Nikola-skandalen: En advarsel om ‘green tech’ og flyvske drømme

Af Kate Aronoff, New Republic

“Få mennesker på kloden kan være mere Elon Musk end Elon selv, og jeg er én af dem”, forklarede stifteren af Nikola Motor, Trevor Milton tidligere i år. Milton ejer 35 % af aktierne i brintbil-virksomheden, der – ligesom Musk’s elbilfirma – er opkaldt efter Nikola Tesla. Han blev ubegribeligt rig, efter firmaet blev børsnoteret i juni måned, hvor dets værdi steg til $ 27 milliarder. Succesen er blevet afspejlet i Milton’s pralende adfærd på de sociale medier, hvor han ind i mellem opsange til sine ‘haters’ har blæret sig med at have købt et privatfly til sin far. Mange har sammenlignet Milton og Musk. Men hvad man så end kan synes om Elon Musk, har han faktisk udrettet noget – navnligt at fremstille og sælge biler. I ly af anklager om bedrageri og en mulig kriminalefterforskning under opsejling, har han valgt at trække sig fra Nikola mandag 21. september.

Et spind af løgne

Energinørder har længe været skeptiske over for Nikola’s påståede resultater. Men den egentlige årsag til Miltons problemer kan spores tilbage til 10. september, hvor Hindenburg Research – som har ‘shortet’ aktierne i Nikola – fremlagde en omfattende rapport, som beskylder virksomheden for at have spundet et kæmpe net af løgne rundt om dens påstande om, at have udviklet banebrydende teknologi på brint- og elbilsbatteri-området.

Hindenburg hævder blandt andet, at virksomheden har manipuleret med en video, der foregiver at vise en funktionsdygtig “Nikola 1” lastbil – ved ganske enkelt at sætte den på en bakketop og lade den køre ned af bakke. Meget af den banebrydende teknologi, virksomheden har hævdet at have udviklet, er ifølge rapporten også blevet outsourced til andre virksomheder. “Securities and Exchange”-kommissionen, det amerikanske justitsministerium og anklageren ved det amerikanske retsdistrikt “Southern District of New York” er nu alle i gang med at undersøge virksomhedens regnskaber, og ifølge Bloomberg og Financial Times er der også et kæmpe søgsmål under opsejling. Ingen af de omtalte instanser har dog bekræftet undersøgelserne over for pressen i skrivende stund.

For at gøre tingene yderligere komplicerede, har Nikola angiveligt også selv taget kontakt til Securities and Exchange-kommissionen, i et forsøg på at få dem til at efterforske Hindenburg, idet virksomheden står til at tjene på et dyk for Nikola’s aktier.

En advarsel til teknologi-optimisterne

Midt i denne rodede affære er der alligevel et par ting, der ser klare ud. Først og fremmest udfolder skandalen sig på et tidspunkt, hvor aktiemarkedets sundhed står i skarp kontrast til verdens generelle sundhedstilstand. Investorernes store interesse for Nikola er endnu et eksempel på aktiemarkedets anstrengte forhold til virkeligheden. Desuden må Nikola-kaosset ses som endnu en advarsel til de folk, der regner med, at ny teknologi på magisk vis kan føre os ind i en fremtid med lavere CO₂-udledning.

Befolkningerne er i årtier blevet indoktrineret til at tro, Wall Street og de store tech-virksomheder består af en række genier – de bedst mulige mennesker til alt, lige fra at købe aktier til at løse klimakrisen. Det er i det lys man må forstå, hvorfor den amerikanske regering har været så villig til at overlade den hårdt tiltrængte innovation til den private sektor, og ukritisk har kastet offentlige støttekroner efter dem ud fra devisen om, at flere penge på deres bankbøger på magisk vis vil være til gavn for samfundet.

Skattelettelser og støttekroner til tidlig forskning i projekter, der har offentlighedens interesse, såsom dem der bliver støttet af “The American Recovery and Reinvestment Act” fra 2009, er for så vidt gode nok. Men alt imens politikere forsøger at finde ud af, hvordan de skal reagere på såvel klima- som finanskrisen, er Nikola-historien et godt eksempel på, hvorfor regeringer er nødt til at indtage en mere aktiv rolle, når det kommer til at drive den grønne omstilling til bedre, mindre kaotiske resultater. Staten kan næppe klare den opgave meget dårligere end de velstående klovne, som besluttede sig for at gøre Trevor Milton til milliardær.

Forvirring om elproduktion

Nikola planlægger at blive et lodret integreret forretningsimperium for grønne lastbiler; en plan, der også indebærer udlejning af ‘semi-lastbiler‘, som skal køre på et netværk af 700 brint-ladestationer på tværs af USA. Hver ladestation anslås af Milton at komme til at koste mellem 20 – 30 milliarder $, og vil involvere et enormt forbrug af vand og elektricitet for at fremstille brint lokalt.

