Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Search
Generic filters
Menu
14. april. 2022

Ny fredskampagne startet: Nej Til Oprustning – Ja til konfliktløsning, diplomati og gensidig nedrustning

Hver gang regeringen og udenrigsminister Jeppe Kofoed toner frem på tv-skærmen og tordner mod Ruslands krig mod Ukraine, bliver der udskrevet millioner og milliarder af militær-checks. – Skudsikre veste til de kæmpende ukrainere, raketter mod russiske tanks, en bataljon soldater til de baltiske lande, og 18 milliarder kroner mere hvert år til militærindustrien, NATO og EU-hær. Hver bevilling skyder flere sygeplejersker, hjemmehjælpere til ældre og pædagoger til vore børn længere ud i fremtiden og længere ned på finanslovens prioriteringer. – Men det er blevet for meget, forkert og for krigerisk for 68’er-fredsgenerationen. Nu starter 68 af dem en bred fredskampagne imod koldkrigs-ideologiens genopliven i camouflage uniformer.

Nej til krig: Demonstration mod krigen i Irak, 19. March 2005 i København. Foto: Wikimedia Commons.

Efter flere ugers Ruslands-krig i Ukraine og koldkrigs-oppiskning i Danmark sagde seks initiativtagere bl.a. Steen Folke, Gunvor Auken, Susanne Possing og Henning Salling Olesen – Nok er nok – og kaldte på nettet sammen til stormøde 6. april for at starte en bred fredskampagne.

Næsten 100 skrev under på opfordringen til aktiv modstand mod krigen og oprustningsspiralen – og 68 af os venner, fredsaktivister og venstrefløjsveteraner samledes onsdag 6. april kl. 16 – 18 i Mellemfolkeligt Samvirkes storsal på Nørrebro.

Udviklingsforsker Susanne Possing og tidl. lærings-professor Henning Salling Olesen lagde op til debat ud fra forslaget med 14 synspunkter og krav, som var rundsendt på forhånd til deltagerne.

NEJ TIL OPRUSTNING

Snarere end angst-bestemt oprustning, som synes at beherske de fleste politiske beslutningstagere, er der brug for en folkelig mobilisering med krav om en ny politisk retning – fred. Vi skal ikke fornægte realiteten – der er krig, der er flygtninge, Danmark er medlem af NATO, vi er en del af EU, og vi skal først nu til for alvor at tænke over, hvordan en sikkerhedspolitik – der er baseret på nedrustning, diplomati, fredsforskning og konfliktløsning – kan realiseres. Der er ingen sikre forhåndssvar – hverken oprustning eller udmeldelse af NATO i morgen.

Derfor må vi organisere en bred folkelig bevægelse, som både har en retning og er åben for debat og uenighed om midlerne. Vi har opstillet en række synspunkter og krav, som vi faktisk tror, de fleste mennesker vil kunne samles om.

1. Utvetydig fordømmelse af Putins krig i Ukraine, og krav om omgående våbenhvile.

2. Kritik af Ruslands militære intervention i Georgien og annektering af Krim.

3. Kritik af NATO’s – og Danmarks militære interventioner i Libyen, Irak og Afghanistan, som har sået tvivl om alliancens defensive formål.

4. Erkendelse af at NATO’s gradvise udvidelse i Østeuropa efter Murens fald – uden sikkerhedsgarantier for Rusland – har ført til uro og usikkerhed.

5. Ethvert land har ret til selv at afgøre sin sikkerhedspolitik. Tvivl om aggressive hensigter skal bilægges gennem bilaterale aftaler om gensidig inspektion og om nødvendigt gennem internationale garantier.

6. I en situation hvor risikoen for atomkrig pludselig er blevet uhyggeligt aktuel, er der behov for genoptagelse og intensivering af aftaler om atomvåben, START, INF, NPT, TPNW(ICAN), Iran-aftalen osv. – med pres i særlig grad på USA, Rusland og Kina.

7. Når krigen i Ukraine er slut, skal det forsøges at involvere Rusland i en fælles europæisk sikkerhedsarkitektur. Den russiske økonomi og det russiske civilsamfund skal hurtigst muligt igen inddrages i udvekslingen med resten af Europa.

8. EU skal ikke have en Europahær, men forstærke sin indsats for fred, mægling, bæredygtig handel, grøn omstilling, demokrati og udvikling.

