Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
12. marts. 2023

Når velfærdssamfundet krakelerer og bliver til et velstandssamfund for de få

Kapitalismen har en indbygget tendens til at finde laveste fællesnævner for de mange. Imens kan de få lade sig nøje med velfærdssamfundets sølle rester

Men det skader jo vores konkurrenceevne at passe på miljøet og borgerne. Illustration: Jørgen Alfastsen

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

En kombination af mangel på hænder og pres på medarbejderne har nu ført til, at Glostrup Hospitals akutklinik lukker for visse patienter i aften- og nattetimerne. Det betyder ifølge TV2 Kosmopol, at der i tidsrummet fra klokken 21 til klokken 07 vil blive lukket for ambulancekørsler og akutte medicinske patienter.

Vicedirektør Jakob Hendel, Region Hovedstaden, udtaler: ”Desværre er Glostrup nu så udfordret af for mange ledige stillinger kombineret med mange patienter, at det tærer for meget på arbejdsmiljøet og kan udfordre patientsikkerheden. Derfor har vi besluttet for en tid at lukke Akutklinikken om natten.”

Den stille nedslidning af medarbejdere og serviceniveau

Min kone har arbejdet som sygeplejerske i 15 år på Glostrup Akutklinik om natten. Jeg har derfor fra sidelinjen fulgt forringelserne for personale og patienter løbende igennem de sidste mange år.

Som oftest var akutklinikken undernormeret i forhold til patientmassen. Det blev ikke bedre, da ledelsen pludselig besluttede at fratage sygeplejerskerne deres sekretærhjælp, så de også skulle lave kontorarbejde.

I mange år var det sådan, at man selvfølgelig kun ansatte erfarne sygeplejersker til det akutte arbejde, hvor de nogle gange redder liv inden for få sekunder. Til sidst blev helt nyuddannede ansat, og man endte med at ansætte SOSU-assistenter. Der var ikke andre at ansætte.

Derpå gik mange af de faste, erfarne natsygeplejersker enten på pension eller sagde deres stillinger op – bl.a. til fordel for stillinger i det private. Nu blev tilstanden også uforsvarlig for patienterne. Det havde den alt for længe været for personalet. Det var lukketid.

Om natten henvises patienterne nu til Herlev og Hvidovre Akutklinikker. Gad vide, hvad personalet dér siger til det? De er nok ikke blevet spurgt. En dominoeffekt er muligvis sat i gang.

Sundhedsforsikringer – et individualiseret sygdomstegn

Mere end 2,3 millioner danskere har nu en privat sundhedsforsikring, så de kan komme forrest i de køer i det offentlige sundhedssystem, som bliver længere og længere. De fleste har fået den som en del af deres lønpakke.

Omkring 80 procent af alle privatansatte har i dag en sundhedsforsikring. Den forsikrede kan typisk tilkøbe forsikring til ægtefællen, og børn kan også blive dækket af forsikringen, så hele familien er dækket af sundhedsforsikringen.

Stigningen er et symptom på et offentligt sundhedssystem, som folk i stigende omfang ikke har tillid til – eller føler er utilfredsstillende. Først betaler du skat, og derefter betaler du til et forsikringsselskab for at føle dig sikker. Længe leve kapitalismens kommercialisering af vores sundhedssektor!

Folkeskolens deroute

Under den forrige regering fik folkeskolen bevilget nogle milliarder kroner til at ansætte flere lærere. Disse lærere er nu ved at blive sparet væk i kommunernes budgetlægning, hvis de da ikke allerede er flygtet fra folkeskolen.

Stigningen i søgningen til privat- og friskoler er da også steget markant. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har analyseret udviklingen: I 40 kommuner går mindst 20 procent af børnene i 1. klasse på privatskole. For 13 år siden gjaldt det kun for 10 kommuner.

Udviklingen er sket samtidig med, at der er lukket mange folkeskoler i Danmark. Siden 2007 er antallet af folkeskoler faldet med cirka 330 skoler, hvilket svarer til cirka 20 procent. Samtidig er antallet af fri- og privatskoler vokset med cirka 11 procent – fra cirka 500 til cirka 550.

I skoleåret 2020/21 havde 35,6 procent af de nyansatte lærere i folkeskolen ikke en læreruddannelse. Hovedparten af de nyansatte lærere uden en læreruddannelse har en gymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse. Der er store kommunale forskelle på, hvor mange nyansatte lærere, der ikke har en læreruddannelse. Andelen er størst på Sjælland og lavest i Nord-, Øst- og Vestjylland.

Tilstanden er ikke meget bedre, for så vidt angår de uddannede lærere. 4 ud af 10 af de nyuddannede lærere fra årgang 2015 er fem år efter endt uddannelse uden for folkeskolen, viser en undersøgelse fra AE. Kan man tænke sig en klarere indikator for det ringe arbejdsmiljø i folkeskolen?

Uligheden stiger

En ny analyse fra AE viser, at den rigeste procent for første gang i årtier sidder på mere end 9 procent af de samlede indkomster. Det er altså ni gange mere end gruppens størrelse berettiger til.

Mens den rigeste procent af danskerne tjente 9,1 procent af de samlede indkomster i 2021, var tallet 7,0 procent i 2011, 6,5 procent i 2001 og 5,8 procent i 1995.

Det er frem for alt København, Frederiksberg og Nordsjælland, der er på den grønne gren. Højdespringeren er velhaverghettoen Gentofte med et hop i den typiske disponible indkomst på 43 procent!

Så er der også lige Mærsk-koncernens rekordoverskud på 203 milliarder, der kun beskattes med sølle 3 procent! Formuende folk har jo magt til at påvirke politikerne til særregler.

Kapitalinteresserne kan om nødvendigt tage hele samfundet som gidsel, som vi så i forbindelse med bankkrisen. Vores nuværende system lader sig ganske enkelt ikke forene med reelt demokrati.

Kapitalismens tendens til laveste fællesnævner

Som kapitalismen er indrettet, vil kravene om anstændig løn, bedre dyrevelfærd, arbejdsmiljø, barselsorlov, ældreforsorg og pensionsordninger og en effektiv indsats i forhold til natur og klima blive mødt med den indvending, at de svækker vores konkurrenceevne. Og det er jo rigtigt!

Systemet har den indbyggede skævhed, at det automatisk favoriserer det private eller individuelle forbrug frem for det kollektive.

Sving dankortet, siger alle landets finansministre, uanset partifarve, samtidig med, at der skæres ned på det offentlige forbrug og fx fjernes en helligdag med tilhørende løntillæg! Der danses lystigt omkring guldkalven, mens følgende høres:

”Vor kapital, du som er i verden, helliget vorde dine investeringer, komme din profit, stig dine kurser i Wall Street, således også i City of London. Giv os i dag vor daglige omsætning, forlæng vore kreditter, således som vi gør over for vore skyldnere. Led os ikke i konkurs, men frels os for fagforeningerne, thi din er den hele verden, magten og rigdommen i al evighed! Mammon!”

Om skribenten

Jørgen Alfastsen

Jørgen Alfastsen

Jørgen Alfastsen er tidligere lærer og SF-byrådsmedlem. Han er medlem af Gert Petersen-Selskabet og næstformand i Danmarks Naturfredningsforening Vordingborg. Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER