Litauen: politiske fanger i et EU-land

Selvom Litauen som EU-medlem burde leve op til en række juridiske principper, viser sagen om den fængslede eksformand for landets socialistparti, Algirdas Paleckis, at retssikkerheden i landet kan være tvivlsom.

Af Aksel V. Carlsen

Ifølge den litauiske netavis Kurier har kredsretten i byen Kaunas forlænget fængslingen af den kendte journalist og tidligere formand for Litauens socialister, Algirdas Paleckis, med yderligere to måneder.

Han blev ifølge de litauiske netaviser Laisvaslaikrastis og Bukimevieningi arresteret i oktober 2018, og blev derefter gemt væk i to måneder. I december sagde myndighederne på en pressekonference, at han ville blive sigtet for “deltagelse i et russisk spion-net”. Der har endnu ikke været afholdt et egentligt retsmøde, men hans varetægtsfængsling er derimod blev forlænget med 3 måneder adskillige gange.

Algirdas Paleckis er 48 år, tidligere diplomat og forhenværende socialdemokratisk viceborgmester i Litauens hovedstad, Vilnius. Han var i 2000’erne medlem af landets parlament og af Europarådet.

I 2009 var han medstifter af et socialistisk parti og opstillede ved flere valg, respekteret for sit omfattende sociale engagement. Siden 2014 har han arbejdet med undersøgende journalistik, og har været aktiv i afsløringen af tidligere litauiske fascister. Dagbladet Kurier har bragt flere af hans politiske analyser.

“Dengang skød vores egne på landsmænd”

Han kom i 2011 i de lokale myndigheders søgelys – og blev efterfølgende idømt en bøde på grund af en bestemt sætning, han havde brugt i et tv-talkshow om de voldelige begivenheder i Vilnius i Sovjet-tiden i januar 1991. Hans ord var: ”Dengang skød vores egne på landsmænd…”.

Den officielle fortælling er dog, at det var sovjetiske soldater, der fra en panservogn havde skudt på demonstranterne. Paleckis henviste til resultaterne af sine undersøgelser. De pegede på, at de dødbringende kugler ikke stammede fra våben, som sovjethæren anvendte, men fra et jagtgevær – og at de ikke var affyret på tæt afstand. Hans vidner kunne bekræfte, at snigskytter havde skudt fra et hustag i nærheden. Hans udsagn blev dog officielt fortolket som: ”benægtelse af den sovjetiske besættelse af Litauen” og som ”en hån mod litauiske patrioter”. Både Paleckis og hans vidner blev dengang idømt store bøder.

Hans fortsatte undersøgende journalistik blev nu betegnet som spionage, og førte til den nye arrestation.

Arrestation og sultekur

Der gik tre måneder, før hans hustru kunne besøge ham. Hun konstaterede, at han havde tabt sig, og at hans helbred var svækket. I dag siges det, at den 188 cm høje mand vejer 58 kg. Hans advokat har bekræftet, at Paleckis flere gange bad om lægebesøg og om at få udskrevet medicin. Det blev først afslået. I august-september blev han dog indlagt på hospital.

Den nuværende beskyldning mod Paleckis passer godt ind i den russofobi og det fjendebillede, som i Baltikum anvendes flittigt. Litauen er et trofast medlem af NATO, og tillod for et par år siden placeringen af et hemmeligt CIA-fængsel i landet. I dette efterår er der udstationeret amerikanske styrker i landet, i forbindelse med NATO-militærøvelser langs grænsen til Hviderusland og Rusland.

Paleckis-sagen har vakt international bekymring og protester. Der har i Tallinn, Riga, Vilnius og Minsk været afholdt demonstrationer foran litauiske ambassader med krav om løsladelse af Paleckis. I Frankrig pågår i disse dage en underskriftindsamling med tilsvarende krav.

I Litauen – der er et EU-land, og som derfor i princippet skal leve op til en række juridiske kriterier – er også andre litauiske systemkritikere blevet ramt. Flere har været udsat for ydmygende husundersøgelser og er blevet arresteret.

Listen over journalister og socialistiske aktivister der er blevet myrdet, omfatter ifølge mine litauiske kilder: journalist Vitas Lingis (1993), journalist Kestutis Zickus (1996); politibetjent Juras Abromavitjus (1997); socialdemokratisk byrådsmedlem Juozas Paljakas (2001); de politiske aktivister Igor Krinickij (2014), Žilvinas Šumskis (2014) og Skaista Rakauskiene (2017); samt journalist Pranciskus Sliuzas (2017).

Aksel Vladimir Carlsen er ph.d. fra statskundskab i Aarhus og ph.d. i historie fra Moskva Universitet. Han har blandt andet skrevet bogen “Ruslands sorte oktober”.