Fra bogen Labor Pioneers.
10 min. læsetid

Nina Trige Andersen fra Selskabet for Arbejderhistorie har skrevet “en velresearchet bog, der er drevet af indlevelse og indignation”. Vibeke Nielsen har anmeldt bogen for Solidaritet.


Af Vibeke Nielsen

Labor Pioneers : Economy, Labor, and Migration in Filipino-Danish Relations 1950–2015. er udgivet på Ateneo Manila University Press, Manila (2019)

I Labor Pioneers bliver læseren taget med ind i flere generationer af filippinske migrantarbejderes liv fra 1960’erne og frem, med særligt fokus på stuepiger og kvinder ansat til husligt arbejde. Der stilles helt skarpt på fire pensionerede hotelstuepigers livshistorier i Danmark og Filippinerne. Derved ophæves kunstige skel mellem det private, det politiske, det økonomiske og arbejdslivet. Læseren får også præsenteret de store politiske, økonomiske og historiske linjer bag arbejdsmigration fra Filippinerne til især Danmark – men også den øvrige vestlige verden og Mellemøsten præsenteres.

På baggrund af grundig research og saglig argumentation og dokumentation nedbryder bogen gradvist en lang række fordomme og maner myter i jorden om “os” i forhold til “de andre”. De myter hviler blandt andet på en udbredt dansk, national selvforståelse i forhold til velfærdsstatens grundlag og nordisk udviklingsbistand.

Den selvforståelse rækker desværre også meget langt ind på venstrefløjen, men det gør bogen medrivende og fundamentalt spændende, at også venstrefløjen bliver udfordret. Resultaterne af Nina Triges forskning og interviews er vigtige at lære at kende for venstrefløjsaktivister, hvad enten de er engagerede i fagbevægelsen, i antiracistisk arbejde eller i et politisk parti med internationalt fokus. “Labor Pioneers” er derfor ikke blot arbejderhistorie, men i høj grad også et oplysningsprojekt, der griber ind i nutiden og kan være med til at give venstrefløjens beslutningstagere et mere oplyst grundlag at arbejde på.

Arbejdskamp på svære vilkår

Bogen er over lange stræk kronologisk bygget op og illustrerer, hvordan bølgerne mellem fremdrift og tilbageslag har bevæget sig, for de filippinske arbejdere i særdeleshed og arbejdere i almindelighed. Selv om titlen antyder, at historien kun strækker sig til 2015, er den faktisk ført helt op til vinteren 2018, kort før udgivelsen.

Sagen om de filippinske chauffører, der var ansat af Kurt Beier A/S og kørte fuldt lovligt til 15 kr. i timen i Danmark på nogle arbejdsvilkår, som ellers er ulovlige her i landet for danske firmaer, afslutter bogen. Den viser blandt andet den stigende prekarisering, som migrantarbejdere er udsat for, da globaliseringen giver udvidede muligheder for, at arbejdsgiverne kan underløbe overenskomster og lokal arbejdsret. Prekarisering indebærer usikre, kortvarige eller midlertidige ansættelses- eller beskæftigelsesformer som varige jobvilkår for den del af arbejdsstyrken, som rammes af det. 

I modsætning til hvad mange avislæsere tror, er nyhedsværdien dog begrænset. Brugen af national lovgivning til fordel for arbejdsgivernes misbrug af ansatte, er en gammel historie med forgrenede rødder og mange udløbere, viser “Labor Pioneers”. Over mange sider vises adskillige eksempler på statslig lovgivning i Danmark og i Filippinerne og fiduser fra arbejdsgiveres og rekrutteringsfirmaer side, der samlet set – og ikke i modsætning til hinanden – over en lang årrække har tjent til at undergrave arbejdernes handlemuligheder og grundvilkår. Det filippinske firma, som Kurt Beiers polske underleverandør havde rekrutteret chaufførerne hos, er en af de ældste spillere på markedet med start i begyndelsen af 1970’erne. Så de ved godt, hvad de gør.

Det er nu ikke chauffører, men kvindelige migrantarbejdere på hoteller og i husligt arbejde, der er bogens centrale fokus. Den lyse side af deres arbejdskamp er også med. De filippinske stuepiger, som kom til Danmark fra 1973 og frem, fik – som følge af en stor indsats for selvorganisering og en noget træg proces med de danske fagforeninger – i en periode tårnhøj organiseringsprocent og en meget aktivistisk tilgang til fagforeningsarbejde, der skabte resultater.

