Line Barfod er kandidat for Enhedslisten ved det kommende kommunalvalg. Læs mere om hendes opstillingsgrundlag her. Privatfoto
12 min. læsetid

“Kommunen kan stille rammerne op, men københavnerne skal udfylde dem”, skriver Line Barfod, som er kandidat til borgmesterposten i København. Hun vil arbejde for mere borgerinddragelse og aktiv deltagelse.


Af Line Barfod (Ø)

Jeg var barn i 1960’erne og 70’erne og legede i de københavnske baggårde. Dengang drømte man om lys, luft og noget grønt. Nogle gjorde drømmene til virkelighed. Fjernede plankeværker, cykelskure osv., brød asfalten op og skabte store grønne gårde. Nogle drømte om masser af plads til cykler. Nogle drømte om en havn, hvor vandet var så rent, at man kunne bade i det. Det er nu virkelighed. Men der er brug for at virkeliggøre flere drømme.

Ikke mindst drømmene om at få en by, hvor der er godt at bo for alle – også for almindelige mennesker,  fattigrøve og udsatte borgere.

Mange har spurgt mig, hvorfor jeg stiller op til at blive kandidat for Enhedslisten til BR og til borgmester ved kommunalvalget 16. november næste år. Svaret er simpelt: Jeg vil gerne være med til at skabe forandringer. Jeg sad i Folketinget fra 2001-2011, og selvom vi både fik rejst protester, sat dagsordner, og indimellem vedtaget noget af vores politik – så er der langt mere, som  kan lade sig gøre i kommunalpolitik. Fra mine mange år som advokat og engageret i en række bestyrelser m.v. har jeg erfaring med at arbejde med alle dele af den kommunale forvaltning. Og jeg véd, at meget kan lade sig gøre, når man kommer med nye, alternative løsninger og ikke lader sig stoppe af ”vi plejer”.

Særligt nu i København hvor der er politisk opbrud i mange partier, og hvor rigtig mange mennesker gerne vil være med til at skabe forandringer, så har vi gode muligheder – hvis vi tør bruge dem.

Hvis jeg bliver valgt som kandidat for Enhedslisten i København, så vil jeg gerne – sammen med de andre kandidater og sammen med de mange medlemmer – engagere mange flere i at udvikle nye drømme og ikke mindst gøre drømmene til virkelighed.

Der er helt andre måder at være aktiv på i dag end i 1960’erne og 70’erne. Der er meget, vi kan lære også fra andre lande. Både i forhold til at være partipolitisk aktiv og i forhold til at engagere borgere, ansatte og andre i deltagerdemokrati, direkte demokrati osv.

Vi kan selv være med til at skabe forandring

Det politiske program for de kommende år skal vedtages på generalforsamlingen i Enhedslisten København søndag 6. februar 2021. Det jeg vil arbejde for er:

Vi skal skabe håb og tro på, at man selv kan være med til at skabe forandring. Vi skal lægge meget mere demokratisk indflydelse ud til lokaludvalg, ansatte, elevråd, forældrebestyrelser, ældreråd, og alle de andre steder, hvor borgere engagerer sig i deres hverdag, men ofte har alt for lidt at skulle have sagt.

“Vi skal lægge meget mere demokratisk indflydelse ud til lokaludvalg, ansatte, elevråd, forældrebestyrelser, ældreråd, og alle de andre steder, hvor borgere engagerer sig i deres hverdag, men ofte har alt for lidt at skulle have sagt.”

Samtidig skal vi skabe mulighed for aktiv deltagelse også for dem, som bare gerne vil deltage i en enkelt sag eller i forhold til et enkelt område. Jeg møder jævnligt mennesker, der ikke oplever, at demokratiet omfatter dem. Som oplever at de ikke bliver hørt, men tværtimod afvist igen og igen, når de søger hjælp og retfærdighed. Hvis de begår en fejl – fx udebliver fra en samtale – så falder hammeren, og de mister deres indkomst. Men når kommunen begår fejl, så har det ingen konsekvenser. Det er en vigtig opgave for Enhedslisten at få ændret den situation. At arbejde for retssikkerhed på det sociale område. At sikre at sagsbehandlere har god tid til at lytte og spørge ind, så man sammen kan finde den bedste løsning.

Vi skal inddrage kommunens ansatte meget mere i beslutningerne og i ledelsen af den daglige drift. Ofte har de ansatte mere viden om, hvad arbejdsopgaverne består i, og hvordan de bedst løses, end cheferne har. Og hvis de ansatte har indflydelse på arbejdstider, vagtplaner m.v., så kan de finde løsninger – så arbejdsliv og familieliv kan hænge sammen.

