Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
11. juni. 2020

Modvækst: Økonomiens nye rødder – Nytænkning af fremtiden efter coronakrisen

Så længe vi har et økonomisk system, der er afhængig af vækst, vil en recession være ødelæggende. Hvad verden i stedet har brug for er modvækst – en planlagt, men alligevel fleksibel, bæredygtig og retfærdig nedtrapning af økonomien

Vækst er ikke svaret. Ifølge Degrowth-netværket bør en ny økonomi sætte solidariske, klimabevidste rødder der trænger helt ind i kernen af vores nuværende, ofte implicitte forståelser af økonomien. Foto fra www.Sigularityhub.com

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.


Coronavirus-pandemien har allerede kostet adskillige liv, og det er usikkert, hvordan den vil udvikle sig fremover. Både sundhedsmæssigt, socialt og økonomisk er situationen lammende og smertefuld for mange. Den skaber frygt og gør os bekymrede for mennesker, som vi elsker og for fællesskaber, som vi er en del af. Men den kræver også, at vi kollektivt fremfører nye idéer.

Dette brev er resultatet af en samarbejdsproces inden for det internationale Degrowth- netværk.

Oversat af danske medlemmer af Degrowth-netværket


Af  Nathan Barlow, Ekaterina Chertkovskaya, Manuel Grebenjak, Vincent Liegey, François Schneider, Tone Smith, Sam Bliss, Constanza Hepp, Max Hollweg, Christian Kerschner, Andro Rilović, Pierre Smith Khanna, Joëlle Saey-Volckrick

Krisen, som er udløst af Coronavirussen, har allerede udstillet mange svagheder ved vores vækst-fikserede kapitalistiske økonomi. Det drejer sig om udbredt usikkerhed, sundhedsvæsener forkrøblet af mange års nedskæringer og underbetaling af nogle af de vigtigste professioner.

” Dette krisetilbøjelige system, som bygger på udnyttelse af både mennesker og natur, bliver ikke desto mindre betragtet som normalt. Selvom verdensøkonomien producerer mere end nogensinde før, tager systemet hverken hånd om mennesker eller planeten. ”

Dette krisetilbøjelige system, som bygger på udnyttelse af både mennesker og natur, bliver ikke desto mindre betragtet som normalt. Selvom verdensøkonomien producerer mere end nogensinde før, tager systemet hverken hånd om mennesker eller planeten. I stedet hamstres rigdom, mens planeten hærges. Millioner af børn dør hvert år af årsager, der kunne forebygges, 820 millioner mennesker er underernærede, biodiversitet og økosystemer nedbrydes. Og udledningen af drivhusgasser fortsætter med at stige, hvilket fører til voldsomme menneskeskabte klimaforandringer: stigende havniveau, ødelæggende storme, tørke og brande, der fortærer hele regioner.

’Degrowth’ er en bevægelse og et koncept som har reflekteret over nye principper for økonomien, i mere end et årti. Degrowth tilbyder en sammenhængende ramme for at genoverveje samfundet baseret på andre værdier – såsom bæredygtighed, solidaritet, retfærdighed, samvær, direkte demokrati og livsglæde.

Deltag i debatter om nye principper for en bedre verden og del dine ideer, på konferencen Degrowth Wien 2020 og besøg hjemmesiden Global Degrowth Day

+

Coronakrisen viser os mulighederne

I årtier har de dominerende strategier imod disse dårligdomme i vidt omfang været at overlade fordelingen af økonomiske ressourcer til markedskræfterne og at begrænse nedbrydning af økosystemer gennem et forsøg på at afkoble væksten fra dens miljøpåvirkning, den såkaldte ’grønne vækst’. Det har ikke fungeret. I forbindelse med coronakrisen er vi nødt til at være opmærksomme på de problematiske, autoritære tendenser, som vinder frem, herunder masseovervågning og invasive teknologier, grænselukninger, begrænsninger i retten til at forsamle sig og katastrofe-kapitalismens udnyttelse af krisen.

Til gengæld er der også en række solidariske tendenser som vi lige nu har mulighed for at bygge videre på. Solidariteten med, og værdsættelsen af, grundlæggende samfundsydelser som sundheds- og omsorgsarbejde, fødevareforsyning og affaldsindsamling stiger fortsat. Pandemien har også ført til, at regeringer har handlet på måder, som er uden fortilfælde i moderne fredstid. Det viser, hvad der er muligt, når der er vilje til at handle: Ubestridte budgetomrokeringer, mobilisering og omfordeling af penge, hurtig udvidelse af sociale sikringssystemer og boliger til hjemløse. Det betyder, at vi har mulighed for at lade nye samarbejder blomstre op.