Demonstration mod ‘uorganiseret arbejdskraft’ i 1970erne. Fagforeningerne var dengang ikke særligt interesserede i migrantarbejdere i servicesektoren. Bogen gør på den måde op med fordomme om, at det var migrantarbejdernes kultur, der stod i vejen for deres organisering på det danske arbejdsmarked, ifølge Vibeke Nielsen. Billede fra Labor Pioneers.

At fagforeningerne i 70’erne ikke var særligt interesserede i migrantarbejdere i servicesektoren vil måske være en overraskelse for en del. En udbredt fordom er ellers, at det er migrantarbejderes og indvandreres kultur eller mangel på demokratisk sindelag, som er årsagen til den manglende organisering. Den fordom er faktisk et stykke henad vejen skabt af fagforeninger, hvilket bogen også dokumenterer.

Arbejdsmigration i historisk lys

I en helt anden boldgade ligger antagelser om de dybere årsager til Filippinernes relative fattigdom og forestillinger om, at arbejdsmigration skulle være en løsning på problemet, og måske ligefrem fungere som en slags udviklingsbistand. Nogle af de idéer finder man også på dele af venstrefløjen.

For læsere, der på forhånd er uindviede i Filippinernes historie, forklares der – måske lidt for kortfattet – om Filippinernes afkolonisering, hvor USA trak investeringer ud efter 2. verdenskrig. USA investerede i stedet massivt i Marshallhjælpen, der kom Europa til gode, så der kunne dannes grundlag for opbygningen af velfærdssamfund her. Men Filippinerne, der også var skadet af krigen, fik ikke den samme støtte, og mistede arbejdspladser i kraft af USA’s tilbagetrækning. Det efterlod en stor del af landets befolkning i dyb fattigdom og med ringe muligheder for lønnet arbejde.

Det politisk og ideologisk betonede legitimationsgrundlag for at opfordre filippinerne til at rejse til USA, Canada, Vesteuropa og Mellemøsten for at finde arbejde, forklares og problematiseres til gengæld omhyggeligt. Som følge af krigens ødelæggelser var der mange arbejdsløse, og her opstod den forestilling, at de berørte lande havde “overskydende arbejdskraft”. Men det fik ingen langsigtede konsekvenser for arbejdsløse i de lande, hvor der var gang i genopbygningen, da der var jobskabelse forbundet hermed.

Hotel Scandinavia blev arbejdsplads for en del af de filippinske kvinder, der kom til Danmark i anden halvdel af det 20. århundrede, herunder nogle af hovedpersonerne i Labor Pioneers. Foto fra bogen.

Til gengæld fik det konsekvenser for Filippinerne, hvor blandt andre ILO (International Labour Organisation, der hører under FN, red), grundet den ellers gode grundsætning, at alle har ret til et job, understøttede implementeringen af den idé, at arbejdsmigration er løsningen på fattigdom og arbejdsløshed. Man kunne også have konkluderet anderledes og lavet andre foranstaltninger, hvilket belyses og diskuteres fra forskellige vinkler.

I forhold til de ideologiske aspekter fremdrages eksempelvis den toneangivende svenske socialdemokrat Gunnar Myrdal, der i 1974 fik Nobelprisen i økonomi. Derudover naturligvis de statslige arbejdsmarkedspolitikker – i Filippinerne under krigsretstilstand med Marcos i spidsen, og i Danmark og Sverige, hvor socialdemokraterne var ved magten i perioden, hvor arbejdsmigrationen for alvor tog fart. Hvis man havde den idé, at det der kaldes udviklingsbistand under socialdemokratiske regeringer i modsætning til borgerlige, ikke tjener vestlige landes egeninteresser, så får man i “Labor Pioneers” grundig dokumentation for, at det forholder sig ganske anderledes.

Det kan være nærmest rystende læsning at stifte bekendtskab med eksempelvis Myrdals holdninger til fattige landes udvikling, som blev vidt udbredt i kraft af hans bøger, herunder “Asian Drama”. Han mente, at det var sundt for fattige landes økonomiske udvikling, at befolkningerne blev underkastet autoritær ledelse, læs: militærdiktatur. Eller se hvordan socialdemokratiske regeringer i 1970’erne og 80’erne var særdeles samarbejdsvillige i forhold til diktatoren Marcos og hans arbejdsminister Ople. Eller, på det helt nære plan, at høre om rekrutteringsbureauers og den filippinske stats instrukser til udrejsende arbejdere om ikke at give udtryk for negative følelser – et eksempel herpå er følelsen af ensomhed. Alt, selv folks integritet og basale menneskelighed, sættes ind på, at de fremmede arbejdsgivere i modtagerlandene er tilfredse med arbejdskraftens kvalitet.

De fire kvinder, der fortælles om i bogen, genforenet på Hotel Scandinavia, der nu hedder ‘Radisson Blu Scandinavia Hotel’. Foto fra bogen.

Arbejdslivshistorier

Det kunstige skel mellem det private, det politiske, det økonomiske og arbejdslivet ophæves til dels i “Labor Pioneers”. Af mange årsager giver det meget mere mening, end hvis der havde været ensidig fokus på arbejdskampe og arbejdsmarkedsforhold.

Der bliver eksempelvis ikke blot brugt plads på fagforeninger, men også foreninger der organiserer filippinere i kraft af deres nationalitet, samt religiøse menigheder. De forskellige organiseringer giver fortolkningsrammer omkring migranttilværelsen og arbejdslivet. Samtidig udgør de det sociale grundlag for styrkelse af sammenhold og solidaritet – og i nogle tilfælde det modsatte i kraft af foreningers indbyrdes uenigheder, negativ sladder eller andre problemer.

Foreningsliv og religiøse fællesskaber behandles nuanceret, uanset om de er faglige, nationale eller religiøse. Men det gør selvsagt en kæmpe forskel, om det er en kampklar fagforening, der leverer forklaringerne på modgang i tilværelsen og fremsætter handlemulighederne, eller det er en kirke, der prædiker lydighed overfor autoriteter, uanset hvad de udsætter folk for, medmindre autoriteterne handler galt mod selveste Gud.

En anden god grund til ikke at skelne skarpt mellem fritidsliv, privatliv og arbejdsliv er, at filippinernes arbejdsliv i Danmark i stigende omfang er i private hjem med opgaver, som traditionelle husmødre har varetaget. Det er en af årsagerne til, at det er en kamp at få det anerkendt som “rigtigt” arbejde, som skal udføres på en arbejdsplads med ordnede forhold og med en ordentlig løn.

Manglen på anerkendelse af kvinders arbejde i hjemmet som “rigtigt” arbejde sporer Nina Trige Andersen også på metaniveau. Skellet mellem “rigtigt” arbejde og de former for opgaveløsning, der foregår i privatsfæren eller ligner traditionelt husmorarbejde, får konsekvenser for historieskrivningen inden for arbejderhistorie. Her er filippinske migrantarbejdere næsten usynliggjort. Det handler blandt andet om en generel mangel på anerkendelse af kvindelige migranter og arbejdere som “rigtige” arbejdere, hvis de ikke primært har fundet deres arbejde inden for produktion, f. eks. på en fabrik.

Hygge og socialt samvær blandt de dansk-filippinske kvinder i 1970erne. Foto fra bogen.

Bogens brugbarhed

Bogen er en universitetsudgivelse og beriget med alt, hvad den seriøst interesserede læser kan ønske sig: Emneregister, liste over forkortelser, oversættelsesnoter, udførlige referencer og en meget lang litteraturliste, så den er let og læsevenlig at navigere i. Samtidig gør den udførlige research bogen brugbar som dokumentation i forbindelse med en opgave, et oplæg eller til at underbygge politisk arbejde.

I 2013 udkom Nina Trige Andersens “Profession: filippiner. Kvinder på arbejde i Danmark gennem fire årtier” (Tiderne Skifter, 2013) som jeg, tilstået, ikke har læst. “Labor Pioneers” bygger videre på denne bog, men er ikke en decideret fortsættelse, og kan derfor læses uafhængigt heraf.

Selv om bogen er fri for akademisk fagsprog ligger den på et højt niveau, særligt taget i betragtning at den er tæt pakket med information om forhold, som mange danskere ikke kender meget til på forhånd – hvilket også er en styrke. Der er imidlertid mulighed for at læse udpluk af bogens indhold på dansk rundt omkring, f.eks. i Dagbladet Information eller i SFAH‘s tidsskrift ‘Arbejderhistorie’, hvis man ikke har kræfter til at læse over 400 sider på engelsk.

Til bogen, som er udkommet på et universitetsforlag i Manila, hører et støt voksende online arkiv med historisk dokumentation af filippinernes liv i Danmark, kaldet Filippinernes Danmarkshistorie. The Archive. Det er også et besøg værd.

Labor Pioneers: Economy, Labor, and Migration in Filipino-Danish Relations 1950–2015 kan købes på filippinernesdanmarkshistorie.dk


Vibeke Nielsen er bibliotekar.