Oppositionspartier anført af Inger Støjberg (V), vil i kølvandet på Københavns Byrets forbud af Loyal to Familia undersøge muligheden for "at forbyde den antifascistiske organisation, Antifa". Fotograf: Max Kovalenko
9 min. læsetid

»Antifa har kun til formål at sprede had og vold i gaderne,« lyder det fra Inger Støjberg. Venstres retsordfører opfordrer derfor sammen med DF og LA regeringen til at undersøge muligheden for at forbyde den antifascistiske gruppe, efter at Københavns Byret netop har sagt god for forbuddet mod Loyal to Familia (LTF). Justitsministeren vil overveje at se på, om der er andre grupperinger, som »undergraver trygheden og sikkerheden i vort samfund«. Selv afviser Antifa kritikken.


Af Kim Kristensen

Oppositionen opfordrer nu regeringen til at undersøge muligheden for at forbyde den venstreorienterede gruppe Antifa eller Antifascistisk Aktion (AFA). Opfordringen kommer, efter at Københavns Byret i januar forbød Loyal to Familia (LTF) med henvisning til, at banden virker ved vold.

Det var første gang i grundlovens historie, at den blev brugt til at forbyde en forening, men det bør ikke blive sidste gang, mener Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti.

»Antifa har kun til formål at sprede had og vold i gaderne,« siger Venstres retsordfører og næstformand, Inger Støjberg. »De er en trussel mod demokratiet, og foreningen bringer ikke noget godt med sig. Jeg mener bestemt, at man bør kigge på, om Antifa bør være lovlig. De burde finde sig et arbejde og tjene samfundet«. 

Ifølge Dansk Folkepartis retsordfører og gruppeformand Peter Skaarup er der således ikke forskel på LTF og Antifa, når det drejer sig om grundlovens ord om, at »foreninger, der virker ved eller søger at nå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende, bliver at opløse ved dom«.

»Hvis Antifa demonstrerer og bruger deres grundlovssikrede ret til at demonstrere, så er der selvfølgelig ingen problemer,« siger Peter Skaarup. »Men hvis man bruger vold og pression mod ens selvudnævnte politiske modstandere, er det en anden sag. Så er det ikke anderledes end den måde, som LTF optræder på. Det er i hvert fald min fornemmelse, at hver gang der er ballade på Nørrebro, så kigger Antifa frem«.

Liberal Alliances retsordfører og formand, Alex Vanopslagh, er enig i vurderingen: »Vi ser også gerne, at det bliver undersøgt, om AFA kan kategoriseres som en forening, der virker ved vold og derfor kan opløses på samme måde som LTF«. 

“Tosser med baseballbat”

Antifa kom for alvor i søgelyset i august 2019, da den amerikanske præsident, Donald Trump, på Twitter truede med at sætte gruppen på den amerikanske terrorliste og kaldte den for en flok »radikale venstreorienterede tosser, der går rundt og slår (kun ikke-voldelige) folk i hovedet med baseballbat«. På det tidspunkt havde Antifa eksisteret siden midten af 1980’erne – hvor en gruppe, som kaldte sig ‘Anti-Racist Action’, blev kendt i den brede offentlighed i forbindelse med en række sammenstød med neo-nazistiske skinheads under punkkoncerter.

Herhjemme blev AFA dannet i 1992 i Ungdomshuset på Nørrebro med det formål at »fysisk forhindre« såkaldte fascister i at mødes, demonstrere eller på anden måde komme til orde i den offentlige debat. Hvilket gennem årene har ført til voldelige sammenstød, både med disse og ordensmagten.

Berlingske Tidende og Weekendavisen har tidligere beskrevet, hvordan folk på den yderste højrefløj – som Generation Identitær – i dag oplever trusler og vold på Nørrebro.

Senest valgte Vartov Konferencecenter i januar at aflyse et debatarrangement i København med Trykkefrihedsselskabet og Generation Identitær, efter at Antifa havde varslet en demonstration.

»Det var ud fra en vurdering af de sikkerhedsmæssige aspekter ved at skulle afholde det her sammenholdt med relevansen for det øvrige arbejde i Vartov,« siger sekretariatsleder Joachim Juel Vædele. »Vi huser en døgnbørnehave og et kollegium og har ikke noget sikkerhedspersonale, så vi ville sikkert have haft samme overvejelser, uanset hvem der havde varslet demoer her«.

Debatarrangementet blev i stedet afholdt på Christiansborg – efter invitation fra Dansk Folkeparti.

‘Identitær’ og Trykkefrihedsselskabet planlagde i januar et debatarrangement i Vartov-bygningen, men aflyste dette efter Antifa havde varslet en moddemonstration. De fik dog – på Dansk Folkepartis invitation – mulighed for i stedet at afholde deres arrangement på Christiansborg, der også for nyligt har lagt lokaler til Stram Kurs’ såkaldte ‘rigskonference’. Foto: Niels Lützen Landskabsarkitekter,

Enhedslisten frygter et skråplan

Selv om Enhedslisten er kendt for at bifalde civil ulydighed og en persons ret til at overtræde loven under henvisning til moralske værdier – som den ulydige sætter over alle borgeres pligt til at følge loven – har partiet dog i nyere tid trukket stregen ved netop Antifa/AFA.

