Hvor er fagforeningernes kamp for et bedre arbejdsmiljø henne i pensionsdebatten? Det undrer Netværk for Velfærd og Demokrati sig over. Foto: Klaus Berdiin Jensen / Flickr.
4 min. læsetid

Regeringens pensionsudspil bliver godt modtaget. Arbejdere kan gå på pension, inden de bliver helt nedslidte. Nedslidte arbejdere kan komme tidligere på pension efter en læges vurdering. – Men hvordan kan det være, at vi i det 21.århundredes velfærdssamfund skal finde os i, at arbejdere bliver nedslidte?


Af Inger Hutters, Pernille Frahm, Hardy Hansen og Villo Sigurdsson, Netværk for Velfærd og Demokrati

Hvor er fagforeningernes kamp for et bedre arbejdsmiljø? Hvor er politikernes love og regler for bedre fysiske og psykiske forhold på arbejdspladserne? Igen må vi sætte vores lid til ungdommen, at de ikke vil finde sig i at blive nedslidte, fordi de er nødt til at gå på arbejde!

Socialdemokratiets forslag om ret til tidlig pension drejer sig om en særligudsat gruppe på arbejdsmarkedet. Det har åbnet et vindue i medierne for en debat, der med konkrete eksempler har vist, at rigtig mange er fysisk og psykisk nedslidte af hårdt arbejde.

Der er en bagside af den lovprisning af den øgede produktivitet, som har været i mange år. Mange frygter, at de ikke kan klare at arbejde indtil en stadig stigende pensionsalder. Undersøgelser viser, at en stor del af befolkningen mener, det skal være muligt – at der gives hjælp til de nedslidte. Men de forslag, der bliver drøftet, er lappeløsninger.

Drop den totale ledelsesret

Det egentlige  problem er, at arbejdet er blevet for fysisk og psykisk hårdt for rigtig mange mennesker. Der er brug for, at fagbevægelsen og politikerne tager problemet alvorligt.

Arbejdsmiljøloven tilsiger, at: Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Samt, at: Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke krav der skal være opfyldt, for at arbejdet kan anses for fuldt forsvarligt planlagt, tilrettelagt og udført.

Der må holdes fast i, at når arbejdsgiverne leder og fordeler arbejdet, så skal de efterleve Arbejdsmiljøloven. Hvis spørgsmålet om nedslidning af arbejderne skal løses, skal arbejdsgiverne frasige sig den totale ledelsesret.

Konkrete tiltag må bringes ind i overenskomstforhandlingerne, som f.eks.:

– seniorordninger

– skiftende arbejdsopgaver

– ret til fysioterapi

– støtte i arbejdstiden

– ret til pasning af syge børn

– omlægning af arbejdsopgaver, så de ansatte inddrages i   arbejdstilrettelæggelsen.

4-dages arbejde om ugen i 32 timer

Der er ikke mange lønmodtagere, der kan holde til 37 timers arbejdsuge i 40-45 år. Det bedste ville være en 4-dages uge på 32 timer, så man kan få rettet lemmerne ud. Det er i øvrigt afprøvet på flere arbejdspladser med gode resultater.

Et af de største problemer er, at sikkerhedsrepræsentanter ikke har beføjelser nok, og ikke er sikret godt nok mod afskedigelser. Der er brug for, at arbejdet ikke tilrettelægges med fokus på regneark, men på respekt for mennesker. Arbejdsmiljøloven skal overholdes. 

Pensionsalderen skal ikke stige

Det kan godt være, at den gennemsnitlige levealder stiger med lægevidenskabens fremskridt. Men det er stadig et stort spørgsmål, om levealderen uden alderdomssvækkelse stiger. Arbejdsmiljøforsker ved KU og DTU, Frode Sørensen skrev i Altinget: “Folk dør i tusindvis af dårligt arbejdsmiljø, men området får alligevel ingen politisk opmærksomhed. Det er det samme som at tillade mord!

“Når man har fulgt udviklingen på arbejdsmiljøområdet i de sidste 40 år, tegner der sig et billede af, at arbejdsgiverne har den fulde kontrol, at såkaldte ansvarlige politikere blot er deres nikkedukker, og at vi pt har en tidligere dukkefører som beskæftigelsesminister.”

+

Når man har fulgt udviklingen på arbejdsmiljøområdet i de sidste 40 år, tegner der sig et billede af, at arbejdsgiverne har den fulde kontrol, at såkaldte ansvarlige politikere blot er deres nikkedukker, og at vi pt har en tidligere dukkefører som beskæftigelsesminister.

Men med ledelsesretten er arbejdsgiverne også ansvarlige for de menneskelige konsekvenser. Den daværende beskæftigelsesminister, Mette Frederiksen (S), svarede på spørgsmålet om, hvor mange der dør årligt af dårligt arbejdsmiljø, at 1400 dør af stressrelaterede sygdomme og 1300 af arbejdsbetinget kræft. Vi har med mord at gøre!” Oplysninger om arbejdsrelaterede dødsfald bekræftes af en rapport fra FN’s arbejdsorganisation ILO.

Arbejdsdødeligheden overskygger coronavirussen

I 2020 er 624 døde af Coronavirus i Danmark. Til sammenligning var der i 2019 – 42.709 arbejdsskader i Danmark med ca. 3.000 arbejdsrelaterede dødsfald! Det danske samfund bruger milliarder på at bekæmpe Corona-virussen. Hvad med om samfundet også ofrede lidt mere opmærksomhed og større indsats mod skaderne på arbejdspladserne – som ikke forsvinder umiddelbart, men tværtimod bliver gentaget år for år?


Pernille Frahm

Pernille Frahm er uddannet folkeskolelærer, og er tidligere medlem af Folketinget for SF.

Læs mere af Pernille Frahm