Moralens janusansigt

Den kognitive dissonans, der tillader penge at krænke etikkens autonomi, giver os alle “en lille Martin Henriksen på samvittigheden”. Det mener Zomaia Nasseri Jensen, der opfordrer til, at vi begynder at se tingenes tilstand i øjnene.

Af Zomaia Nasseri Jensen

Måden hvorpå vi indretter os, er ved at det mest overbevisende og logiske argument, danner rammen for vor tænkning. Det bliver påfaldende med vor tids største konsekvente selvmodsigelse, der ligger til skue for os alle.

Vi er i Danmark rundet af oplysningstidens idealer: om at mennesket gives bestemte rettigheder i kraft af dens fornuft som artsvæsen. Disse bestræber sig på at varetage menneskets ytrings- forsamlings- og retssikkerhed. Disse er alle sammen rettigheder, som ikke er afgjort af vores “ufrivillige placering i verden”, for nu at parafrasere Jean-Paul Sartre. Disse rettigheder skulle gerne, i samtiden, modvirke feudalsamfundets forhold, hvor mennesket blev født uden retten til eget liv.

Senere i den demokratiske historie, opdagede man, at der ved at fritstille mennesket fra feudaliseringen, opstod nye, klassemodsættende magthierarkier knyttet til medierne ejendom og penge.  En erkendelse der gjorde, at man så fornuften i Karl Marx’ historiske materialisme. Fagbevægelsen tog arbejderens kamp, og demokratiet indsporede sig på at omfordele de materielle goder og give ‘lige’ adgang til humanitære institutioner.

Godt så; nu er den simplificerede Danmarkshistorie bragt på bordet. En historie, som vi etisk refererer til når vi kigger på vores grundlov, FN’s menneskerettigheder og mest af alt vores mere eller mindre “kollektive” humanistiske udsyn.

Marked over etik

Det man kan aflæse af vores idehistorie er, at vi holder fanen højt for menneskerettigheder, som i ordets betydning er gældende for alle af den humane race. En kendsgerning, der danner argumentet for den største selvmodsigelse i dansk – om ikke vestligt – regi.

Når vi i Danmark har samhandel med regimer som det kinesiske, det saudiske, det iranske og jeg kunne blive ved, forkaster vi rationalet bag retten til at være menneske. Vi forkaster princippet om arbejderens rettigheder over for arbejdsgiver. Vi forkaster princippet om ligestilling mellem køn. Vi forkaster princippet om ytringsfrihed og forsamlingsfrihed. Jeg vil endda sige, at vi fuldkommen nedbryder idealet om menneskets ukrænkelige rettigheder, som i stor stil krænkes i disse lande.

Vi har i dette handlingsmotiv valgt at forkaste etikken overfor det frie markeds indarbejdning af udbyttende præmisser. Vores handling retfærdiggøres gennem “jamen, sådan er grundvilkårene jo i et frit og åbent marked” og “vi kan ikke bare isolere vores økonomi, så har vi jo ingen indflydelse”. Disse argumenter har ingen etisk værdi. Disse argumenter abonnerer på en illusorisk kausalitet, hvor man vælger at tænke den nuværende kapitalistiske struktur som værende en naturlov. Man vælger at tro på at etik kan eksporteres gennem penge strømninger uden modkrav, hvilket aldrig har været fortilfælde i historien

I den erkendelsesramme, som de ovennævnte eksempler stiller os over for, må man degradere menneskerettigheder til at være noget vi mener har en nationalitet. Noget der knytter sig til, at man tilfældigvis blev befrugtet på den nordlige halvkugle. Dette er for min rationelle hjerne, det største pseudo-etiske skred, som vi alle bør vedkende os, først og fremmest bekæmpe. Et sted at starte, er at vi må universalisere vores etik, så den har en transnational værdi. På den måde undgår vi, at den danske økonomi på nogen måde agerer repressivt overfor befolkninger på den anden side af grænsen.
Den kognitive dissonans, der tillader penge at krænke etikkens autonomi, er en dissonans, som giver os alle en lille Martin Henriksen på samvittigheden. Vi kan ikke blive ved at leve i huleboerens fornægtelse af tingenes tilstand. De bør ses i øjnene og erkendes. For at afslutte med et reflekterende brag, vil jeg lade en af de gode tyske tænkere få det sidste ord: lad os nu for helvede ikke lade systemverdenen kolonisere livsverdenen.

Zomaia Nasseri Jensen er 22 år, og er under uddannelse som HF-studerende i København.