Kun få glimt af håb på klimatopmødet COP28 i Dubai

Så grusom en ironi kunne end ikke den mest krøllede hjerne blandt manuskriptforfattere for dystopiske fremtidsfilm have udtænkt. Eller måske kunne det være et plot af den groteske svenske filminstruktør Roy Andersson: Et klimatopmøde henlægges til et stort olieland. For bordenden for forhandlingerne sidder landets olieminister, som også er direktør for landets store olieselskab. Og tilløb til større demonstrationer afværges af en allestedsnærværende overvågning.

Og ja, sådan er situationen på klimatopmødet COP28, som i år finder sted for foden af nogle af verdens højeste skyskrabere i en ørkenby, hvor kun de energipumpende aircondition-anlæg i konferencehallerne holder de tilrejsende på afstand af hede, støv og partikler fra nærtliggende olieboretårne og en millionbys trafik.

Værtslandet De Forenede Arabiske Emiraters egen befolkning udgør kun en lille del af indbyggerne i sultanatet. 87 procent af indbyggerne er hårdt udnyttede migrantarbejdere fra bl.a. Nepal, Bangladesh og Pakistan. UAE er en politistat, der sammen med Saudi Arabien står bag krigen i Yemen – måske verdens blodigste krig de senere år.

Landet er center for et byggeboom og angiveligt også hvidvaskningscenter for mexicanske narkohandlere, sol- og strandparadis for russiske oligarker og først og fremmest shopping-hungrende turisters ultimative drøm om storcentre med indendørs skianlæg beliggende tæt på sandstrande og golfressorts.

Med sin ubærlige varme og fugt i sommermånederne er De Forenede Arabiske Emirater (forkortet på engelsk UAE) en forvarsel om netop den globale udvikling, som forhandlerne fra 197 lande de kommende dage skal søge at afværge, men som værtslandets fossile udvindinger i ørkenen konstant bidrager til ved dag og nat at sende flere partikler ud i atmosfæren som led i olie- og gasudledningen.

Etablering af fond for tab og skader

For erfarne konferencedeltagere kan der være noget deja-vu over konferencen i Dubai i forhold til sidste års udgave: Endnu engang foregår COP’en ved den arabiske halvø (sidste år var det i Sinai-ørkenen, forlængelsen mod nord af den arabiske halvø). Efter Afrika var det i år den asiatiske regions tur til at lægge værtskab til topmødet.

Sædet for COP’en er rykket fra Ægypten (Sharm El-Sheikh sidste år) til De Forenede Arabiske Emirater. Tematisk var der også genkendelighed, idet årets konference tog tråden op fra sidste år på selve åbningsdagen. Den store landvinding ved COP27 i 2022 var etablering af en støttefond for berørte, fattige lande, hvilket i årevis er blevet efterspurgt af fattige lande, der påpeger, at de er ofre for ekstreme vejrfænomener forårsaget af CO₂-udledninger, de ikke selv har bidraget til.

Kyststrækninger ødelægges af oversvømmelser og orkaner. Øer må evakueres permanent. Hårdt tilkæmpet infrastruktur ødelægges af storme. De rige lande modsatte sig i årevis en kompensationsfond. De frygtede implicit at acceptere et ansvar for klimaforandringerne ved at betale, og at det kunne koste dem dyrt. Da oprettelsen af fonden omsider blev besluttet sidste år på falderebet på COP27, var det uden penge, administrator og retningslinjer.

I år kunne COP-præsidenten – UAE’s olieminister, sultan Al Jaber – triumferende på førstedagen annoncere, at fonden var kørt på skinner. Ikke alene havde man skåret igennem og trods protester fra fattige lande, der er skeptiske over for de vestligt dominerede Bretton Woods-institutioner (Verdensbanken og Den Internationale Valutafond), udpeget Verdensbanken som administrator af fonden for en fireårig periode. Det var også lykkedes at få de første store bidrag i land til fonden, herunder 100 mio. dollars fra værtslandet selv. Et massivt rygstød til værtslandet og en klimakonference, der i den grad havde brug for medvind.