“Virksomhedens høje aktiekurs byggede i høj grad på forudbestilte lastbiler, som altså ikke findes endnu. Partnerskaber med store etablerede virksomhedersyntes at give projektet et skær af legitimitet. Det mener mange nu har været et kæmpe røgslør.”

+

Virksomhedens forretningsmodel så med andre ord besynderlig ud, selv før Hindenburg-rapporten dukkede op. Sidste uge meddelte dele af ledelsen i Nikola, at planen var at fragte brint ind, i det omfang den ikke kunne fremstilles lokalt, for eksempel hvis elprisen – som virksomheden ellers hævder at kunne trække fra det lokale elnet – viser sig at blive for høj.

Foreløbigt er produktionen af lastbiler planlagt til at begynde i løbet af 2023, efter allerede at være blevet udskudt fra den oprindelige lanceringsplan i 2021. “Bestillinger” på de nye lastbiler – en salgsstrategi meget lig Tesla’s – nærede håbet om, at Nikola kunne blive det nye store, grønne eventyr.

Ti brintlastbiler på taget…

Virksomhedens høje aktiekurs byggede i høj grad på forudbestilte lastbiler, som altså ikke findes endnu. Partnerskaber med store etablerede virksomheder, som den tyske tech-virksomhed Bosch, det franske elektrolysefirma NEL Energy og det amerikanske bryggeri, Anheuser-Busch syntes at give projektet et skær af legitimitet. Det mener mange nu har været et kæmpe røgslør.

Milton annoncerede sit samarbejde med Anheuser-Busch i september 2019 ved at køre til et foto shoot i en vogn trukket af Budweiser’s (amerikansk øl-mærke ejet af Anheuser-Busch, red.) ikoniske Clydesdale-heste. To måneder senere annoncerede virksomheden, at man havde gennemført sin første “nul-udlednings ølleverance” i St. Louis, ved at bruge en prototype på brintlastbilen Nikola Two. Hindenburg-rapporten har sået tvivl om, hvorvidt detaljerne i den udmelding nu også passer.

Tidligere på måneden – lige inden Hindeburg-rapporten landede – havde Nikola annonceret, at man havde indgået et samarbejde med General Motors (GM), som indebar, at GM købte for 2 milliarder $ aktier, hvilket gav bilgiganten en aktieandel på 11 procent af Nikola. Gennem aftalen fik Nikola også adgang til GM’s egen brintteknologi, som skulle hjælpe med at “designe, validere, godkende og bygge” elbatteri-drevne og brændstofcelle-drevne udgaver af Nikola’s ‘Badger’ firhjulstrækker. Ifølge Financial Times handler størstedelen af aftalen imidlertid om, at give Nikola mulighed for at købe brintbrændselsceller af GM. Det ville være et tydeligt tegn på, at virksomhedens egne brintbrændselsceller faktisk ikke er klar til at blive masseproduceret. Hindenburg-rapporten hævder også, at Milton har udnævnt sin egen bror, Travis som “direktør for brintfremstilling og infrastruktur”, selv om han ikke har nogen som helst erfaring på området.

En ny Theranos?

Det er svært at spå om, hvordan den her historie vil udspille sig i den kommende tid; indtil videre er det uklart, hvor langt fremme Nikola faktisk er med den teknologi, firmaet påstår at have udviklet. Mange er imidlertid allerede begyndt at sammenligne Nikola med ‘Theranos’, et enormt hypet blodtestnings-firma med den fremturende Elizabeth Holmes i spidsen, der nåede at underskrive enormt lukrative aftaler med virksomheder som Walgreens (USA’s næststørste apotekerkæde, red.) og Safeway (amerikansk supermarkedskæde, red.) – før det blev afsløret, at påstanden om at have udviklet innovativ teknologi til at teste blod viste sig at være én stor løgn.

Ligesom i Theranos’ tilfælde er det fristende at lægge alt ansvaret for virksomhedens muligt forestående kollaps over på en særpræget, ung grundlægger. Som med Theranos’ påstand om at kunne lave tests med blot en dråbe blod, er nuludlednings-transport en idé, der er værd at bakke op om. Katastrofen er i høj grad også et resultat af en finanssektor, som er villig til at sætte sin lid til gyldne løfter fra karismatiske ledere.

Selv om Nikola endnu ikke har skabt nogen nævneværdig omsætning, kunne virksomheden stadig i teorien – og med en ny ledelse – begynde at fremstille og sælge brintbiler i de kommende år. Trods virksomhedens ujævne begyndelse, ville dét være en god ting for en verden, der skriger på mindre CO₂-udledning i transportsektoren. Indtil videre er historien om Nikola dog bare endnu et bevis på, at smarte opstartsvirksomheder ikke er de klima-redningsmænd, de selv og deres rige, godtroende investorer lader til at tro.

Oprindeligt bragt på The New Republic: The Nikola Scandal Is a Cautionary Tale About Green Tech’s Gauzy Promises. Bragt på Solidaritet som del af Covering Climate Now. Oversat af Morten Hammeken