Louise vil gøre op med 101 års underbetaling af sygeplejersker

Siden 1920 har Dansk Sygeplejeråd uden held kæmpet for ligeløn med brancher som skolelærere og politibetjente, der historisk er domineret af mænd. Da overenskomstforhandlingerne 2021 lagde op til en skuffende kompensation for det hårde arbejde under coronakrisen, pegede alt på, at sygeplejerskerne igen blev sat bagerst i lønkøen. Men denne gang blev det for meget for landets sygeplejerske, som stemte nej til overenskomstforslaget.  

Dårlig behandling under coronaepidemien 

En af de sygeplejersker, som har stemt nej til OK-21 resultatet, er Louise Mønster. Hun arbejder til daglig som sygeplejerske på Rigshospitalet, hvor hun har været tillidsmand i 7 år. 

Mine kollegaer og jeg er dybt rystede over de dårlige resultater, overenskomsten lægger op til

Louise Mønster

Behandlingen af sygeplejersker under coronakrisen var det, der fik bægeret med over 100 års frustrationer til at løbe over, fortæller hun.  

”Mine kollegaer og jeg er dybt rystede over de dårlige resultater, overenskomsten lægger op til,” siger Louise Mønster.  Hun er parat til at strejke, hvis det bliver nødvendigt – også selvom hun regner med et indgreb fra regeringens side.  ”Historisk får man fra en socialdemokratisk regering et lønindgreb hurtigere, end man kan nå at sige Ib”, siger Louise Mønster. Men utilfredsheden – særligt med den måde kompensationen for coronakrisen har udmøntet sig på – gør alligevel, at hun mener sygeplejerskerne må sætte hælene i jorden.  

”Rigtig mange sygeplejerske har sagt nej, fordi man ikke vil tage corona ud af ligningen. Den kompensation, vi har fået i forbindelse med corona, ville få negativer konsekvenser for os på sigt med det forslag til overenskomst, som ligger på bordet”, siger Louise Mønster.

Regulering af sygeplejerskers løn

En knast i forhandlinger drejer sig om reguleringsordningen, som gør, at private og offentligt ansatte ikke får for stor forskel i lønnen. Hvis en af grupperne får mere end den anden, vil deres løn automatisk blive ændret. Mange sygeplejersker har fået mere i løn under coronaepidemien på grund af den ekstra arbejdsbyrde, hvilket nu står til at koste dem på grund af reguleringsordningen.

“Vi er enige med medlemmerne i, at det er helt forkert, at fordi de har arbejdet mere og lagt mere arbejdskraft hele sidste år på grund af corona-pandemien, så betyder reguleringsordningen, at sygeplejerskerne bliver sat yderligere ned i løn de kommende år. Det opfattes som en straf for merarbejde, og det mener vi er helt grotesk og urimeligt”, siger Grete Christensen, som er formand i Dansk Sygeplejeråd. 

Dårligt resultat ved tjenestemandsreform  

Spørger man Louise Mønster, så kan sygeplejerskernes problem i dag spores mange år tilbage. ”Vi mangler stadig at blive betalt ordentligt fra tjenestemandsreformen 1969. Der ligger et kæmpekønsdiskriminerende aspekt i det. Jeg kan ikke forstå, at det kan være sådan i 2021”, siger hun.  
Den udlægning er Astrid Elkjær Sørensen, som er uddannet historiker og postdoc fra Århus Universitet, enig i: ”Hvis du kigger på de traditionelle kvindedominerede fag, har de historisk et langt lønefterslæb. Det man typisk sætter som milepæl er 1969.

Der ligger et kæmpekønsdiskriminerende aspekt i det. Jeg kan ikke forstå, at det kan være sådan i 2021

Louise Mønster

Dengang var der ikke overenskomst, så det var – lidt forenklet sagt – Folketinget, som bestemte løn- og ansættelsesforhold. De fag, som havde mange kvinder, blev generelt indplaceret på et lavere løntrin, det vil sige, at f.eks. sygeplejersker fik lavere løn end politibetjente og lærere”.  
Ifølge Astrid Elkjær Sørensen har den beslutning konsekvenser, der strækker sig helt op til i dag.

”I dag har fagene mere eller mindre stadig samme lønhierarki som i 1969, det gælder også f.eks. sygeplejerskerne”.  Hun fortæller dog, at sygeplejerskernes lave løn kan spores endnu længere tilbage.

”Hvis du undersøger, hvordan lønhierarkiet har udviklet sig historisk, så kan sygeplejersker datere kampen for bedre løn helt tilbage til 1920 – så sådan set har Dansk Sygeplejeråd forsøgt at få bedre løn siden 1920. De havde håbet på at få det ændret til en højere placering i 1969, da tjenestemandsreformen blev lavet.”