Lige op til topmødet havde BBC afsløret, at Al Jaber – som også er direktør for UAE’s store statslige olieselskab ADNOC – ifølge lækkede notater havde planlagt at varetage olieinteresser under bilaterale forhandlinger, der skulle finde sted som forberedelse til eller som del af topmødet. En kasketsammenblanding der alt for godt bekræfter de værste anelser om oliestaten og underminerer en konference, hvis mål om at nedbringe globale udledninger dårligt kan forenes med reklamefremstød for fossile brændstoffer!

Sort scenarie for klimakampen

Oplevelsen af deja-vu – understreget af valget lige som sidste år af en arabisk ørkenby som location for COP’en – kunne forlene den tilrejsende med et fortegnet indtryk af, at tiden står stille. Men de grasserende klima-kalamiteter har desværre ingenlunde tabt pusten de seneste tolv måneder.

Det vidner skovbrande og orkaner om ligesom afsmeltningen af isen ved polerne. 2023 tegner til at blive det varmeste år på kloden, siden målinger overhovedet fandtes. 1,2 procent mere CO₂ blev udledt i 2022 i forhold til året før. Siden 2015 er stigningen på 8,6 procent. Blot fem lande – Kina, USA, Indien, Indonesien og Rusland – står for tre fjerdedele af stigningen.

Otte år efter Paris-aftalen er det aftalt, at der skal skabes et overblik over verdens landes indsats for at mindske udledninger. Det ser ikke godt ud.

Koncentrationen af CO₂-partikler i atmosfæren steg fra 416 ppm (partikel per million) i november 2022 til 424 i maj 2023. Ifølge en nylig udgivet rapport fra FN’s miljøprogram UNEP har verden kurs mod en temperaturstigning på 2,9 grader, altså langt over de 1,5 grader som Paris-aftalen ved COP21 i 2015 satte som mål at holde den gennemsnitlige temperaturstigning under – målt i forhold til starten på den industrielle æra.

Det betyder, at kloden vil komme over såkaldte tipping points, smertegrænser hvor der sker en acceleration af virkninger med katastrofale, uforudsigelige resultater.

Udledningerne af CO₂ i forhold til 1990 skal ifølge FN’s Miljøprogram mindskes med 43 procent frem til 2030, hvis den gennemsnitlige temperaturstigning skal holdes under 1,5 grad. Man er meget langt fra målet. Momentvis er der allerede målt temperaturer, som tyder på en stigning, der allerede i dag overstiger 1,5 grad.

FN fastholder, at nye runder med udlicitering af nye oliefelter ikke er foreneligt med målet om at holde temperaturstingen under halvanden grad celsius. Ikke desto mindre har lande som Norge, USA, Storbritannien, Canada og UAE annonceret nye olieprojekter.

De første to dage af COP’en var traditionen tro reserveret de tilrejsende regeringschefers taler med løfter om indsats mod klimaforandringerne. Her blev hykleriet i afstanden mellem ord og handling ufrivilligt illustreret af den britiske premierminister Rishi Sunak, som slog til lyd for udfasning af fossil energi, men på hjemmebanen netop har udskudt forbuddet mod salg af fossildrevne køretøjer og annonceret nye olieboringer i Nordsøen.

Også Brasiliens præsident Lula da Silva kom i et uheldigt lys ved at iscenesætte sig som den store klimaforkæmper, mens hans energiminister samtidig annoncerede ambitiøse nye olieprojekter.

Kampen mod de fossile brændstoffer

Over 100 lande har udtrykt støtte til en udfasning af fossile brændstoffer, men de store olieproducerende lande slår sig i tøjret. Efter 25 år med COP-klimakonferencer er det et paradoks, at fossile brændstoffer – motoren bag klimaforandringerne – end ikke blev nævnt i COP-konferencers slutdokumenter helt frem til COP26 i Glasgow.

Det var først på COP26 i 2021, at fossile brændstoffer overhovedet blev eksplicit nævnt som et problem i et topmøde-slutdokument, idet “ineffektive subsidier” skulle udfases, som det hed. På sidste års COP-møde lykkedes det de olieproducerende lande – blandt andet Saudi Arabien – at undgå, at udfasning af subsidier – for slet ikke at tale om udfasning af fossil energi – blev nævnt i slutdokumentet.

Lederen af dette års topmøde, sultan Al Jaber, har senest i en debat talt om, at tilhængere af en ”udfasning” ikke har noget videnskabeligt fundament og ønsker verden bragt tilbage til hulebeboernes tid. Udtalelsen vakte furore på klimakonferencen.

FN’s generalsekretær Antonio Guterres havde fredag sagt til de delegerede ved COP28: ”Videnskaben er klar. Vi kan kun overholde halvanden grad begrænsningen, hvis vi standser med at brænde ethvert fossilt brændstof af”. Med adresse til de olieproducerende lande som taler om ”rensning” af brændstoffer og ”neddrosling” af brugen i stedet for ”afvikling”, præciserede han: ”Det er ikke not at reducere eller at rense. Der skal afvikles, med en klar tidslinje”.

Direktøren for FN’s klimaafdeling, Simon Stiell, sagde i sin tale ved åbningen: ”Videnskaben fortæller os, at vi har omkring seks år, før vi har udtømt planetens evne til at klare vore udledninger, før vi overskrider målet om 1,5 graders temperaturstigning”.

Efter Al Jabers skandaløse udtalelse blev offentliggjort af dagbladet The Guardian, indkaldte COP-præsidenten mandag eftermiddag til en pressekonference, hvor han indtrængende udtrykte sin tro på videnskaben – ”jeg er selv ingeniør” – og lovede at arbejde for neddrosling og udfasning af fossile brændsler. Han undgik dog at svare på et spørgsmål om datoer, men henholdt sig til FN’s klimapanel.

Manglende finansiering til omstilling og tilpasning

Et tilbagevendende udestående på klimakonferencerne er den manglende finansiering af udviklingslandenes omstilling og tilpasning. Ved COP15 i København i 2009 blev det vedtaget at etablere en årlig fond med 100 mia. dollars. Først i 2022 syntes man at være nået op på dette beløb – vel at mærke ved sammentælling af alle bidrag over en årrække.

Hertil kommer, at mange af landene ikke tilfører nye midler, men under stor fanfare overfører midler fra allerede eksisterende indsatsområder. Det gælder også den nye fond for kompensation for tab og skader. Fx har Danmark annonceret 25 mio. dollars i bidrag til denne. Men midlerne er blot overført fra de almindelige danske udviklingsmidler.

Uden på nogen måde specifikt at henvise til Danmark indskærpede regeringschefen fra Østtimor i sin tale lørdag til klimatopmødet, at der skulle være tale om ”nye og supplerende midler”. Dette er den generelle holdning blandt de fattige lande.

En forsker ved Københavns Universitet skønner i Dagbladet Information, at Danmarks CO₂-udledninger medfører globale tab og skader for 15 – 80 milliarder kroner per år. Sammenlagt er fonden oppe på at have indsamlet 650 millioner dollar. Men det årlige behov skønnes at være 400 milliarder dollar.

Der er løbende glimt af håb på konferencen. Lørdag vedtog 116 lande en deklaration om at tredoble den globale el-kapacitet i vedvarende energi og fordoble den årlige energieffektiviserings-gevinst inden 2030. Deklarationen har dog ingen bindende karakter.

Ligesom sidste års konference kommer dette topmøde til at mangle et pres fra civilsamfundet. Ofte har det vist sig, at et pres fra aktivister kan få verdens ledere til at tage den forestående klimaapokalypse mere alvorligt og skrue op for de grønne ambitioner.

Årets COP i Dubai lider under, at det er henlagt til en politistat, der slår skånselsløst ned på egne aktivister. Ved andre topmøder – som senest i Glasgow i 2021 – spillede civilsamfundet i form af tilrejsende aktivister en stor rolle ved at gøre opmærksom på de enorme problemer, som klimakrisen rejser, og som ødelægger livet for millioner rundt på kloden allerede her og nu.

I år holder Greta Thunberg og andre ledende klimastemmer sig væk. Og alene af økonomiske grunde er det ikke sandsynligt, at mange repræsentanter for sultne nomader på Afrikas tørkeramte Horn, overlevende fra Sudans oversvømmelser eller fra Mexicos’ orkaner vil nå frem til den spraglede by ved Den Persiske Golf.