Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
25. april. 2022

Macron sejrede – men frygten for fremtiden er reel blandt mange i Paris

Anden runde af det franske præsidentvalg blev holdt søndag 24. april, og blev en mindre overbevisende sejr end i 2017 til Emmanuel Macron. Fotoredaktør Christine Vassaux Noe var i Paris for at dække valget, hvor mange åndede lettet op, men samtidig frygter fremtidsudsigterne.

Emmanuel Macron står sejrrigt foran Eiffeltårnet i Paris, efter at være blevet genvalgt som præsident. Men opbakningen til præsidenten er ligesom stemmeprocenten dalende, og mange franskmænd i hovedstaden er bange for, hvad der kan ske i fremtiden. Foto: Christine Vassaux Noe – CVN Photography

Gårsdagens valg bød på en helt anden palet af følelser end for to uger siden. Håb var ikke længere en af dem. I stedet gik dagen med en sær blanding af spænding og nervøsitet. Som alle jeg kender hernede siger, så var det “et valg mellem pest eller kolera” – og begge dele lige lidt appetitligt at vælge mellem. Den lave stemmeprocent på 72 %, den laveste i 50 år, var derfor på ingen måde overraskende.

“Selvom vi i går kunne ånde lettet op, da klokken slog otte, så har Frankrig rykket sig – og rykker sig fortsat – mod en langt mere ekstrem, højredrejet politisk dagsorden”

Jeg endte med at tage til Champs de Mars, den store grønne plads ved Eiffeltårnet, hvor Macron ville ankomme og holde sin sejrstale, hvis han vandt. Og det gjorde han jo, som forventet. Tusindvis af mennesker brød ud i jubel, da det estimerede resultat rullede ind over storskærmene kl. 20 og viste en sejr med over 58 procent af stemmerne. I en times tid festede folk med en blanding af det franske tricolore flag og EU flag til musikken fra en DJ pult. Små to timer senere ankom Macron langsomt gående med sin kone, Brigitte Macron i hånden til Europa-hymnen, Ode til Glæden, og afsluttede hele aftenen med at holde sin sejrstale.

Det var en valgaften helt som forventet, med et resultat og en stemmeprocent helt som forventet. Resultatet var på sin vis lettende, for uanset hvor meget jeg foragter Macrons neoliberale politik, hans holdninger og den retning han fører landet i, så frygter jeg Le Pen langt mere og jeg tør nærmest ikke tænke på hvilken fremtid Frankrig ville have med hende ved magten. Men det er vigtigt at bide mærke i, at gabet mellem de to i år er halveret. I 2017 fik Macron 66 procent af stemmerne mod Le Pens 33 procent. I går var resultatet et helt andet, nemlig 58,5 procent mod 41,5 procent. Det viser kun alt for tydeligt, at selvom vi i går kunne ånde lettet op, da klokken slog 20, så har Frankrig rykket sig – og rykker sig fortsat – mod en langt mere ekstrem, højredrejet politisk dagsorden. Frygten for, hvad et valg i 2027 kan bringe med sig, er reel.

Herkan du se billeder fra aftenen med et helt andet set-up, og en helt anden stemning end ved første valgrunde for to uger siden.


Om skribenten

Christine Vassaux Noe

Christine Vassaux Noe

Fotoredaktør på Solidaritet. Studerer fotojournalistik på University of Gloucestershire i Cheltenham, England. Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER