Trident II-missiler har langtrækkende kapacitet, og kan udstyres med atomsprænghoveder på amerikanske ubåde. Måske kan Joe Biden vende den militære oprustning, skriver Søren Riishøj. Foto: U.S. Department of Defense
3 min. læsetid

Meget taler for, at Joe Biden vil forsøge at stoppe udviklingen af nye atomvåben og forhindre dem i at blive spredt yderligere. Men han står over for en samarbejdsfjendsk Kongres.


Af Søren Riishøj

Udenrigspolitikken fyldte ikke meget under den netop overståede amerikanske præsidentvalgkampagne. Men i ugerne op til det amerikanske præsidentvalg, blev der dog talt om en mulig genoptagelse af forhandlingerne om våbenbegrænsninger, hvis Joe Biden vandt valget.

Mange af de kommentatorer, der hælder til den såkaldt ‘realistiske skole’, har talt for hurtigst muligt at få genskabt den strategiske stabilitet, der herskede omkring og lige efter murens fald i 1989. Det mindskede risikoen for udbrud af en atomkrig grundet mangel på gensidig kommunikation. Det store gennembrud skal vi ikke forvente under Biden, for aftaler skal også godkendes i Senatet, hvor Mitch McConnells Republikanske Parti må antages at modarbejde alt, Biden vil have gennemført.

Bidens historik tegner lovende

Joe Biden har i adskillige år talt for våbenkontrol. Hans interesse og engagement i emnet er tydeligt. Han har lovet at arbejde for ubetinget forlængelse af våbenreduktionen i form af traktaten ‘New START, som skal gælde fem år frem i tiden. I sin tid som vicepræsident under Obama kæmpede han for at få netop den aftale godkendt i Kongressen.

“Hvor Trump kunne regne med stemmer fra Republikanerne og moderate Demokrater, kan Biden næppe regne med meget støtte fra den anden side af Kongressen.”

Den nuværende aftale udløber blot to uger efter hans indsættelse som præsident 20. januar 2021. Så der er ikke tid til at rejse nye krav. Biden har derudover været imod udvikling af nye, mere avancerede former for atomvåben. Det kan betyde, at Trumps planer på det område vil blive indstillet, for eksempel når det drejer sig om udviklingen af ballistiske ‘Trident II-missiler’ til de amerikanske atomubåde.

Midlertidigt stop for atomvåben-spredning

Biden vil overtage en stærkt delt kongres – og en ratificering af traktater om våbenbegrænsning vil kræve 2/3 flertal i Senatet. Fokus bliver måske i første omgang rettet mod områder, som ikke kræver ratificering. Det omfatter også forslaget fra russisk side om – ikke at opsætte mellemdistance- og kortrækkende atommissiler i bestemte områder i verden. Et moratorium kan muligvis også komme til at omfatte det omstridte ‘9M729 missil’.

En fastfrysning af samtlige arsenaler af kernevåben har desuden den fordel, at det ikke skal ratificeres i Kongressen. Det vil blive sværere at opnå aftaler, når det gælder konventionelle våben, fx udvikling af hypersoniske våbensystemer. Men alene at der bliver indgået aftaler, kan vise sig at være et stort fremskridt. Først og fremmest skal Biden dog overvinde et sværere, grundlæggende vilkår end Trump, når det drejer sig om at få vidtgående aftaler vedtaget i Kongressen. Hvor Trump kunne regne med stemmer fra Republikanerne og moderate Demokrater, kan Biden næppe regne med megen støtte fra den anden side af Kongressen.


Søren Riishøj

Lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet. Tidligere medlem af Folketinget for SF (1981-1994).

Læs mere af Søren Riishøj