Kvindernes internationale kampdag er vanvittig vigtig – også i år
Løngab, partnervold og drab, åbenhed om løn, kvindekvoter i bestyrelser og mange andre tiltag, kan politikerne gøre noget ved i dag, hvis de ønsker ligestilling, skriver, skriver Alexander Blavnsfeldt (SF).
Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.
Jeg hører mange – særligt på Twitter – der årligt bekriger kvindernes internationale kampdag. Oftest fra højrefløjen, der tordner frem med, at mænd faktisk er juridisk undertrykte, og at kvinder derfor bare skal lukke bøtten.
Men der findes stadig en lang række ligestillings-problematikker, som regeringen af en eller anden grund ikke vil pille ved. Mest eksemplarisk og gennemdiskuteret står ligelønsproblemerne.
Løngabet bliver større og større
Der er stadig ikke sikret ligeløn gennem en afskaffelse af tjenestemandsreformen. Derfor underbetales visse kvindedominerede fag fortsat markant. Sygeplejersker, pædagoger og andre fag bliver systematisk underbetalt, og så længe lønstigninger i det offentlige forhandles i procent frem for kroner og øre, så bliver løngabet bare større. Det har også skabt markante problemer i hovedstaden, hvis børn og voksne mangler pædagoger – fordi de ikke har råd til at bo i København.
Partnere – voldelige og dræbere
Et andet oplagt sted at gribe ind er over for partnervold og partnerdrab. Kvinder dominerer stadigvæk statistikkerne over ofre i partnervolds- og drabssager. Der er sat 126 millioner kr. af til handlingsplanen i SSA-reserven, men der mangler stadig en grundlæggende undersøgelse af problemet.
Åbenhed om lønnen
Et sted, hvor der heldigvis sker noget, er på lønåbenhed. Kira Marie Peter-Hansen (SF) har kæmpet for lønåbenhed i EU, netop for at sikre, at der ikke forskelsbehandles i lønnen inden for samme stillinger. Det er stærkt arbejde, som forhåbentligt resulterer i et mindre løngab i EU.
Et andet sted, hvor man kunne tage fat, er på kønskvoter i bestyrelser i A/S selskaber. Bestyrelserne er stadig proppede med mænd, og pladserne i de største selskaber fordeles primært i lukkede kredse. Der er lang vej til ligestilling i bestyrelserne.
Fri os for kønspolitiske rævesakse
Og det er kun inden for det politiske område. Desværre hersker der hele livsformer med en kultur, som skader alle. Kønsroller, der gennem stereotyper skaber rammer, som ikke giver plads til forskellighed mellem mennesker.
Kvinder må ikke være maskuline, larmende, tage ordet for meget, tænke højt, fægte med armene og tage den hårde debat. Det gælder også i ungdomspolitik, hvor udenrigspolitiske debatter domineres af mænd, mens de socialpolitiske debatter domineres af kvinder.
Der er nok at tage fat i politisk, og der er en kultur, som skal vendes på hovedet. For mangel på ligestilling skader alle og gavner få. Så lad os få vendt det paradigme og de roller, der stadig er definerende i samfundet, så alle kan føle sig tilpas.
Om skribenten