9. Danmark skal ikke opruste yderligere, men i stedet bidrage med diplomati, konfliktløsning og udviklingsbistand. Rusland har et stærkt og aggressivt militær, men dets militærudgifter er kun 8 % af NATO’s.

10. Danmark skal ikke have udstationeret amerikanske soldater og militært udstyr. Det vil ikke øge sikkerheden, men tværtimod øge risikoen for dansk involvering i væbnet konflikt, styret af USA.

11. Danmark skal politisk genetablere en institutionel ramme for fredsforskning.

12. Flygtninge fra krig skal uanset herkomst have adgang til ophold og beskyttelse og til at søge om asyl i Danmark.

13. Klimaødelæggelsen er en af de største trusler mod verdensfreden. Derfor er sikring af bæredygtig energi en væsentlig del af freds- og sikkerhedspolitikken.

14. Fredsbevægelsen skal have størst mulig politisk og samfundsmæssig bredde og etablere samarbejde med lignende bevægelser i andre lande.

+

De pirkede til den fremadskydende, borgerlige koldkrigs-tankegang.

– Præsident Putin har chokeret os med invasionskrigen i Ukraine. Den ukrainske befolkning lider i deres bombede byer, indespærret uden mad, vand og varme. EU og USA har svaret med økonomiske sanktioner og oprustningsplaner i de fleste lande. I Danmark har regeringen og de fire gamle partier forøget forsvarsbudgettet astronomisk, dikteret af NATO. Det ligner en ny kold krig, startede Susanne Possing.

– Men realiteten er, at NATO-landenes militære overmagt allerede er 10 gange større end Ruslands krigs-kapacitet. Over for en utilregnelig modstander med atombomber kan man dog ikke bruge sin militære overmagt uden at risikere ragnarok. Nuklear afskrækkelse virker begge veje. Derfor ser vi magtesløst til, at Ukraine bliver smadret. Krigen har afsløret – at militær styrke ikke uden videre skaber sikkerhed.

Henning Salling Olesen fulgte op:

– For hvad er sikkerhedspolitik mere end militær, krudt og kugler, og ja eller nej til NATO- og EU-oprustning? Sikkerhed handler jo også om handelsveje i Arktis, energi- og klima-omlægninger i Europa, økonomiske sanktioner mod Putin-Ruslands krigs-aggression – og diplomati og fredsforskning, der kan bidrage til at stoppe krige gennem konfliktløsning og en fredsaftale. Men de vigtige nuancer drukner i den offentlige mudderkastning og krudtrøg.

“Realiteten er, at NATO-landenes militære overmagt allerede er 10 gange større end Ruslands krigs-kapacitet. Over for en utilregnelig modstander med atombomber kan man dog ikke bruge sin militære overmagt uden at risikere ragnarok.”

Perioden med afspænding og atomnedrustning er sat i stå – nu har Putin-Ruslands aggression mod Ukraine fået offensiv militær-oprustning til at rulle i EU, USA og mange andre lande. Men vi vil hellere gå en fredeligere vej.

Tænketank imod kanontanks

Så var opgaven, at de mange deltagere gik hver for sig i seks grupper for sammen at afklare grundlaget for fredskampagnen. Tidl. folketingsmedlem (VS) Steen Folke nævnte i sit oplæg til debatten, at det kan være klogt at gå på to ben – dels umiddelbart at få mange folk til at tage stilling til regeringens og de gamle partiers fatale kompromis om mangemilliard oprustning – og samle underskrifter imod den kanondyre oprustning.

Her op til folkeafstemningen om et ja eller nej til at bevare EU-forsvars forbeholdet er det vigtigt at begrunde bredt, hvorfor EU ikke skal have en Europahær, men forstærke en indsats for fred, mægling, demokrati, bæredygtig handel og grøn klima-omstilling.

”Og så synes jeg, det andet ben i fredskampagnen kan være at etablere en tænketank sammen med andre gode kræfter og vidende forskere – som kan kvalificere debatten med sikkerhedspolitiske analyser og politiske forslag. Tænketanke bygger bedre fremtid end tanks,” sagde Steen Folke.