Fem principper for en bedre verden

Vi må bygge på de gode dynamikker, men vi skal ikke stoppe der. For at starte en omstilling til et radikalt anderledes samfund, snarere end desperat at prøve at få den destruktive vækstmaskine i gang igen, foreslår vi at bygge på overfloden af sociale og solidaritets-initiativer, der har spiret rundt omkring i verden de seneste måneder. I modsætning til udfaldet af den sidste finanskrise, bør vi denne gang redde mennesker og planeten snarere end at redde selskaberne. Og vi bør søge at komme ud af denne krise med foranstaltninger, der er tilstrækkelige til at opnå dette i stedet for at komme ud af den med sparepolitikker.

For at udvikle nye rødder til en økonomi i et retfærdigt samfund, der fungerer for alle, foreslår vi følgende fem principper:

1) Sætte livet i centrum af vores økonomiske systemer

I stedet for økonomisk vækst og ødsel produktion skal vi sætte liv og velvære i centrum for vores bestræbelser. Mens nogle sektorer i økonomien, såsom produktion af fossile brændstoffer, militæret og reklamer, skal udfases så hurtigt som muligt, er vi nødt til at fremme andre, såsom sundhedsydelser og uddannelse for alle, vedvarende energi og økologisk landbrug.

”Vi er nødt til at lægge mere vægt på plejearbejde og værdsætte de erhverv, der har vist sig essentielle under coronakrisen. Arbejdere fra destruktive industrier har brug for adgang til oplæring eller ny uddannelse.”

2) Radikalt gentænke hvor meget og hvilket arbejde der er nødvendigt for et godt liv for alle

Vi er nødt til at lægge mere vægt på plejearbejde og værdsætte de erhverv, der har vist sig essentielle under coronakrisen. Arbejdere fra destruktive industrier har brug for adgang til oplæring eller ny uddannelse til nye typer arbejde, der er regenererende og renere, og som sikrer en retfærdig omstilling. Samlet set er vi nødt til at reducere arbejdstiden og indføre nye ordninger for arbejdsdeling.

3) Organisere samfundet omkring tilvejebringelse af vigtige varer og tjenester

Selvom vi er nødt til at reducere spildt forbrug og store rejser, skal grundlæggende menneskelige behov, såsom retten til mad, bolig og uddannelse, sikres for alle gennem universelle, basale tjenester eller universelle, grundlæggende indkomstordninger. Desuden skal en mindste og højeste indkomst demokratisk defineres og indføres.

4) Demokratisere samfundet

Demokratisering betyder, at alle mennesker kan deltage i de beslutninger, der påvirker deres liv. Det betyder især mere deltagelse for marginaliserede samfundsgrupper såvel som eksempelvis at inkludere feministiske principper i politik og det økonomiske system. De globale selskabers og den finansielle sektors magt skal reduceres drastisk gennem demokratisk ejerskab og tilsyn. Kommercialiseringen og finansialiseringen af de sektorer, der har at gøre med grundlæggende behov som energi, mad, bolig, sundhed og uddannelse, skal ophøre. Økonomisk aktivitet, der er baseret på samarbejde – f.eks. arbejdskooperativer, kollektiver og andelsbevægelser, skal fremmes.

5) Basere politiske og økonomiske systemer på solidaritet

Omfordeling og retfærdighed – tværnationalt, intersektionelt, og mellem generationer – skal være grundlaget for forsoning mellem nuværende og fremtidige generationer, forskellige sociale grupper inden for landegrænser såvel som mellem lande i det globale syd og det globale nord. Især det globale nord skal afslutte de nuværende former for udnyttelse og betale erstatning for tidligere udnyttelser. Klimaretfærdighed skal være princippet, der styrer en hurtig, social-økologisk transformation.

Så længe vi har et økonomisk system, der er afhængig af vækst, vil en recession være ødelæggende. Hvad verden i stedet har brug for er modvækst – en planlagt, men alligevel fleksibel, bæredygtig og retfærdig nedtrapning af økonomien. En fremtid hvor vi kan leve bedre med mindre. Den aktuelle krise har været brutal for mange og ramt de mest sårbare hårdest, men den giver os også muligheden for at reflektere og genoverveje, hvad der virkelig er vigtigt. Den har tillige demonstreret utallige potentialer vi kan bygge videre på.


Dette brev er resultatet af en international samarbejdsproces i Degrowth-netværket. Det er underskrevet af mere end 1100 eksperter og over 70 organisationer fra mere end 60 lande. Se alle underskrivere her


Solidaritet giver dig nyheder, analyser og debat fra hele verden. Støt uafhængig journalistik uden betalingsmure og reklamer.

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER