Hvem bliver præsident de næste 4 år? Kapløbet mellem Trump og Biden er tættere end mange målinger havde forudset.
6 min. læsetid

Der er lagt op til nogle nervepirrende dage, efter Donald Trump igen har klaret sig over meningsmålingernes forudsigelser. Også i Senatet er der hård kamp om flertallet.


Af Morten Hammeken

I skrivende stund er intet afgjort i det amerikanske valg – og hvis du er en af de mange, som lige nu går og venter i spænding – må du nok indstille dig på, at ventetiden kan føles lang. En række svingstater er lige nu så tætte, at afgørelsen på det amerikanske præsidentvalg risikerer at trække ud i flere dage.

Rustbæltet afgør valget igen

Mens valgene i en lang række stater er gået som de plejer, har opbakningen til Donald Trump i det såkaldte “Rustbælte” vist sig at gøre resultatet mere spændende, end de fleste meningsmålinger havde spået. Det er særligt i stater som Wisconsin, Michigan, Ohio og Pennsylvania, at løbet ser ud til at være tæt. Grundet de nye brevstemme-procedurer, er det samtidig her, det stadig ikke er afgjort, hvem der skal have de enkelte delstaters valgmænd med videre, når det skal afgøres, om Trump bliver siddende 20. januar, eller om Biden bliver ny amerikanske præsident.

Kun valget i Ohio er foreløbig blevet kaldt afgjort – og det endda i Trumps favør, efter han ved 90 % af stemmerne har en solid føring på omkring 500.000 stemmer. I Joe Bidens hjemstat, Pennsylvania, har Trump ligeledes en klar føring med godt 75 % af stemmerne optalt. Her ventes det dog, at de mange brevstemmer vil skubbe balancen i Joe Bidens retning, men om det er nok til at sikre sig delstatens 20 valgmænd, er endnu usikkert. Præsidenten har ikke været sen til at gøre lokalvalget i staten endnu mere dramatisk, da han på Twitter kom med tilsyneladende grundløse beskyldninger om valgsnyd. Det har fået selv Chris Wallace  fra den konservative TV-station Fox News til at kritisere præsidenten for at “smide benzin på et tændt bål”. Man regner nu med, at Trump vil forsøge at udfordre valgets legitimitet i retssystemet, såfremt han skulle ende med at tabe Pennsylvania.

Også i staterne Wisconsin og Michigan er der tæt løb mellem kandidaterne, og også her har Trump en forspring, som dog forventes at blive indsnævret, når alle brevstemmerne er talt op. Joe Biden har til gengæld sikret sig Minnesota og den mere sikre demokratiske stat, Illinois i samme område.

Demokratisk håb slukket i Texas og Florida

Til gengæld var der ikke den store spænding i to af de stater, der nærmest alene kunne have afgjort valget til Demokraternes fordel. Hverken Florida eller Texas, der ellers længe er blevet sat i spil som mulige farveskiftende stater, satte i denne omgang stolen for den Republikanske dør.

Begge steder ser Trump ud til at have sikret sig tilstrækkeligt stor opbakning blandt de betydelige latino-segmenter, der i højere grad stemmer konservativt end andre af landets minoriteter. Omkring 55 % af Floridas store minoritet med cubansk baggrund stemte på Trump, mens han også i Texas vandt stort ind på de mange med latinamerikansk baggrund. Som en symbolsk understregning af Bidens manglende opbakning blandt latinoerne, formåede han kun at vinde valgdistriktet Starr County med 52 % af stemmerne, hvilket er en tilbagegang på 27 % af vælgerne fra Hillary Clintons resultat i 2016.

Demokraterne fortsat størst i Repræsentanternes Hus – dødt løb i Senatet

Selv om det største fokus er på det præsidentvalg – som lige nu ser ud til at blive en større gyser, end mange havde regnet med – er valgene til Kongressen også begyndt at tikke ind. I Repræsentanternes Hus fører Demokraterne lige nu i kampen om at vinde flertal blandt de 435 sæder. For mens Republikanerne har ‘flippet’ 6 sæder, og dermed har vundet 4 pladser på Demokraterne foreløbigt, er der stadig langt op til de 218 sæder, der kræves for at få flertal. Demokraterne har stadig en komfortabel margin at give af, idet de fik et stort flertal på 35 sæder ved Midtvejsvalget i 2018.

Anderledes tæt ser valget ud til at blive i Senatet, hvor 33 af de 100 sæder er på valg. Her mangler 6 sæder stadig at blive afgjort, og hver fløj sidder lige nu på 47 sæder. Demokraten Doug Jones, der i 2017 vandt snævert over den mildest talt kontroversielle, pædofili-anklagede Roy Moore, har som ganske forventet tabt sit sæde til republikanske Tommy Tuberville.

Til gengæld har Demokraterne vundet over de siddende senatorer i Colorado og Arizona, og har dermed vundet foreløbigt terræn i to afgørende valg. Mens Colorado ganske som forventet er gået til delstatens tidligere guvernør, John Hickenlooper, var der mere spænding om resultatet i Arizona. Her vandt den tidligere astronaut Mark Kelly over den siddende republikaner, Martha McSally, som havde overtaget pladsen fra nu afdøde John McCain. Staten slutter sig dermed til sine nabostater på den amerikanske vestkyst, der alle solidt tilhører demokraterne.

Med demokratisk overtagelse af Senatsposterne i Colorado og Arizona, fortsætter tendensen til, at den amerikanske vestkyst bliver mere demokratisk. Doug Jones mistede til gengæld sit sæde i delstaten Alabama – ganske som forventet. Illustration fra New York Times.

Georgia on our minds

Én af nattens helt store gysere udspiller sig lige nu i delstaten Georgia. Her ser der ud til at være dødt løb mellem kandidaterne, og selv om Donald Trump lige nu fører med 50,5 % af stemmerne, giver både New York Times og Washington Post en lille favoritværdighed til Joe Biden. Det skyldes, at mange af de endnu uoptalte brevstemmer kommer fra hovedbyen Atlanta, der som de fleste andre større byer hælder til demokraternes side.

Delstaten har tidligere været genstand for kontroverser og beskyldninger om valgfusk, blandt andet i forbindelse med guvernørvalget i 2018, hvor republikanske Brian Kemp efter manges opfattelse snød sig til en sejr over demokraternes Stacy Abrams. Et sprunget vandrør har derfor allerede fået alarmklokkerne til at ringe, og folk er bekymrede for, at Republikanerne endnu en gang vil forsøge at snuppe et valg i ly af forvirringen.

Når Atlanta får talt sine brevstemmer op, vil det sammen med de sidste resultater fra Rustbæltet formentlig give klarhed over, hvem der er USA’s præsident i de kommende 4 år.

Indtil da holder det meste af verden vejret i spænding.


Morten Hammeken

Cand.mag. i idehistorie og europastudier. Ansvarshavende redaktør på Solidaritet.

Læs mere af Morten Hammeken