Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Search
Generic filters
Menu
EU
22. februar. 2022

Kronik: EU er et værdi-løst fællesskab

EU-toppens strid med Polen og Ungarn har blottet EU for det, unionen primært er: Et økonomisk samarbejde, der tjener de rigeste og mest magtfulde, og hvor demokrati, retsstat og menneskerettigheder kun indtager en perifer rolle.

Ungarns præsident Viktor Orban og EU-formand Ursula von der Leyen mødes i april 2021. Von der Leyen var de autoritære landes foretrukne kandidat til at lede EU over Frans Timmermans, som er kendt for en mere værdipolitisk kurs. Foto: Viktor Orban / Facebook.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

EU er mere end et økonomisk fællesskab. Fælleseuropæiske værdier som demokrati, retsstat og menneskerettigheder står centralt. Det er værdierne, der binder det europæiske projekt sammen.

Sådan vil mange EU-tilhængere beskrive kernen af EU. Men kradser man bare en smule i overfladen af den efterhånden mangeårige konflikt mellem centrale EU-institutioner på den ene side og de anti-demokratiske nationalkonservative regeringer i Polen og Ungarn på den anden side, så smuldrer glansbilledet.

EU er primært et kapitalistisk økonomisk fællesskab, der hverken har interesse i – eller værktøjerne til – for alvor at forsvare de ellers højtbesungne værdier, når først det gør rigtig ondt på de økonomiske interesser.

Retsstatskrisen i EU

Retsstatskrisen drejer sig i sin kerne om, at regeringer i EU-lande har udfordret det værdigrundlag, der er nedskrevet i Lissabontraktatens artikel 2. Artiklen lyder i sin fulde længde:

Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd.

“Man kan med rette sætte spørgsmålstegn ved, om Ungarn og Polen stadig er demokratiske retsstater.”

I flere år har de nationalkonservative regeringer i Warszawa og Budapest været på konfrontationskurs med værdierne. Polen og Ungarn har systematisk afmonteret centrale dele af de hjemlige demokratier og retsstater. Eksempelvis er uafhængige domstole blevet sat under politisk indflydelse i begge lande. Minoriteters rettigheder lider også i begge lande, hvor især LGBT+-personer er under angreb. Alle disse forhold burde ellers være i strid med artikel 2.

Man kan med rette sætte spørgsmålstegn ved, om Ungarn og Polen stadig er demokratiske retsstater. I det lys er det interessant at se på EU´s handlinger, når det kommer til de værdimæssige dele af unionen. Har EU’s top røv i bukserne til at håndhæve artikel 2, når det kommer til stykket? Og er der værktøjer til, at det juridiske spor kan batte? Svaret er desværre nej.

Milliarderne ruller fortsat

EU-Domstolen kom i efteråret frem til, at Polen skal betale 7,5 millioner kroner i bøde dagligt indtil det disciplinærkammer, som sikrer politisk kontrol med domstolene, er afskaffet.

I 2016 modtog Polen 3.595 millioner euro i landbrugsstøtte fra EU. Det er ca. 26,7 milliarder danske kroner. Polens nye dagsbøder fra EU-Domstolen vil på et år løbe op i lidt over 2,7 milliarder danske kroner. Sammenligner man bøderne med, hvad Polen samlet modtager fra EU, udgør den på lidt under et kvartal ca. 0,45 procent af det årlige beløb, som Polen modtog i seneste budgetperiode fra 2014 – 2020.

På trods af dagsbøderne, og at enkelte polske kommuner har fået frataget støtten til konkrete projekter, så står EU-kassen dog stadig åben for Polen og Ungarn fra de mere økonomisk lukrative dele af EU-budgettet. Dommen rammer altså på ingen måde Polen hårdt økonomisk. Tværtimod har de stadig store økonomiske fordele af EU-medlemskabet.

Processen er langt fra den eneste, som EU-Kommissionen har søsat mod Polen og Ungarn af juridisk karakter over de senere år. Processerne er dog så langsommelige, at der når at ske enormt meget skade fra sagen er åbnet, til konsekvensen lander. Det juridiske spor har altså vist sig ineffektivt, men på trods af det faktum, er det fortsat det primære våben, som Kommissionen benytter.

Selvom EU har truet med dagbøder og givet reprimander til Polen og Ungarn for at gå imod unionens værdier, modtager Polen stadig knap 27 milliarder kr. i årlig landbrugsstøtte. Foto: Szefu911 / Flickr.

Tyske industri-interesser

Det kan være svært at forstå, hvorfor EU-Kommissionen ikke sætter hårdere ind. Forklaringen skal findes i tyske industriinteresser og den nuværende kommissionsformand.

Efter stort pres fra Angela Merkel blev Ursula von der Leyen valgt til Kommissionsformand i 2019. Valget af von der Leyen blevet støttet af både PiS-partiet i Polen og Viktor Orbáns Fidesz-parti i Ungarn. Grunden er, at det afholdt socialdemokratiske Frans Timmermanns fra at lede Kommissionen. Timmermans har en markant skarpere profil på retsstats-spørgsmålet end von der Leyen. Den nuværende Kommissionsformand er altså et forsøg på at gøre regeringerne i Polen og Ungarn tilfredse, så de ikke svarer igen ved at lave rav i den for de tyske interesser i bilindustrien.

Siden øst-udvidelsen af EU har især bilfabrikanter udflyttet dele af produktionen til centraleuropæiske lande, herunder Ungarn og Polen. Det sikrer færre omkostninger og dermed løntryk på arbejderklassen i Tyskland, men altså flere penge til ejere og aktionærer i den tyske industri.

Værdierne er varm luft

Spørgsmålet er, hvad vi så står tilbage med? Hvordan karakteriserer vi EU-samarbejdet, når retsstats-stridighederne har stået på i så lang tid uden markante konsekvenser for grove overtrædelser af værdigrundlaget?

“… der er symbolske bøder og blokeringer af midler, men den store økonomiske hammer er gemt langt væk. Det viser, at EU er et værdiløst fællesskab.”

EU-tilhængere kalder ofte Unionen for mere end en indkøbsforening. De mener, at det ikke kun er et økonomisk samarbejde gennem det indre marked, der binder staterne sammen, men derimod et fælleseuropæisk værdisæt. EU sikrer i tilhængernes verden opretholdelse af demokrati, retsstat og menneskerettigheder.

Retsstats-krisen blotlægger, at det ikke er tilfældet udenfor idealernes verden. EU’s politiske ledelse vil ikke drage den nødvendige konsekvens, som for længst burde have været at sparke Polen og Ungarn langt ud af EU med henvisning til talrige brud på artikel 2. Måske er der ikke traktatgrundlag til det – men det afholdt ikke EU-toppen fra at vride armen rundt på demokratisk valgte venstrefløjsregeringer i Sydeuropa under finanskrisen. Så hvorfor ikke nu?

Polen og Ungarn modtager tværtimod stadig enorme summer fra EU. Ja, der er symbolske bøder og blokeringer af midler, men den store økonomiske hammer er gemt langt væk. Det viser, at EU er et værdiløst fællesskab. Snakken om menneskerettigheder, demokrati og retsstat fra EU´s top er varm luft.


Om skribenten

Christian Schmidt Jacobsen

Christian Schmidt Jacobsen

Christian Schmidt Jacobsen studerer Socialvidenskab og Pædagogik på RUC. Han er medlem af Enhedslisten, tidligere EU-politisk rådgiver i partiet og projektansat på partiets forsvarsforbeholdskampagne.   Læs mere