Forældreråd – som dette i Borgercenter Handicap i København – skal have mere demokratisk indflydelse. Det gælder i det hele taget de mange mennesker, der ikke føler, demokratiet omfatter dem, skriver Line Barfod. Foto: Københavns Kommune

Radikal grøn omstilling i København

Klimaforandringerne er det altoverskyggende problem, som vi alle er nødt til at gøre noget ved. Og når flertallet på Christiansborg nøler – så må København vise vejen til en radikal grøn omstilling. En grøn omstilling, der samtidig er socialt bæredygtig. Vi skal have nedbragt vores CO2 udslip og ressourceforbrug. Det kan samtidig give os ren luft, så man kan gå tur uden at frygte at få sorte lunger. Når Enhedslisten står så stærkt, som vi gør i København, så skal vi også bruge vores magt til at skabe reelle forandringer, der kan mærkes.

Vi har masser af gode trafikforslag om forrang til cyklister, bedre vilkår for el-biler, især delebiler, om at flytte varetransport til ladcykler, el-varebiler m.m. Og forslag om at nedbringe ressourceforbruget med værktøjsbiblioteker, reparationsværksteder, solcelleanlæg der er borgerejede i energifællesskaber, mv. Mange af dem er forslag, der samtidig skaber flere arbejdspladser. Vi skal sætte turbo på realiseringen af vores forslag i samarbejde med de mange gode folk i og omkring Enhedslisten og med de mange andre, der arbejder på området.

Vi skal klimasikre København, så vi beskytter os mod blandt andet oversvømmelser. Men det skal ske på en måde, der er miljømæssig og socialt bæredygtig. Og i et samarbejde med nabokommunerne. Ikke ved at køre solo med Lynetteholm som et socialdemokratisk prestigeprojekt, der igen, igen skal finansieres ved at sælge dyre grunde til investorer og spekulanter – og som vil give store miljømæssige problemer. Det er mig ubegribeligt, at man intet har lært af de foregående års fejltagelser.

Grønne områder og grønne jobs

Ikke kun klimaforandringerne er en trussel mod selve vores eksistens, også udryddelsen af flere og flere arter i naturen er noget, vi skal have stoppet. Selvom det er begrænset, hvad vi har af vild natur i København, så er der alligevel meget, vi kan gøre. Ikke kun i forhold til at sikre, at vi køber økologiske fødevarer, bæredygtigt træ osv. Men også ved at få meget mere grønt i København.

Vi skal selvfølgelig bevare de vigtige grønne områder, vi har – ikke mindst Amager Fælled og Stejlepladsen. Men også skabe nye grønne områder. Og tænke i højden. Der er mange facader, som kan begrønnes med planter. Og på Københavns mange tusinde altaner kan vi skabe masser af små, grønne åndehuller med blomster, der gør både mennesker, bier og sommerfugle glade. Der er plads til mange flere skolehaver – og mulighed for at plante bær, frugttræer og krydderurter mange steder i byen. Og igen: Kommunen kan stille rammerne op, men københavnerne skal udfylde dem og være med til at skabe flere grønne åndehuller.  

Mange mennesker er blevet arbejdsløse på grund af coronakrisen. Der er behov for at skabe flere arbejdspladser. Samtidig er der mange opgaver, som det giver god mening at få løst. Der er brug for flere ansatte til at tage sig af vores børn, syge og ældre. Men også flere til at gøre rent og holde byen ren. Hvis vi samtænker klima og arbejdspladser, så kan vi skabe mange nye arbejdspladser. At klimarenovere bygninger og opsætte solcelleanlæg skaber arbejdspladser. At gøre byen grøn skaber arbejdspladser. At transportere varer på ladcykler og i små el-varebiler i stedet for kæmpe lastbiler, kræver flere ansatte.

Grønne områder som Amager Fælled skal bevares, og der skal samtidig indtænkes nye, grønne løsninger. Altaner, skolehaver og andre tiltag skal danne rammen om kommunalt støttede initiativer fra borgerne selv, mener Line Barfod. Foto: Morten Sørensen / Amager Fælleds Venner.

Stil samfundskrav i kommunen

Mange tænker kun på Christiansborg, når de ønsker samfundsforandringer. Men rigtig meget kan gennemføres ude i kommunerne. For når vi gør noget sammen på tværs, så kan det flytte noget. Når økologi er blevet så relativt stort, som det er i Danmark, så er en af årsagerne – at flere og flere kommuner har sat måltal for, hvor stor en del af indkøbene, der skal være økologisk. Når vi har fået fokus på social dumping, så er det blandt andet, fordi vi har stillet krav i mange kommuner om, at de firmaer – der arbejder for kommunen – skal have overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår.

