Lærere og forældre bør stemme på Enhedslisten

Da Socialdemokratiet, radikale og SF sad i regering, blev der gennemført et af de groveste overgreb på det danske arbejdsmarked. Kun Enhedslisten stod solidarisk med lærerne, kæmpede sammen med dem og stemte imod overgrebet. Det mener Mikael Hertoft, der derfor synes de berørte bør stemme på Enhedslisten.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egen holdning. Har du lyst til at skrive et svar til dette indlæg? Så kontakt os her.

Af Mikael Hertoft

Da Socialdemokratiet, radikale og SF sad i regering, blev der gennemført et af de groveste overgreb på det danske arbejdsmarked. Kun Enhedslisten stod solidarisk med lærerne, kæmpede sammen med dem, og stemte imod overgrebet. Det borgerlige Danmark var selvfølgelig lykkelige over at S – SF og de radikale således gjorde det beskidte arbejde.

Det var i 2013. Lærerne blev lockoutet, og efter en måned blev regeringens krav ophævet til lov – den berømte lov 409 – at der ikke længere var nogen aftale om arbejdstid for lærerne. Dette overgreb blev begået både på lærere i folkeskolerne og på lærere der underviser unge og voksne i en række undervisningsbrancher. Med til lockouten var Kommunernes Landsforening, hvor SF og S bakkede op i bestyrelsen og kun Enhedslisten stemte imod. I København stillede Enhedslisten forslag om at kommunen skulle melde sig ud af KL og ikke gå med til lockout af de københavnske lærere. Det blev afvist af et flertal inkluderende S og SF. Lockouten kostede hver enkelt lærer omkring 20.000 kroner, mens staten sparede penge. Lærerne demonstrerede og protesterede. Men det hjalp ikke.

Så lavede S-SF-R regeringen et indgreb og ophøjede arbejdsgivernes krav til lov. Det var i stedet op til den enkelte skoleleder at fordele arbejdstiden på skolerne. Der skulle også være fuld tilstedeværelse – selv om skolerne reelt ikke havde arbejdsplads til forberedelse.

Lærerne skulle være fuldt til stede på skolen. Lærerne skulle ikke længere forberede sig der hjemme. Reelt fungerede det ikke – Lærerne fik valget mellem at arbejde længere og gratis eller at møde op og undervise uforberedt. Lærerne blev stressede og kvaliteten af undervisningen faldt.

Tidligere havde der været aftaler om hvor meget tid lærerne skulle bruge til forberedelse og andre opgaver. Men de forsvandt ud i den blå luft. Samtidig blev der indført længere skoledage. Resultatet har været både meget stærkt forringede arbejdsvilkår for lærerne – og også meget dårligere undervisning for elever og kursister.

Titusindvis af lærere er flygtet fra Folkeskolen, og mange forældre vælger at tage deres børn ud af folkeskolen til privatskoler – fordi undervisningen er bedre der og dagene kortere. 6 år efter er det mange steder lykkedes lærerne at tilkæmpe sig lokalaftaler om arbejdstiden – som er bedre end ingenting, selv om de ikke er så gode som en landsdækkende aftale. Ved sidste overenskomstforhandling blev der nedsat en kommission om arbejdstiden, som vi endnu venter på.

Børnene er ekstremt utilfredse med de lange og kedelige skoledage – og ønsket om kortere skoletid topper altid børnenes ønsker. Så småt er der kommet lempelser der giver kommunerne lov til at lave kortere skoletid – og de bliver brugt. Men grundlæggende er problemerne ved lov 409 og de lange skoledage stadig ikke løst. Husk hvem der har ansvaret, når du skal stemme 5. juni. Stem på et parti som forsvarede eleverne og lærerne. Stem på Enhedslisten.

Mikael Hertoft er medlem af hovedbestyrelsen i Enhedslisten, og arbejder selv som lærer.