Workshops skubbede til debat Ja til MeToo – Nej til NATO

– Jeg går ind for tanks og bataljoner, der kan støtte forsvaret af de baltiske lande mod Putin-aggression. Men også vigtigt at søge samarbejde med russiske og ukrainske krigsmodstandere. Vi skal huske at kæde Nej til Oprustning sammen med Ja til bæredygtigt klima-samfund, opfordrede Troels Toftkær.

“Flygtninge fra krig skal uanset herkomst have adgang til ophold og beskyttelse og til at søge om asyl i Danmark. – Klimaødelæggelsen er en af de største trusler mod verdensfreden. Derfor er sikring af bæredygtig energi en væsentlig del af freds- og sikkerhedspolitikken.”

Lene Koch: Sikkerhedspolitik er klimapolitik – og klimapolitik er sikkerhedspolitik. Og Karen Helveg Petersen fulgte op: Vi skal kæde bæredygtig sikkerhedspolitik sammen med fødevare-sikkerhed, som er helt afgørende for mennesker og samfund i Afrika og Asien. Ja, for verdens-flertallet i Syden er det vigtigste retfærdighed og økonomisk omstilling, understregede Palle Bendtsen.

Hasse Schneidermann fra Fredsministeriet og Aldrig Mere Krig: – Lad være med at være optaget af – én krig eller en oprustning. Tænk i alternativer! Og husk at samarbejde og koordinere med de mange større og mindre fredsgrupper, der allerede eksisterer. Samt klima- og kvindeaktivister.

Signe Arnfred vendte sig mod den ahistoriske eensidighed: – Det er noget sludder og vrøvl at påstå, at Ruslands krig i Ukraine er enestående og fuldstændigt har ændret Europa og verdenshistorien. – For der har været jo faktisk været store krige i hvert 10-år.

Det konkretiserede et par krigsmodstandere i workshop-debatten med bl.a. Sovjet-invasionen i Ungarn 1956, Vietnam-krigen 1954-75, NATO-general kuppet i Grækenland 1967, Tjekkoslovakiet 1968, Afghanistan 1978-88 og 2001-21 m.m.

En del af koordineringsudvalget: Udviklingsforsker Susanne Possing, Henning Salling Olesen fra RUC, Tove Jensen fra Demos og tidligere folketingsmedlem fra VS Steen Folke.

Johnny Baltzersen undrede sig over manglen på argumenter: Det er en dårlig idé at sende 18 milliarder kroner hvert år efter oprustning – uden at vide hvad de mange penge skal bruges til!?

Flere meldte sig til at styrke aktiviteterne ved at indgå i koordineringsudvalget – Tove Jensen, Demos, Leila Stockmarr, Enhedslisten, Lars Bo Petersen, SF, og Hasse Schneidermann, Fredsministeriet.

”Her op til folkeafstemningen om et ja eller nej til at bevare EU-forsvars forbeholdet er det vigtigt at begrunde bredt, hvorfor EU ikke skal have en Europahær, men forstærke sin indsats for fred, mægling, bæredygtig handel, demokrati og grøn klima-omstilling.”

Nej til Oprustning – Ja til konfliktmægling, diplomati og gensidig nedrustning

Afsluttende sammenfattede Steen Folke, at mødet starter fredskampagnen Nej Til Oprustning. Siger Ja til konfliktmægling, diplomati og gensidig nedrustning. Vil bidrage til en bred folkelig bevægelse, som er åben for dialog og debat om en anderledes sikkerhedspolitik.

Tager initiativ til en underskriftindsamling mod at bruge 18 milliarder kroner til militær oprustning uden nærmere sikkerhedspolitisk debat og opfordrer Folketinget til at genoverveje den forhastede beslutning. Samt vil etablere en tænketank, der skal gennemføre kvalificerede sikkerhedspolitiske analyser og komme med politiske forslag og indlæg i den løbende debat.

På mødet blev der nedsat et udvalg til at koordinere arbejdet og udpeget tre talspersoner, nemlig Henning Salling Olesen (tlf.: 2963 4553), Susanne Possing (tlf.: 4024 2594) og Steen Folke (tlf.: 5051 0800). Interesserede kan henvende sig til en af talspersonerne.


Om skribenten

Ole Bach

Ole Bach

Pensioneret journalist, har arbejdet i fagforeningen FOA/KLS 1999-2017. Er aktiv i Solidaritet, Enhedslisten, Almen Modstand, Dansk-Cubansk Forening og Folkebevægelsen mod EU.   Læs mere