Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
10. december. 2022

Menneskerettighederne beskytter også de rigeste i vores samfund

Retten til privatliv er vigtigere end muligheden for at afdække økonomisk svindel. Det står klart i en ny EU-dom, der bekymrer Transparency International. Med dommen følger spørgsmålet: Er det overhovedet muligt at beskytte de riges sikkerhed og samtidig bekæmpe hvidvask?

En ny EU-dom ser ud til at gøre det meget svært at bekæmpe økonomisk kriminalitet og hvidvask. Det skyldes, at hensynet til meget velhavende menneskers privatliv vejer højere. Foto: Austin Distel

Slår man en virksomhed op i erhvervsregistret i Luxemburg, kan man finde mange informationer om ejerne. Det drejer sig om navn, fødselsdato, personnummer og fødested. Man kan også finde privatadresse eller firmaadresse.

Registret og alle disse data er offentligt tilgængelige på nettet, fordi EU har besluttet, at det skal være muligt at identificere de reelle ejere af alle selskaber. På den måde er det nemlig langt nemmere at bekæmpe hvidvask, terror og almindelig økonomisk svindel.

Problemet er så, at det langt fra er alle velhavende mennesker, der ønsker at have deres personoplysninger knyttet til de virksomheder, de ejer. Er det store og indbringende virksomheder – lyder argumentet – kan udstilling af personoplysninger bringe ejernes sikkerhed i fare. Derfor har en gruppe velhavende virksomhedsejere i Luxemburg valgt at udfordre lovgivningen. Og det har de gjort med succes.

Åbenhed forhindrer kluddermor

EU-domstolen har nemlig afgjort, at offentlighedens adgang til oplysninger om de reelle ejere af virksomheder udgør et alvorligt indgreb i EU’s grundlæggende rettigheder til respekt for privatlivet og beskyttelse af personoplysninger.

Alt afhængigt af hvordan dommen tolkes i de enkelte lande, kan den få store konsekvenser for, hvor svært det i fremtiden bliver at optrevle hvidvask. Det skyldes, at hvidvask af penge foregår ved at flytte pengene rundt så mange gange, at man til sidst ikke kan spore de reelle ejere. Det forklarer bestyrelsesformand i Transparency International Danmark, Jesper Olsen.

”Den måde man hvidvasker penge på er, at man sender pengestrømme ind igennem så mange selskaber som muligt i så komplicerede strukturer som muligt. Hvis du sender penge afsted via rigtig mange transaktioner, gennem rigtig mange forskellige konti og firmaer, så bliver mængden af data så stor, at det bliver meget kompliceret at gennemskue, hvad der er hvad,” forklarer Jesper Olsen og fortsætter:

”Den eneste måde, du har en chance for at få kluddermor rullet op, er hvis du har identiteten på ejerne af virksomhederne. Og hvis du ikke kan spore det og følge den trafik, som går ind og ud af lande og jurisdiktioner, så bliver det svært. Det er det, den her dom udfordrer big time. ”

Menneskerettigheder gælder også for de rigeste

De seneste år har EU-Kommissionen haft et stort fokus på, at virksomheder og myndigheder laver deres forarbejde og undersøger, hvem de handler med, og hvem der indgår i deres værdikæder.

Det er netop for at undgå, at virksomheder og myndigheder bidrager til hvidvask og økonomisk kriminalitet uden at være klar over det. Men EU-Kommissionen er gået videre end det og har fremført et forslag om at indføre regler for virksomheder, som betyder, at de skal tage hensyn til konsekvenserne for miljø, klima og menneskerettigheder på kort og lang sigt, hver gang der træffes en ledelsesbeslutning. De skal så at sige være ansvarlige for deres værdikæder.

For at kunne gøre netop det, bliver virksomhederne nødt til at vide ret præcist, hvem de handler med. Og ironisk nok, vil EU-dommen potentielt kunne forhindre netop dette.

På den anden side bygger dommen på overholdelsen af menneskerettigheds-principper, forklarer Jesper Olsen.

”Vi skal huske, at hvis vi bekender os til The Rule of Law, så er der også nogle grundlæggende menneskerettigheder. Den afvejning er der hele tiden. Grundlæggende rettigheder er også dem, der i virkeligheden er med til at skabe alle de andre gode ting – så vi kan bekæmpe, at man misbruger magt.”

Bliver åbenheden udfordret i Danmark?

Kriminelle, der har succes med at hvidvaske penge, gør det som regel ved at blande lovlig og ulovlig handel sammen i en stor pærevælling, hvilket gør det svært at gennemskue forbindelserne – og især hvis man ikke kan følge, hvem der ejer virksomhederne.

Jesper Olsen henviser blandt andet til, at det kan være svært at gennemskue for kommuner, om de handler med en virksomhed, der er knyttet til andre virksomheder – som er illegitime – hvis ikke de hurtigt og nemt kan slå dem op i et CVR-register. Handel med myndigheder kan nemlig misbruges af virksomheder til at legitimere en virksomhed, så den fremstårlovlig, selvom den er en del af et hvidvasknings-netværk.

Netop CVR-registret vil dog sandsynligvis skulle laves om efter dommen. Spørgsmålet er bare – hvordan?

”Domme fra EU-domstolen er altid skrevet, så de både løser det konkrete, men også så de giver en beskrivelse af, hvordan fællesskabsretten skal fortolkes på det her område,” siger Jesper Olsen og henviser til, at Erhvervsstyrelsen ikke har meldt ud, hvordan de vil fortolke dommen i relation til CVR-registret.

”Danmark har et af de mest avancerede erhvervsregistre i EU. Herunder også et af de mest åbne. Så Danmark kan ikke bare gøre som hollænderne og lukke ned for private oplysninger, for så lukker man hele erhvervsregistret ned. Det skyldes, at det er den samme platform, man tilgår, når man skal have noget at vide om virksomheden – og når man skal have noget at vide om ejerne. Så du kan ikke bare lukke en del af registret ned, fordi det er integreret.”

Principper kan skabe mere bureaukrati

I EU-dommen anerkendes det, at pressen og interesseorganisationer, samt myndigheder og andre virksomheder kan have en reel interesse i at kende de reelle ejere af en virksomhed.

Spørgsmålet er så, om det kun er nogle udvalgte, som skal have en særlig adgang, der ikke gives til den brede offentlighed. I så fald vil det skabe en masse bureaukrati, og det er ikke den rigtige vej at gå, vurderer Jesper Olsen.

”Et argument for at lukke for offentligheden kan være, at der altid vil være nogen, som har adgang til de her informationer. For eksempel politiet og efterretningsvæsenet. Men her er mit budskab, at megen forebyggelse inden for det her område handler om, at der skal være en transparens – inden der opstår en mistanke, som leder til en kriminel efterforskning.”

I stedet for at nogen har en særlig adgang, håber Jesper Olsen, at myndighederne i EU-landene kan vende spørgsmålet om, så de – der ønsker oplysninger fjernet – skal godtgøre hvorfor.

”Det kan godt være, at vi skal lægge en blokade ind for nogen, ligesom at du kan have hemmelig adresse. Så i stedet for at lukke for alt, så siger man, at vi lukker for nogen, som kan godtgøre, at de har et særligt beskyttelsesbehov i forhold til nogle oplysninger.”

Om skribenten

Lise Møller Schilder

Lise Møller Schilder

Redaktør og journalist på Solidaritet. Kontakt Lise her. Har skrevet for Dagbladet Information, Politiken, Weekendavisen, Børsen, Notat, DEO, STOF-bladet mfl. Læs mere