Løn efter køn er fortsat tilladt

Biotechvirksomheden Novonesis – tidligere Novozymes – er en eftertragtet arbejdsplads. Den opfattes som en moderne, progressiv virksomhed med gode løn og arbejdsforhold. Helt så god er lønnen dog ikke, hvis man er laborant, der er et udpræget kvindefag. Også på Novonesis er hovedparten af laboranterne kvinder. Og de føler sig udsat for en kønsbaseret forskelsbehandling, når det gælder løn.

Laboranterne oplever et løngab på 12 procent i forhold til kolleger med en kortere uddannelse. 85 procent af virksomhedens 450 laboranter, der er organiseret i HK, er kvinder. De har en uddannelse på to et halvt år, mens kvalitetsteknikere organiseret i Teknisk Landsforbund har en uddannelse på to år eller er tillærte. 85 procent af teknikerne er mænd og aflønnes med op til 5.000 kroner mere om måneden end laboranterne.

Uden held har laboranternes tillidsrepræsentanter og HK siden 2016 gennem forhandling med ledelsen forsøgt at få udjævnet denne lønforskel. Derfor rejste HK i 2022 en faglig voldgiftssag med påstand om, at de to grupper udfører ”arbejde af samme værdi”, der er et afgørende princip i ligelønsloven fra 1976. Sagen blev behandlet som en faglig voldgift, hvor syv dommere – heraf tre højesteretsdommere – skulle tage stilling til påstanden om brud på ligelønsloven. Afgørelsen faldt i februar i år og blev en afvisning af påstanden fra HK, der med stor undren således tabte sagen.

I afgørelsen lægges vægt på, at teknikerne bevæger sig mere rundt som led i arbejdet, der også er støjende og beskidt, hvilket formanden for HK Privat Kim Jung Olsen opfatter som ”en gammeldags industritankegang”, der ikke stemmer overens med nutidens arbejdsmarked. Til grund for afgørelsen ligger tillige, at en lønforskel på 12 procent er acceptabel, når der i øvrigt på arbejdsmarkedet er betydelige lønforskelle mellem tilsvarende grupper. I dommernes konklusion hedder det, at det efter deres opfattelse ”lægges til grund, at lønforskellen mellem laboranter og teknikere hos indklagede afspejler markedsforholdene, hvor lønforskellen mellem laboranter og teknikere udgør 16% i laboranternes disfavør”.

Store lønforskelle mellem mænd og kvinder

En rapport fra analyseinstituttet Vive udgivet i 2023 viser da ganske rigtigt også, at der er endda ret store lønforskelle mellem mænd og kvinder på funktionærområdet i den private sektor. Lidt over halvdelen af medarbejderne på private virksomheder er funktionæransatte. Ifølge rapporten er bruttolønsforskellen mellem kvinder og mænd i 2019 19,7 procent, mens bruttolønforskellen for alle privatansatte er 12,3 procent. Lønforskellene er størst mellem mænd og kvinder med ledelsesmæssige funktioner og mindst blandt funktionærer med ”almindeligt kontor og kundeservicearbejde”, hvor løngabet er på 9,2 procent.

Lønforskellene kan i et vist omfang forklares. Ifølge rapporten udgør den forklarede del af lønforskellen, at mænd og kvinder er ansat i forskellige arbejdsfunktioner og i jobs med forskellig status. Færre kvinder har ledelsesfunktioner og udfører ofte mere underordnede funktioner. Den uforklarede del består ifølge rapporten i, at mændene får mere ud af deres uddannelse og erhvervserfaring end kvinderne; men en længere uddannelse kan dog i et vist omfang komme kvinderne lønmæssigt til gavn.

De i Vive-rapporten afdækkede årsager til lønforskelle kan være svære at genkende i ligelønssagen fra Novonesis. Teknikergruppen har ikke i større grad end laboranterne ledelsesfunktioner og har en lidt kortere uddannelse end laboranterne. Arbejdsfunktionen er ganske vist forskellig, men det kan opfattes som besynderligt, at teknikernes arbejde skulle være af en anden og højere værdi end laboranternes. HK opfatter det i alt fald sådan, at laboranternes og teknikernes hovedbeskæftigelse er den samme – eller som bramfrit udtrykt af HK-formand Anja C Jensen på en afdelingsgeneralforsamling i HK: den eneste forskel er, at teknikerne bruger en større pipette!

HK lægger også vægt på, at laboranter og teknikere er omfattet af samme overenskomst og lokalaftale, hvorfor de også bør have det samme i gennemsnitsløn. Novonesis er uenig og afviser at have stået for en systematisk underbetaling. Virksomheden glæder sig over at have vundet sagen, der ellers kunne have kostet virksomheden over 100 millioner kroner, hvis den havde tabt. Med et overskud i 2023 på knap 700 millioner kroner, ville der dog have været noget at tage af.

Ligelønslov er ubrugelig

Ifølge HK viser udfaldet af voldgiftssagen, at den gældende lov om ligeløn ikke er i stand til at løfte spørgsmålet om arbejde til samme værdi. Den har med Kim Jung Olsens ord spillet fallit, så HK ”sidder tilbage med en oplevelse af at være strandet i et juridisk tomrum”. Også tidligere medlem af Ligebehandlingsnævnet, advokat med speciale i arbejdsret Birgit Gylling Andersen, vurderer, at løngabet ikke kan udlignes med ligelønsloven. Den kan efter hendes opfattelse ikke løse det strukturelle problem med, at mange kvindefag har lavere lønninger end mandefag.

