Lynetteholmen og kampen om Københavns fremtid

---

Manipulation med miljøredegørelser og risikable milliardinvesteringer risikerer at sætte København i bundløs gæld. Lynetteholmen var Frank Jensens idé, og bør ryge samme vej som ham, mener Mikael Hertoft.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger.

Har du lyst til at besvare dette eller et andet indlæg bragt på siden? Så skriv en Replik til Solidaritet

---

Af Mikael Hertoft

En kæmpe plan for Københavns fremtid er ved at blive lusket igennem, mens folk sidder hjemme og gemmer sig for coronaen. Planen bliver præsenteret i små bidder – også kaldet ‘salamimetoden’ fordi pølsen bliver skåret ud og solgt i tynde skiver.

Første fase er, at Lynetteholmen præsenteres som ‘bare et jorddepot’. Men hensigten er at skabe en ny ø, som kan kapitaliseres i dyre byggegrunde. De skal så finansiere metrobyggeri og en havnetunnel. Vi kan og skal stoppe den plan. Det er kun finanskapitalen, byggematadorerne og transportfirmaerne, der vil tjene på Lynetteholmen. Almindelige mennesker vil tabe på den – og ikke bare i København. Og først og fremmest: Lynetteholmen er en katastrofe for klimaet og strider direkte imod Danmarks klimamål om at reducere co2 udledningen med 70 procent.

Der er 6 meget gode grunde til at gå imod dette gigantiske projekt, der samlet vil løbe op i 60-80 mia. kr. eller måske mere.

1. Spekulationsøkonomi

Projektet bygger på spekulationsøkonomi. Det betyder, at det skal finansieres ved, at det offentlige låner penge fra finanskapitalen i mange år frem, i håbet om det vil give overskud om årtier, ved at det offentlige sælger byggegrundene til bygherrerne. Modellen forudsætter, at grundene bliver solgt dyrt, og det kræver, at investorerne kan bygge dyrt byggeri, så de tjener mange penge på det. Præcis den samme logik har produceret de nye triste betonbyggerier mange steder i København, med dyre lejligheder, der ikke er til at betale for almindelige mennesker.

Ifølge Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance, som var minister ved præsentationen, vil det koste nul kroner at bygge Lynetteholmen. Projektet skal være økonomisk løftestang til finansieringen af infrastrukturen, hvor indtægterne blandt andet kommer fra salget af grundene på Lynetteholmen.

“Det er kun finanskapitalen, byggematadorerne og transportfirmaerne, der vil tjene på Lynetteholmen. Almindelige mennesker vil tabe på den – og ikke bare i København.”

Den gang citerede Altinget Birk Olesen for at sige: “Det koster cirka nul kroner. Vi modtager penge for at modtage jorden, som finansierer metalpladerne rundt om øen. Dermed får vi en gratis ø, som man så kan sælge grunde til bagefter. Salget af de grunde skal især finansiere havnetunnelen.” Altinget kaldte udsagnet for ”kækt”, hvilket må siges at være høfligt. For alene havnetunnelen vil koste 20 milliarder, skønnede regeringen i oktober 2020, så er der en metro, så er der bygningen af den kunstige ø og alle udgifterne til at bygge offentlige skoler, idrætsanlæg, grønne områder osv. Udgifterne kommer først – og indtægterne ved salg af grunde – måske bagefter – det er derfor det er et spekulationsprojekt – og selv hvis det lader sig gøre, betyder det at kvadratmeterne til boliger og arbejdspladser bliver ekstremt dyre.

Til gengæld vil skatteindtægterne fra øen blive mindre, for grundskylden fra de nye grunde vil gå ind i projektet, er det planen.

I principaftalen bliver det forudsat, at indtægterne fra grundsalget både kan finansiere metro og havnetunnel – og det viser foranalysen, overhovedet ikke kan lade sig gøre.

2. Belastning af klimaet

At bygge en stor ø ude i Øresund med mange millioner tons jord og betonhuse vil sætte et så enormt CO2-aftryk, at det går direkte mod planen om at reducere Danmarks udledning. Rambøll skønner i deres VVM-redegørelse, at der skal lægges 82 millioner tons jord ud i Øresund. Alene transporten af det vil være en kæmpe miljøbelastning. Man er også nødt til at fjerne noget af den havbund, som allerede er der. De samlede emissioner er i en baggrundsrapport opgjort til 242.920 tons CO2, hvoraf jordtransport udgør 20 %.

