Nedrivninger i Gellerup kritiseres over en bred kam

Aarhus Kommune har udarbejdet et forslag til den fremtidige anvendelse af lokalplan-området Gellerup. Lokalplanen giver mulighed for at nedrive seks boligblokke samt fællesbygningen ”Det boligsociale hus Yggdrasil”.

Denne høringsfase er nu slut, og der er kommet 30 svar. 28 af dem er imod nedrivninger af blokke, to af dem er neutrale. Der er kommet svar fra mange forskellige aktører. Heriblandt Akademirådet, der er statens rådgiver i kunstneriske spørgsmål inden for områderne arkitektur og billedkunst.

Akademirådet: Gentænk i stedet for at rive ned

Akademirådet skriver blandt andet: ”Der er en gryende modning på vej, hvor flere – både politikere, fagfolk og lægfolk – er ved at indse, at det historiske Gellerup også har værdi, skønhed og brugbarhed. Det ses bl.a. i interessen for den store bogudgivelse om Gellerup og kommer til udtryk i nye stemmer, der taler for bevaring af det tidligere Kultur og Aktivitetscenter, som i de senere år ellers har stået til nedrivning. Derfor anbefaler Akademirådet Aarhus Kommune at give modningsprocessen tid – frem for at rive de seks blokke ned. I stedet bør man bruge kræfterne på at gentænke helhedsplanen som en bæredygtig og kvalitetssikret fremtidsplan, hvor man lærer af de væsentligste danske og internationale erfaringer og bygger på de historiske lag. Gennem de sidste 30 år er der flere eksempler på succesfulde omdannelser af betonelementbyggeriet i både Danmark og udlandet.”

Kulturmiljørådet, der rådgiver Aarhus Kommune i forbindelse med kulturhistoriske og bygningskulturelle helheder, har også lavet et høringsvar. Her skriver de: ”Da der i lokalplanforslaget ikke foreligger skitser omkring fremtidige forhold, finder Kulturmiljørådet, at der kan være stor risiko for, at en nedrivning alene, vil svække forståelsen af den oprindelige Gellerupplan, og den igangværende transformation, der i sin grundtanke skulle ske med respekt for Knud Blach Petersens storstilede plan.”

Umoderne tankegang

Arkitekten Elisabeth Reddersen skriver i sit høringssvar: ”Jeg er sikker på, at man om ganske få år vil kigge tilbage og tænke, at sådanne store nedrivninger var udtryk for en falliterklæring og for et forældet syn, som ikke vil være gangbar længere. Kom nu ind i kampen og se på de utrolige muligheder Gellerup har, som IKKE handler om at blokkene, lejlighederne eller arkitekturen er forkert.

Niels Højbøge Mosegaard fortsætter i samme dur: ”Planen er baseret på forældede forestillinger om, hvordan der er ude i Gellerup. Et forslag som dette kommer ud af, at man ikke forstår området, og lader sig købe ind i den frygt, der bliver spundet op om Gellerup og lignende områder. Der ligger en racisme indlejret i denne plan, også selvom man ikke længere omtaler Gellerup som en “ghetto”.

De nedrivningstruede boligblokke er kulturarv

Kigger man på høringssvaret fra Akademisk Arkitektforening Østjylland, fremhæves det også, at boligblokkene i Gellerup må betragtes som en kulturarv. ”Gellerup rummer boliger med rumlige arkitektoniske og funktionelle kvaliteter som ofte desværre ikke ses i nybyggede boliger. Disse kvaliteter bør bevares, samtidig med at boligerne opgraderes energi- og miljømæssigt. Forsøg med innovative transformationer af nogle af de eksisterende boligblokke kunne også iværksættes i takt med, at der også opføres nye boligtyper imellem de nuværende blokke, så nuværende beboere kan tilbydes lejligheder i bebyggelsen mens deres oprindelige boliger renoveres.”

Akademisk Arkitektforening Østjylland skriver senere i teksten, at: ”Arkitektforeningen Østjylland anbefaler på denne klare baggrund, at Brabrand boligforening og Aarhus Kommune i fællesskab meddeler regeringen, at man ønsker at udtræde af den nuværende ghettoaftale om nedrivninger til fordel for en anden udviklingsplan for Gellerup. At man i samarbejde med beboerne i området ønsker en renovering, videreudvikling og fortætning af området med større diversitet i funktioner, boligtyper og et rigere naturindhold. En videreudvikling som fortsætter den allerede nu meget positive udvikling, hvor nytilkomne funktioner har skabt liv og diversitet i området.”

Du kan se alle høringssvar på Aarhus Kommunes hjemmeside.