Minister tager afstand fra Greenpeace-aktion
Greenpeace-aktion mod en svinefabrik får ikke fødevareministeren til at stramme reglerne for produktionen. Tværtimod.
Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.
Greenpeace-aktion mod en svinefabrik får ikke fødevareministeren til at stramme reglerne for produktionen. Tværtimod. Mogens Jensen »tager afstand« fra aktionen, som har fået opbakning fra Enhedslisten og SF. »De har været fuldstændig fredelige, sat deres banner op i ro og mag og har betalt de bøder, de skulle,« siger SF’s fødevareordfører.
»Kæmpe skud ud til aktivister fra Greenpeace Danmark,« lød det fra SF, mens Enhedslisten havde sympati for, for at miljøorganisationen satte »en finger på noget, der er overset«: – Nemlig konsekvenserne af svineproduktion for naboer og miljøet.
Men nu tager fødevareminister Mogens Jensen (S) afstand fra, at aktivister i oktober trængte ind på svinefabrikken, eller gården Vanløsegård, og ophængte bannere, som protesterede mod denne produktion. Vanløsegård, der ligger mellem Ringsted og Holbæk, har 10.000 svin i staldene.
»Det er min opfattelse, at der med den gældende regulering er fundet en god balance mellem husdyrproducenterne på den ene side og hensynet til omgivelserne på den anden,« skriver Mogens Jensen til Folketingets miljø- og fødevareudvalg. »Jeg tager afstand fra politiske aktioner, hvor man ulovligt trænger ind på privat ejendom, og jeg hæfter mig ved, at politiet har reageret over for Greenpeace«.
I Danmark producerer landbruget hvert år over 30 millioner grise, og en opgørelse fra Dyrenes Beskyttelse viser, at Danmark er det land i verden med suverænt flest grise set i forhold til befolkningens størrelse.
Kun 2-3 procent af danske grise er økologiske eller frilandsgrise. Resten lever i det industrielle landbrug, hvor de ikke har adgang til det fri, hvor stort set alle grise får klippet halen, og hvor der afses i omegnen af 0,65 m2 plads til en gris på 100 kilo uden adgang til at udleve dens naturlige behov for eksempelvis at rode i jorden. Dagligt dør 24.000 pattegrise, primært af kulde, tørst eller ved at blive klemt af soen.
Stadig større svinefabrikker
I de tidlige morgentimer den 8. oktober klatrede 17 aktivister fra Greenpeace således op og monterede et 42 meter langt banner på taget af Vanløsegårds største stald, ligesom der blev hængt et ni gange syv meter stort banner op på en af gårdens fodersiloer. Budskaberne var blandt andet »Stop svineriet« og »Giv Danmark landet tilbage – stop svinefabrikkerne«.
Vanløsegård er én blandt ni såkaldte svinefabrikker i området, som drives af den tidligere næstformand i Bæredygtigt Landbrug, Peter Kjær Knudsen og hans tre sønner. Tilsammen producerer familien herhjemme årligt omkring 200.000 slagtesvin og levende smågrise til eksport. Familien ejer også svinefabrikker i Sverige og Østeuropa.
Mens de danske svinefabrikker falder i antal, så vokser de til gengæld i størrelse. I år 2000 var der 198 fabrikker med 5.000 svin eller derover. I 2018 var tallet – ifølge Danmarks Statistik – vokset til 940.
»Dansk svineproduktion har udviklet sig i en dybt uheldig retning, hvor langt størstedelen af kødet ender i udlandet, mens forurening af luften og vandmiljøet bliver herhjemme,« har Kristian Sloth, landbrugspolitisk rådgiver i Greenpeace, forklaret om baggrunden for aktionen.
Hovedpine, kvalme, diarré og åndedrætsbesvær
Greenpeace har tidligere talt med en række naboer til Kjær Knudsen familiens svinefabrikker og udgivet en dokumentarfilm om de gener, naboerne lever med. Ifølge miljøorganisationen plages naboerne af hovedpine, kvalme, opsvulmede øjne, diarré og åndedrætsbesvær. De frygter, at de bliver syge af de mange kemiske stoffer, der ledes ud fra staldene. Organisationen opfordrer derfor til, at myndighederne undersøger de helbredsmæssige konsekvenser af at leve tæt på intensiv svineproduktion.