3. Degradering af det gamle København

Projektet vil gemme det gamle København bag endnu mere betonbyggeri. Der skal bygges boliger til 35.000 mennesker og lige så mange arbejdspladser. Det vil belaste trafikken og lokalmiljøet i København i årtier. København har brug for grønne områder og åbne områder. Men for at finansiere Lynetteholmen skal Refshaleøen også bebygges.

“Projektet kræver at man flytter rensningsanlægget Lynetten til Køge bugt. Det er et lavvandet område, som kort sagt ikke har brug for så store mængder lort fra københavnerne. Det er en dårlig ide miljømæssigt – og vil koste ca 12 milliarder kroner.”

Refshaleøen er i dag et udviklingsområde for kultur og mange små virksomheder – og hjemsted for både Copenhell og Distortion – to musikarrangementer som glæder mange mennesker, men også helst skal ligge lidt isoleret fra beboelse fordi de larmer ad helvede til. Refshaleøen har stort potentiale som kulturelt og grønt pusterum for København. Men det ryger ud med bygningen af Lynetteholmen.

4. Ødelæggelse af havmiljøet

Projektet vil forringe havmiljøet udenfor København – og selv om skovene af ålegræs er under havets overflade, så suger de alligevel co2 ud af atmosfæren. For ikke at tale om skaden på fisk, lystfiskere og Øresunds skønhed.Placeringen af ”øen” påvirker alle brugere af vandet – lystfiskere, kajakker og lystbåde. Alle der i dag sejler fra Østamager ind i havnen allerede fra 2023 skal sejle hele vejen rundt og ind via Kronløbet som skal lysreguleres for at undgå at store krydstogtsskibe mm sejler kajakker og andet godtfolk ned. Det giver umulige forhold for vandfolket, og Københavns havn bliver endnu mere død. Det er ikke underligt, at blandt andet de mange folk i sejlforeninger protesterer kraftigt mod projektet.

5. Flytning af rensningsanlægget Lynetten

Projektet kræver at man flytter rensningsanlægget Lynetten til Køge bugt. Det er et lavvandet område, som kort sagt ikke har brug for så store mængder lort fra københavnerne. Det er en dårlig ide miljømæssigt – og det vil koste ca 12 milliarder kroner skønner Ingeniøren. Og i øvrigt har ejerne af Lynetten meddelt i december 2020, at de ikke vil flytte. Lynetten er et fælleseje mellem 15 sjællandske kommuner, og mange af dem er lodret imod hele projektet med Lynetteholmen.

6. De falske argumenter for Lynetteholmen står i kø

Endelig er argumenterne FOR Lynetteholmen falske, hver og et. Lars Løkke kaldte Lynetteholmen et ”Kinderæg” der løste tre problemer: stigende boligefterspørgsel – bedre trafikale forhold i byen og bedre klimasikring af København.

Frank Jensen der stadig var overborgmester, da Lynetteholmen blev præsenteret i oktober 2018 understregede at mindst en fjerdedel af boligerne på Lynetteholmen skal være almene boliger.

“Det bliver en københavnsk bydel med strand og grønne områder og en stor andel almene boliger, så der også kan bo mennesker med ganske almindelige indkomster,” siger overborgmesteren. Det er falsk, for ja – der er brug for billige boliger i København – men nej det vil Lynetteholmen ikke skabe, for hele økonomien bag ved kræver, at boligerne bliver dyre. Som de er blevet i alle de nye kvarter der er bygget efter samme spekulationsmodel – og boligerne vil for øvrigt først komme langt ude i fremtiden.

Selvfølgelig skal vi kystsikre byen, men Lynetteholmen vil hverken gøre fra eller til, idet selve stormflodssikringen ikke indgår i projektet. Det handler nemlig om porte, der kan åbnes og lukkes. Det er blot nyt land som også kan kobles på en fremtidig stormflodssikring, men Lynetteholmen er ikke nogen forudsætning herfor. Endvidere vil det ikke sikre byen mod stormfloder fra syd, som i kommunens stormflodsplan er betegnet som det vigtigste at sikre. Der blev således i 2015 udarbejdet et projekt for at bygge diger til stormflodssikring af København i både syd og nord. Det vil koste 2-3 milliarder kroner. Det er det vi har brug for. 

Det vil kunne kombineres med ruter til gående og cyklister og måske lidt serveringssteder og kulturhuse. Men ikke en kunstig ø.