HK vil derfor tage sagen op politisk, men overvejer også at bringe spørgsmålet for EU-domstolen som en overtrædelse af ligelønsdirektivet. EU-direktivet fra 1975 skal ligesom den danske ligelønslov sikre, at mænd og kvinder får samme løn og lønvilkår for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Det betyder ikke, at mænd og kvinder altid skal have det samme i løn, men lønforskelle må ikke være kønsbestemte. Direktivet forpligter EU-landene til at fjerne barrierer, der står i vejen for ligeløn.

National lovgivning og EU-regler såvel som internationale konventioner fastsætter, at der skal gives lige løn for lige arbejde, hvilket dog langt fra er tilfældet. Et forskningsbaseret studie af mænd og kvinders faktisk udbetalte løn i 15 lande, heriblandt Danmark, viser store kønsbaserede lønforskelle. I de 15 lande tjener mænd mere end kvinder, når alle mænd og kvinders løn sammenlignes, og tallene renses for forskelle opstået som følge af alder, uddannelse og deltidsansættelse. Lønforskellen optræder også, når mænd og kvinder udfører samme job hos samme arbejdsgiver.

Den danske del af forskningsstudiet er baseret på lønoplysninger for 1,2 millioner danske lønmodtagere i alderen 30-55 år og viser, at mændene i gennemsnit tjener 7 procent mere end kvinderne, selv om de ifølge indberetninger til Danmarks Statistik har samme erhverv og job. Ifølge dette studie er løngabet i Danmark på 18 procent, hvilket anbringer Danmark på femtepladsen efter Ungarn, Frankrig, Spanien og Sverige – det mindste løngab findes i Ungarn med 10 procent, mens det største blandt de 15 lande er på 41 procent i Sydkorea.

Fødsler trækker ned i løn

Andre forskningsrapporter og lønstatistikker fra fagforeninger viser ligeledes, at kvinder i Danmark generelt tjener mindre på trods af, at de har samme uddannelse, erhvervserfaring og funktion som mænd inden for samme branche og fag. En medvirkende årsag til lønforskellen kan være, at mange kvinder stadig har hovedansvaret for børnene. En undersøgelse fra fagforeningen DM viser i alt fald, at børn har en negativ effekt på akademikerkvinders indkomst. Fire år efter fødslen er kvindernes indkomst 24 procent lavere end den ville have været, hvis de ikke havde fået børn. For akademikermænd er lønnen tilsvarende kun faldet med 2 procent. Flere såvel danske som internationale studier viser ligeledes, at mødre ikke får indhentet det løntab, som de oplever efter at have født deres første barn, mens fædrenes lønudvikling ikke påvirkes.

Ifølge den internationale undersøgelse om mænd og kvinders løn i 15 lande skyldes 40 procent af det samlede løngab i Danmark, at kvinder lønnes lavere på landets arbejdspladser, hvilket gælder for både private og offentlige arbejdspladser. Selv om de umiddelbare lønforskelle er størst og tydeligst på det private arbejdsmarked, tegner de strukturelle lønforskelle sig i den offentlige sektor sig i form af lavere løn til kvindefag inden for især velfærds- og omsorgssektoren, når der sammenlignes på uddannelseslængde og ansvar i jobbet. Især sygeplejersker, SOSU-assistenter og pædagoger føler sig underbetalt i forhold til fag, der primært rummer mænd med kortere videregående uddannelser eller erhvervsuddannelser af samme længde.

Kravet om et lønløft har været centralt ved de seneste tre overenskomstforhandlinger på det offentlige område og var genstand for efterårets trepartsforhandlinger og de efterfølgende overenskomstforhandlinger. Resultatet af begge disse forhandlinger blev, at kravene om markante lønstigninger for især disse kvindefag i betydeligt omfang blev imødekommet, selv om det for hver enkelt vil være ret forskelligt, hvor meget lønnen stiger afhængigt af blandt andet villigheden til at påtage sig aften, -nat og weekendarbejde.

Andre offentligt ansatte vil trods relativt høje lønstigninger ved OK24 ikke få udjævnet det løngab, der kan være til kolleger med samme uddannelse i den private sektor. Laboranter på Statens Seruminstitut, universiteter og styrelser vil fortsat være lavere lønnede end laboranter på blandt andet Novonesis, hvilket dog ikke er en kønsbaseret lønforskel, men afspejler forskellen mellem løn i det private og det offentlige.

Mens lønstigningerne til kvindefag i den offentlige sektor er et skridt i den rigtige retning for opnåelse af ligeløn, er udfaldet af den faglige voldgift om laboranternes løn på Novonesis et tilbageskridt, der fastholder løn efter køn. Så der er stadig noget at kæmpe for både den 8. marts og alle andre dage.

Læs mere:

Arbejdsretten: afgørelse i faglig voldgift om laboranter i Novozymes/Novonesi:
https://arbejdsretten.dk/afgoerelser/afgoerelser/2024/kendelse-af-9-februar-2024-i-fv2022-829/

Rapport om lønforskelle i den private sektor:
https://www.vive.dk/da/udgivelser/koensforskelle-i-timeloen-i-den-private-sektor-med-saerligt-fokus-paa-funktionaerer-rv790kxn/

Internationalt studie af mænd og kvinders løn:
https://www.cbs.dk/pressen/nyheder/kvinder-hele-verden-faar-mindre-loen-maend-samme-arbejde

Kvinfo om ligeløn:
https://kvinfo.dk/ligeloen/