Den strategi skal vi bruge på langt flere områder. Det offentlige køber ind for 3-400 milliarder hvert år. Hvis vi stiller krav om, at alle indkøb ikke kun skal måles på, om det her og nu er den laveste pris, men også på om det er bæredygtigt i forhold til klima, miljø, sociale og langsigtede økonomiske konsekvenser, så kan vi komme langt. København bør klart gå forrest med at stille krav, uddanne de kommunale indkøbere og sikre kontrol med at leverandørerne overholder kravene. Herunder sikre kædeansvar, så leverandørerne også er ansvarlige for deres underleverandører. Ligesom vi skal prioritere at købe ind hos demokratiske virksomheder.

Vi skal tænke nyt, så vi ikke kun køber engangsvarer til laveste pris, måske fremstillet under dårlige forhold, men i stedet køber løbende ydelser, fx møbelreparation, som både er ressourcebesparende og kan give arbejde til lokale håndværkere.

Vi skal stille krav til embedsmændene om, at de ikke kun kommer med én nødvendig løsning, men i stedet med tre forskellige, så der bliver mulighed for reelle politiske valg.

København er ikke en isoleret ø, men hænger tæt sammen med kommunerne omkring os. Vi kan ikke løse alle problemer eller skaffe boliger til alle. Der er brug for langt mere samarbejde og planlægning. I forhold til trafik, boliger, uddannelsessteder, arbejdspladser, grønne områder osv.

Boligpolitik uden systemracisme

Uligheden er stigende – og særligt boligpriserne skævvrider byen. Vi skal give fællesskaber forrang og spekulanter vigepligt. Det var en vigtig sejr, at kommunen kan kræve minimum 25 % almene boliger ved en ny lokalplan. Men der skal langt mere til, hvis vi skal stoppe boligprisernes himmelflugt og sikre en by, hvor alle har råd til at bo. Samtidig med at vi arbejder for bedre lovgivning, skal vi bruge alle de værktøjer vi kan kommunalt. Fx ved at udlægge nye byggegrunde til boligfællesskaber, eller ved gennem samarbejde med almene boligorganisationer, at få omdannet eksisterende bygninger til almene boliger. Fx ved at eksperimentere med nye boformer, som venligboliger, flergenerations-boliger m.v.  Vi skal arbejde med gevinstklausuler og lignende, der forhindrer, at enkeltpersoner kan tjene på prisstigninger. Og vi skal bruge kommunens indflydelse på By og Havn til at sikre en højere procentdel nye almene boliger.

“Uligheden er stigende – og særligt boligpriserne skævvrider byen. Vi skal give fællesskaber forrang og spekulanter vigepligt.”

Vi skal kæmpe for, at ingen almene boliger i København nedrives på grund af Ghettopakken og den system-racisme, den bygger på. I stedet skal vi styrke det boligsociale arbejde og den positive udvikling, der er mange steder.

En mangfoldig by kræver kulturændringer

København er på mange måder en mangfoldig by, men der er desværre også racisme, sexisme og andre former for intolerance. Det skal vi sætte ind over for. Man skal trygt kunne færdes overalt i byen uanset seksualitet, religion, hudfarve, hårfarve, dynejakke, hættetrøje eller Guccitaske. Vi skal sammen skabe kulturændringer på arbejdspladser, uddannelsessteder, i nattelivet og alle andre steder, hvor vi er sammen.

Ulighed i sundhed er et af de store problemer i København. Her skal vi selvfølgelig sikre bedre hjælp til dem, der er syge. Men det, vi gerne vil i Enhedslisten, er ikke kun symptombehandling, men tiltag der for alvor kan flytte noget – og på sundhedsområdet er det de brede forebyggende tiltag. Fx kan vi udvide den gratis børnetandpleje, så også de unge mellem 18 – 25 år bliver omfattet. Dårlige tænder kan føre til sygdomme og social isolation, så det har stor effekt med forebyggelse på det område.

Vi skal på generalforsamlingen i Enhedslisten København søndag 6. februar 2021 vedtage det politiske program, der skal sætte rammen for den kommende valgperiode.

Mange medlemmer bidrager allerede til politikudviklingen i København, men der er brug for, at mange flere bidrager. Vi skal udvikle nye metoder og fjerne barrierer for deltagelse. Ligesom vi skal række ud til de mange omkring os, der også gerne vil bidrage med viden, erfaringer og gode ideer.

Klik her for at læse flere artikler om kommunalvalget i november 2021

Line Barfod

Advokat, tidligere medlem af Folketinget for Enhedslisten 2001-2011. Medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse. Medlem af en række bestyrelser bl.a. Kofoeds Skole, projekt UDENFOR, DR, Danwatch og AFUK. 

 

Læs mere af Line Barfod