Havnetunnelen vil ikke skabe bedre trafikale forhold i byen, tværtimod. Argumentet for at den skulle gøre det er, at den vil stoppe gennemkørende trafik fra Nordsjælland til Amager og den anden vej – gennem indre by. Men trafikundersøgelser viser klart, at det er en meget lille del af trafikken i det indre København. De fleste der kører til Indre By gør det – fordi de skal til Indre By. Det vil de selvfølgelig blive ved med, også selv om der kommer en havnetunnel. Hvis man vil have dem til at tage kollektiv trafik, så skal man investere i at gøre den bedre, billigere og mere stabil.

Havnetunnelen er en investering i biltrafik – der faktisk vil give mere trafik på Amager og ikke vil løse noget andre steder. Der har været en særlig diskussion af, om man kunne lave en Lynetteholm, der var bilfri. Teknisk set kan det sagtens lade sig gøre – men det bliver afvist – for hvis man ikke må have bil ude på den nye ø, så vil der ikke være nogen bilister der vil bo der – og så kan grundene ikke sælges til så høj en pris, lyder argumentet. Så Lynetteholmen er med til at cementere bilismen som fremtidens transportform.  Havnetunnelen er i øvrigt af tilhængerne af Lynetteholmen blevet omdøbt til ”Østre Ringvej” hvad der åbenbart lyder bedre og mere naturligt i deres øren..

Endelig er der spørgsmålet om overskudsjorden, som Lynetteholmen skal bygges af.

Hvor kommer al den overskuds-jord fra? VVM-redegørelsen regner med at der vil være 2,6 millioner tons jord i overskud hvert år fra Storkøbenhavn de næste 30 år – for det har der været i gennemsnit tidligere. Men det har været i en situation hvor København og andre dele af byen blev udbygget i et voldsomt tempo. Men nu er der kun få områder tilbage der kan bygges på – og argumentet for Lynetteholmen er jo netop at der ikke er flere byggegrunde tilbage. Så der er grund til at tro at der ikke kommer så meget overskuds-jord fra andre dele af byen. Endelig er en del af den overskuds-jord der er fra byggeri af Havnetunnelen og den nye metro til Lynetteholmen – som der ikke er brug for, hvis ikke øen bygges. Og overskudsjord kommer også fra bygning af parkeringskældre i nybyggeri: Et dårligt krav, der cementerer privatbilismen.

Så når de går i gang, vil der skulle transporteres jord fra hele Danmark eller længere væk, for at de kan få deres ø. Og den affaldsjord der vil være i KBH vil finde bedre anvendelse til digebyggeri på Amager som har højere prioritet – med det beskæftiger VVM-redegørelsen sig overhovedet ikke med. Ud af de 634 sider, er der 6 linjer om alternativ deponering af affaldsjord.

Salami-metoden dækker over sandheden

Trafik- miljø og boligstyrelsen har sendt Lynetteholmen i høring i slutningen af november og alle kan indsende høringssvar indtil 25. januar.

Men det er ikke hele projektet, der bliver sendt i høring – faktisk kun en lille del af det. Nemlig den del der handler om at bygge en ring i havet, det såkaldte perimeter – som så senere kan blive fyldt op med jord.

Alene denne lille del af projektet har man beregnet vil udlede næsten 35.000 tons CO2, og altså bidrage kraftigt til klimaforandringer. Man regner med, at der skal køres 9.960 gange med lastbiler, i gennemsnit 80 kilometer fra et sted midt på Sjælland – men det er bare en lille del af Lynetteholms projektet. For i undersøgelsen er der intet om hvad det så vil koste – for klimaet og for pengene – at fylde hullet op, at grave og bygge havnetunnelen og den nye metroforbindelse, betonhusene osv.

De offentlige myndigheder bruger altså det trick at de kun præsenterer en lille del af projektet – selv om det strider mod EU’s regler for hvordan VVM-undersøgelser skal præsenteres – der udtrykkeligt forklarer at man skal miljøvurdere et projekt i sin helhed – også når der er tale om flere sammenhængende projekter der følger efter hinanden som her. Men når det første så er igangsat og gennemført – så er det jo et argument for det næste skridt osv.

Selve anlægsloven for Lynettehavn vil nok også blive sendt i høring, snart, så den kan vedtages inden sommerferien – med vold og magt inden kommunevalget. Københavns fremtid vil de altså bygge på manipulation med miljøredegørelser og i øvrigt løgne og fordrejninger.

---