I 2017 kom der i forlængelse af den omdiskuterede Landbrugspakke en ændring af Husdyrbrugsloven, der ifølge kommunerne har gjort det sværere for dem at afslå en ansøgning om udvidelse af svinefarme ud fra lokale hensyn som for eksempel nabogener eller turisme. Blandt andre Holbæks borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S) har advaret om, at selv om kommunalbestyrelserne lokalt står til ansvar for godkendelser af stadigt større husdyrbrug, så er kommunerne »ikke givet et reelt råderum til lokalpolitisk at sikre holdbare løsninger for borgere og erhverv«.
Civil ulydighed
Hverken SF eller Enhedslisten har da også taget afstand fra Greenpeaces aktion. »Jeg tror og håber, at vi går en tid i møde, hvor der skal lukkes svinefabrikker,« skrev SF’s fødevareordfører Carl Valentin på Facebook, mens Enhedslisten fødevareordfører, Søren Egge Rasmusssen, på et debatmøde om landbrugs- og miljøpolitik på Christiansborg konstaterede, at »Greenpeace udfylder en vigtig rolle, og jeg har stor sympati for dem«.
Dansk Folkepartis landbrugsordfører, Lise Bech, har til gengæld kaldt det »uhørt«, at et folketingsmedlem støtter en ulovlig aktion, og Landbrug & Fødevarer har afvist, at det skulle være blevet sværere for kommunerne at sige nej til udvidelser. Ifølge Landbrug & Fødevarer er det “grove og forkerte påstande”: »Der er ingen forskel i årene før og efter landbrugspakken på det her punkt,« siger Niels Peter Nørring, områdedirektør i Landbrug & Fødevarer. »Den har skabt større klarhed om reglerne, men der er ikke ændret ved, at en landmand har ret til at etablere eller udvide sin husdyrproduktion, hvis reglerne i lovgivningen i øvrigt er overholdt«.
Efter aktionen fik samtlige aktivister fra Greenpeace en bøde hver á 2.500 kroner. I dag understreger Carl Valentin, at Greenpeaces seneste aktion blot er en af mange, som gennem et halvt århundrede har været med til at sætte fokus på kampen for at bevare og forbedre miljøet samt beskyttelsen af dyr. Miljøorganisationen, som blev grundlagt i 1971, er netop kendt for sine opsigtsvækkende aktioner.
»Jeg har altid støttet Greenpeace, når de har lavet fredelig civil ulydighed, som de har gjort i årtier, så for mig var der ikke noget odiøst i den Facebook-opdatering,« siger fødevareordføreren. »Det eneste nye ved Greenpeace-aktionen er jo i virkeligheden, at det ikke bare er på boreplatforme og atomkraftværker, at de hænger bannerne op, men at de nu også sætter fokus på de svinefabrikker, der skaber stor frustration i nogle lokalområder. Jeg forstår dog godt, at man kan undre sig over, at et folketingsmedlem poster et billede af et banner, der er sat ulovligt op. Det er også dilemmafyldt. Jeg synes dog, Greenpeace har håndteret situationen fint. De har været fuldstændig fredelige, sat deres banner op i ro og mag og har betalt de bøder, de skulle.«
- Greenpeace er en international miljøorganisation, der arbejder for at bevare og forbedre det globale miljø og beskytte visse dyr
- Organisationen er kendt for sine dristige og dramatiske aktioner. Bl.a. via disse aktioner har Greenpeace spillet en betydelig rolle i international natur- og miljøpolitik, siden organisationen blev stiftet 1971 i Vancouver, Canada, først og fremmest i protest mod USA’s atombombeprøvesprængninger i Amchitka, Alaska. Senere aktioner har været rettet mod bl.a. dumpning af kemisk og radioaktivt affald og afbrænding af kemikalier og olie på havet, mod kommerciel hvalfangst, drab på sælunger og for en international miljøbeskyttelse af Arktis.
- Greenpeace blev den første organisation i Danmark, som blev dømt kollektivt efter den skærpede antiterrorlovgivning fra 2002. Greenpeace Norden blev dømt for husfredskrænkelse efter Straffelovens § 306 for en aktion 2003 imod gensplejset foderstof til grise rettet imod Landbrugsrådets hovedkvarter på Axeltorv i København. Aktivister trængte ind i ejendommen og hængte et banner op uden på bygningen. Greenpeace blev dømt i to instanser, ved byretten i 2005 og ved Østre Landsret i 2006, til at betale 50.000 kr.
Kim Kristensen er journalist på Solidaritet. Han har tidligere arbejdet på Information og Ritzaus Bureau, og har senest skrevet bogen Det Hærdede Stål, om Enhedslistens første 25 år i Folketinget.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER
Deltag i debatten og kommenter på artiklen (kun for medlemmer)