Miljøaktivister i Ukraine nægter at give op

Klima og miljøbeskyttelse kommer i anden række, når livet står på spil i en krig. Men Ecoaction i Ukraine er utroligt nok ikke helt lammet. Ecoactions hovedkontor er i Kyiv, men lige nu er det ubemandet. Organisationens generalsekretær Natalia Gozak er taget til Lviv i vest, hvor der foreløbig er roligt.

– Vores prioritet er nu energisikkerhed og ikke så meget andet. Det forfærdelige er, at russerne har besat to ud af fem atomkraftværker, har taget de ansatte som gidsler og derudover har iværksat raketangreb mod atomkraftværker. Det er utroligt, og det er første gang i historien, at nogen har været skøre nok til den slags, siger Natalia til Naturpress.

Hun står i spidsen for en organisation af betydelig størrelse med 32 ansatte.

– Vi arbejder med politiske spørgsmål og nationale klimaambitioner. Energi-transformation med udfasning af kul og atomkraft og overgangen til fornyelig energi og energieffektivitet er andre områder, vi arbejder med. Samt industriforurening, landbrug og vandressourcer, forklarer Natalia.

De ansatte er uskadte

Hun beskriver Ecoaction som en aktivistorganisation. Mere moderat end Extinction Rebellion og mere i stil med Greenpeace. I Ukraine er også WWF til stede, og Greenpeace har tidligere haft kontor i landet, men nedlagde det for mange år siden. I dag er Ecoaction Ukraines største miljøorganisation ud fra budget, antal støttespillere og størrelsen på staben. Ecoaction er en medlemsorganisation, men næsten al finansiering kommer via EU-midler.

“Vi var en velstruktureret organisation, men på to uger forandrede alt sig. Nu dør børn og voksne af tørst og sult omkring os.”

Selvfølgelig ligger det meste af arbejdet brak lige nu, hvis man sammenligner med det sædvanlige aktivitetsniveau. Staben er blevet spredt rundt omkring i landet, men alle er uskadte. Af de 32 ansatte er kun 3-4 tilbage i Kyiv, mens én er i den udbombede by Kharkiv i øst. Andre er taget til mindre byer, og bor hos familie og venner.

Natalia fortæller, at da det første krigschok havde lagt sig, blev den første uge brugt til at skabe tryghed for de ansatte og skabe sikkerhed for dem, der valgte at rejse væk.

– Vi var en velstruktureret organisation, men på to uger forandrede alt sig. Nu dør børn og voksne af tørst og sult omkring os. Miljøindsatsen, vi var i gang med, er ikke relevant længere, slår hun fast.

Rusland må betale for deres miljøsynder

Truslen fra Rusland har tydeligvis været til at tage at føle på i længere tid. De ansatte i Ecoaction havde i god tid før overfaldet planlagt ud fra en mulig krise. Og så indtraf den.

– Vi havde lagt vores planer i god tid, konkret flere måneder før krigen begyndte. Vi havde planer for, hvordan vi skulle holde kontakt med hinanden, at vi skulle flytte fra Kyiv og tage vestpå. Det var godt, at vi gjorde det, for normalt kan ingen forestille sig, at man er tvunget til afrejse med en halv times varsel og væk fra alt det, der udgør dit liv.

– Nu handler det om at komme over det første chok, og nogle er bedre til det end andre. Jeg har det selv meget dårligt, siger Natalia.

Den internationale straffedomstol i Haag (ICC) har iværksat efterforskning af mulige krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden i Ukraine. Imens forsøger Ecoaction at kortlægge miljøkriminalitet.

– Når vi har vundet krigen, bliver der brug for et fuldt overblik, ikke bare over forbrydelser mod menneskeheden, men også mod naturen og miljøet. Besætterne vil komme til at betale for dette, siger Natalia Gozak.

Modstander blev samarbejdspartner

Igennem kortlægningsarbejdet er tidligere modstandere blevet til forbundsfæller. Ligesom i de fleste andre lande er miljøorganisationer ofte i opposition til de statslige myndigheder. Det er også tilfældet i Ukraine. Men krigen har skabt en ny situation på naturområdet.

– Vores tidligere modstandere er blevet vores samarbejdspartnere. Blandt andet har vi i mange år haft sammenstød med energiministeriet, men nu har vi udført opgaver for dem, og de deler vores syn på situationen. Det hænger blandt andet sammen med, at vi alle har behov for en stabil strømforsyning. Det er også nyt, at vi kan have meningssammenfald med finansministeriet, f.eks. når det handler om importen af fossilt brændsel fra Rusland. Det er inspirerende og giver håb. Vi skal komme igennem det her, og det skal nok blive godt til sidst, siger Natalia.

– Hvor er de største klima- og miljøudfordringer i Ukraine i «normale tider»?

– Jeg plejer at svare, at det er en svag miljølovgivning. Teoretisk har vi måske udmærkede love, men særligt i forhold til biodiversitet, økosystemer og arealanvendelse står det dårligt til. Påvirkningen fra oligarker og big business er et problem. De påvirker nationale beslutningstagere og hindrer reformer, og at miljølovgivningen faktisk bliver anvendt.

– Vi har forsøgt at få indført overvågning af udslippene fra varmekraftværker, der er ejet af oligarker, men de har gjort alt, hvad de har kunnet, for at blokere for lovgivning, der muliggør den form for monitorering.

Miljøbevidstheden blandt folk i Ukraine har varieret en del over tid, men er i vækst, ifølge Natalia. Man sorterer affald, og der er et engagement imod klimaforandringer. Men medierne lader ikke til at være optaget af miljø, i 2021 var der f.eks. en undersøgelse i regionale og nationale medier, der viste, at kun 2,5 procent af artiklerne havde noget med miljø at gøre.

Aktivister ekstra udsatte

– Hvis russerne formår at komme så langt vest som til Lviv, vil du så blive der eller flygte til et naboland?

“Hvis vi skal standse krigsforbrydelserne, er der brug for massiv støtte til det ukrainske forsvar. Selv jeg, der har været pacifist hele livet, har den holdning.”

– Jeg vil blive i Lviv så længe som muligt, og jeg tror virkelig ikke, at russerne vil have kapacitet til at komme så langt mod vest. Men de kan selvfølgelig angribe med raketter.

– Hvis hele landet skulle blive besat, er jeg nødt til at tage til udlandet, fordi aktivister som mig er ekstra udsatte. Det ved vi fra før, fra både Rusland, Belarus og Kasakhstan.

Natalia understreger over for Naturpress:

– Jeg vil meget gerne have, at du bruger de rigtige ord, når du skriver din artikel. Vi taler om en krig, det er altså ikke en konflikt eller sådan noget. Det handler om russisk aggression, og er en invasion. Fejltolkninger sker ofte, når mennesker langt væk skal forstå tingenes sammenhæng, ofte som resultatet af russisk desinformation og propaganda.

Hvis vi skal standse krigsforbrydelserne, er der brug for massiv støtte til det ukrainske forsvar. Selv jeg, der har været pacifist hele livet, har den holdning. Individuelt kan vi også hver især gøre noget ved at boykotte russiske produkter, eller stoppe med samhandel med russiske firmaer.

– Vi bliver nødt til at stoppe denne vanvittige galskab.

Bragt første gang i magasinet Naturpress. Oversat fra norsk af Bjarke Friborg for Solidaritet.