Når sprogkrav skader integrationen

De beboere, der stadigvæk bor i de såkaldte ghettoområder, kan deltage i afdelingsmøder, hvor de har medbestemmelse og kan vælge en bestyrelse, som varetager deres interesser. Hvis de da stadig har de rettigheder. Men her skaber ghettolovens krav om, at afdelingsmøder kun skal foregå på dansk, udfordringer og rejser alvorlige spørgsmål om integration og mangfoldighed i vores samfund.

Ghettoloven blev – ifølge politikerne – indført med det formål at tackle problemerne i udsatte boligområder og fremme integrationen

Desværre kan kravet om, at alle afdelingsmøder skal afholdes på dansk, have den modsatte virkning af det ønskede. Det er på høje tid at undersøge, hvordan dette sprogkrav påvirker beboernes mulighed for at deltage aktivt i beslutningsprocessen, og hvad det betyder for vores samfunds kulturelle mangfoldighed.

Det er nemt at overse de praktiske udfordringer, som ghettolovens sprogkrav kan skabe

For mange beboere, der stadig er ved at lære dansk eller taler andre sprog, er det ikke en simpel opgave at deltage i afdelingsmøder, hvor komplekse beslutninger om boligforeningens fremtid skal træffes. Kravet om udelukkende at bruge dansk som mødesprog kan afskrække dem fra at deltage eller føle, at deres stemme ikke er velkommen.

Integration handler om mere end bare sprog

Det er en kompleks proces, der involverer sociale, økonomiske og kulturelle aspekter. Selvom sprog er en vigtig del af integrationen, kan det ikke stå alene. Hvis man ensidigt fokuserer på sprog, risikerer man tværtimod at overse andre vigtige aspekter af integrationen, såsom jobmuligheder, uddannelse og social inklusion.

Mangfoldighed er en af Danmarks største styrker

Vores land har længe været kendt for sin åbenhed over for forskellige kulturer og nationaliteter. Vi har draget fordel af den kulturelle mangfoldighed, som vores indvandrere har bragt med sig, og det har gjort os mere dynamiske og innovative. At kræve at alle afdelingsmøder kun skal foregå på dansk risikerer at sende det forkerte signal om, hvordan vi ser vores samfund i dag.

Der findes alternative løsninger

I stedet for at insistere på, at afdelingsmøder udelukkende skal foregå på dansk, bør vi overveje mere inkluderende alternativer. Vi kan tilbyde, at beboeren kan få oversat sit spørgsmål og sine svar, så personen har bedre mulighed for at tage stilling til emnet, der skal stemmes om.

Beboere med begrænset sprogkundskab skal stadig kunne deltage aktivt i møderne. Dette ville ikke blot fremme integration, men også demonstrere vores vilje til at hjælpe beboerne med at føle sig velkomne og inkluderede.

Mangfoldighed kan være en ressource, ikke en byrde

Når vi inkluderer mennesker med forskellige kulturelle baggrunde og sprog, beriger vi beslutningsprocessen med forskellige perspektiver og idéer. Det kan føre til bedre beslutninger og mere nuancerede løsninger på fælles udfordringer.

I en tid, hvor integration og inklusion er centrale temaer, er det afgørende at tage en omfattende tilgang til spørgsmålet om sprogkrav i afdelingsmøder. Det kræver en nøje overvejelse af, hvordan vi bedst fremmer integrationen uden at skabe unødvendige hindringer.

Vores mål bør være at skabe et samfund, hvor alle borgere har lige muligheder og rettigheder, uanset deres sprogkundskaber. Vi må huske på, at vores mangfoldighed er en kilde til styrke og innovation, og at vi kan opbygge et mere harmonisk samfund ved at inkludere alle i beslutningsprocessen, uanset sprog og kulturel baggrund.