Nyt korruptionsindeks viser forværring i de fleste østeuropæiske lande
Danmark og New Zealand er verdens duks på en delt førsteplads over mindst korrupte lande i verden. For mange lande i det østlige Europa er billedet dog et noget andet.
Danmark og New Zealand er verdens dukse på en delt førsteplads over mindst korrupte lande i verden. For mange lande i det østlige Europa er billedet dog et noget andet.
Af Søren Riishøj
De skandinaviske lande kan pudse glorien. Mens Danmark deler førstepladsen med New Zealand som det mindst korrupte land i verden, ligger både Finland, Norge og Sverige også i top 10. Noget anderledes ser det dog ud i andre dele af Europa.
Med få undtagelser er omfanget af korruption nemlig blevet værre i 2020 i Central- og Østeuropa. Det gælder især lande på Vestbalkan, der alle er røget ned ad listen. Det viser den netop offentliggjorte rapport fra Transparency International. Her fremgår det, at Moldova, Bosnien-Hercegovina og Nordmakedonien også allerede rangerede højt på skalaen over korruption. Tallet for 2019 er angivet i parentes i en del lande.
Korruption i Europa
En række lande i det centrale og østlige Europa ligger fortsat langt nede på Korruptionsindekset fra Transparency International. Se hele listen her
Polen 45 (41)
Tjekkiet: 49 (44)
Slovakiet: 59 (66)
Grækenland: 60 (59)
Kroatien: 63
Rumænien, Bulgarien og Ungarn: 69
Serbien: 94 (91)
Kosovo: 104 (101)
Bosnien-Hercegovina og Nordmakedonien: 111 (101)
Moldova: 115 (120)
Ukraine: 117
Rusland: 129
Blandt de europæiske lande er Moldova værst placeret med en 111. plads, mens Bosnien-Hercegovina og Nordmakedonien deler en 111. plads på rangstigen, der samlet set tæller 180 lande. I forrige måling lå de tre lande på henholdsvis en 120. plads (Moldova), en 106. plads (Nordmakedonien) og 101. plads (Bosnien-H.). I Serbien var man i 2020 placeret på en 94. plads mod en 91. plads i 2019, mens Kosovo i den seneste måling befinder sig på en 104. plads, tre pladser dårligere end året før. Kroatien er på samme niveau som i 2019, og befinder sig på en 67. plads mod en 66. plads i 2019.
Centraleuropæisk stigning i korruption
Som det fremgår, er Rumænien, Bulgarien og Ungarn på samme niveau, en delt 69. plads ud af de i alt 180 lande. Tjekkiet er placeret noget dårligere end året før, er nu på 49. pladsen, mens Slovakiets position er noget bedre. Polen er på en 45. plads, noget dårligere placeret end i 2019. Niveauet er ikke uventet en del lavere i de centraleuropæiske lande bortset fra Ungarn. Indenrigspolitiske forhold har været bestemmende. I lande med stærke oligarker er niveauet typisk højt.
At Polen har forholdsvis lav korruption skyldes i høj grad, at landet ikke er oligarkisk præget i samme grad som eksempelvis Rusland, Ukraine, Moldova, Serbien og Ungarn. Regeringernes forskellige håndtering af corona-pandemien har også været en faktor. At Slovakiet er bedre placeret, kan et stykke hen ad vejen tilskrives regeringsskiftet. Indexet bygger på interviews. Danmark, Finland og Sverige har ifølge 2020-målingen den laveste korruption i verden på trods af COVID-19 problemer også her. I bunden af listen over de i alt 180 lande finder vi lande som Venezuela, Syrien, Yemen, Somalia og Syd Sudan.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER
Deltag i debatten og kommenter på artiklen (kun for medlemmer)