at uddele for i alt otte millioner kroner hædersgaver.

Hædersgavens modtagere

Modtagerne af den ekstraordinære hædersgave drejer sig om følgende persongrupper, der har ydet en særlig indsats eller har lidt særlige afsavn under besættelsen:

* Danske sømænd og fiskere og deres efterladte

* Efterladte efter faldne og til sårede den 9. april 1940

* Danske søfarende og fiskere og deres efterladte.

* Personer, der er berettiget til hædersgaver efter lov om erstatning til besættelsestidens ofre.

* Sårede og efterladte efter faldne ved begivenhederne 29. august 1943.

+

Den ekstraordinære hædersgave medfører ikke nedsættelse af indkomst- eller formue-afhængige sociale ydelser, der måtte tilkomme den pågældende modtager.

Siden 1945 har gruppen i forvejen modtaget fra staten et årligt beløb, som i dag udgør 16.100 kroner. Efter befrielsen var der en udbredt opfattelse af, at de modstandsfolk – som sad tilbage med fysiske eller psykiske mén efter deres indsats under krigen – burde modtage et beløb som kompensation. Beløbet blev fastsat ud fra, at det skulle udgøre en tiendedel af, hvad en relativt vellønnet maskinarbejder tjente. I datidens penge var det beløb 800 kroner om året.

Men dette princip blev ikke skrevet ind i loven, og gennem årene har blandt andre foreningen Aktive Modstandsfolk kritiseret, at den årlige hædersgaves størrelse ikke er fulgt med løn- og prisudviklingen.

Lys i vinduerne

Danmark blev den 9. april 1940 besat af tyske tropper, og de følgende tre år samarbejdede en samlingsregering med Tyskland. 29. august 1943 sagde regeringen stop, blandt andet efter at tyskerne havde krævet indførelsen af dødsstraf for sabotage. Regeringen trådte herefter tilbage, og besættelsesmagten overtog ledelsen af landet frem til befrielsen 5. maj 1945.

Allerede aftenen forinden, den 4. maj, blev nyheden om Danmarks befrielse fra den tyske besættelse dog meldt ud i radioen landet over. Det blev en historisk begivenhed, og Folketinget fejrer befrielsen ved at sætte lys i vinduerne på Christiansborg Slot mandag den 4. maj, for – som det hedder – at markere dagen sammen hver for sig.

»Folketinget er en af Danmarks vigtigste, kulturbærende institutioner,« siger Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S). »Derfor bruger vi befrielsesdagen som anledning til at minde om, at frihed, ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og menneskerettigheder ikke er værdier, vi bare kan tage for givet«.

Kim Kristensen er journalist på Solidaritet. Han har tidligere arbejdet på Information og Ritzaus Bureau, og har senest skrevet bogen Det Hærdede Stål, om Enhedslistens første 25 år i Folketinget.