Da det i 2011 kom frem, at Enhedslisten København havde støttet AFA’s tur til en demonstration mod nazisme i Stockholm, kritiserede forretningsudvalget dette med henvisning til, at »Enhedslisten ikke støtter grupper, som enten bruger eller er tilhænger af politisk vold«. På generalforsamlingen i Enhedslisten København blev det efterfølgende vedtaget, at man ikke støtter op om brug af politisk vold – og udelukkende støtter kampen mod racisme med fredelige midler.

Alligevel advarer Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund, mod at forbyde Antifa/AFA.

»Jeg mener, det er fuldstændig langt ude at begynde at forbyde grupperinger,« siger Rosa Lund. »Det hører ikke hjemme i et demokrati, der blandt andet bygger på forsamlings- og foreningsfrihed. Det er et skråplan at begynde på. Derudover vil det heller ikke hjælpe på eventuelle radikaliserede grupper. Man har forbudt visse højrefløjsgrupper i Tyskland, og det har ikke stoppet den radikaliserede højrefløj dér – faktisk tværtimod«.

»Man kan ikke dræbe en idé«.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Antifa/AFA, men Antifa Info Aarhus skriver i en kommentar, at der ikke er tale om en forening med kontingent og medlemsliste, så det giver hverken mening – eller vil være muligt – at »opløse« denne.

Grundlovens § 78

– Grundlovens § 78 sikrer, at borgere har ret til at danne foreninger. De behøver ikke at spørge nogen først. Men foreningen skal være lovlig. Det vil sige, at dens formål ikke må være at begå ulovligheder.

– Hvis en forening bruger vold eller andre ulovlige metoder for at nå sit mål, skal den opløses. Det skal i så fald ske ved en dom. Og det er justitsministeren, der skal rejse sagen. Den særlige bestemmelse om foreninger, der bruger vold, blev indført i 1953 – otte år efter den tyske besættelse af Danmark, hvor korps og foreninger som Hipo-korpset blev dannet med det formål at udøve vold og terror mod befolkningen.

– Statsmagten kan ikke bare opløse en forening. Dog kan regeringen i særlige tilfælde gribe ind og forbyde en forening midlertidigt. Sagen skal straks indbringes for domstolene, der kan kende opløsningen ugyldig. Domstolene har det sidste ord i den forbindelse.

Kilde: Folketinget

+

»Der findes forskellige grupperinger og organisationer her i landet, der kan betegnes som antifa, men begrebet ”antifa” har aldrig dækket over en specifik organisation; det henviser til en ideologi, der kan fortolkes og udøves på meget forskellig vis af meget forskellige mennesker,« hedder det.

»At der begås vold af enkeltpersoner, der enten har en relation til specifikke grupperinger eller blot sympatiserer med ideologien personligt, er på ingen måde sigende for os alle, men blot et udtryk for, at racisme og fascisme – uanset deres former – vil møde alle former for modstand. Antifa er ikke en forening, men et ideologisk koncept, der angiver modstand over for de fascistiske og racistiske strømninger der er til stede i samfundet. Så selv hvis politikerne i stedet ville forbyde eksempelvis Antifascistisk Aktion, ville det nok ikke gøre noget nævneværdigt ved det antifascistiske miljø i Danmark, da det netop er en sag og ikke baseret på nogen specifik gruppering.

Vi er ikke en bande, nærmere bekymrede borgere der ikke vil vende ryggen til den yderste højrefløj og den tilslutning, der er sket de seneste år. Hvis vi absolut skal sammenligne med sagen mod LTF, kan man jo lakonisk påpege, at et forbud mod LTF jo heller ikke ligefrem har fjernet tilstedeværelsen af bander her til lands. Man kan ikke dræbe en idé«.

Hækkerup overvejer forbud

Nick Hækkerup understreger i et svar til Folketingets retsudvalg, at Københavns Byrets dom nu er anket til landsretten. Og hvis en sag drejer sig om opløsning af en politisk forening, kan den gå til Højesteret efter at have været behandlet i byret og landsret. I det tilfælde behøver man ikke først at få en tilladelse fra det særlige nævn, der hedder Procesbevillingsnævnet.

“Antifa er ikke en forening, men et ideologisk koncept, der angiver modstand over for de fascistiske og racistiske strømninger der er til stede i samfundet. Så selv hvis politikerne i stedet ville forbyde eksempelvis Antifascistisk Aktion, ville det nok ikke gøre noget nævneværdigt ved det antifascistiske miljø i Danmark”

Antifa Info Aarhus

»Hvis domstolene i sidste ende kommer frem til, at LTF kan opløses, er jeg indstillet på sammen med anklagemyndigheden og politiet at se på, om der er andre grupperinger, der undergraver trygheden og sikkerheden i vores samfund,« skriver justitsministeren. »Men det er også vigtigt for mig at minde om, at sagen mod LTF er baseret på et stort og omfattende efterforskningsarbejde. Københavns Politi har gennemgået over 10.000 siders materiale og nåede forud for indledningen af opløsningssagen ved domstolene frem til, at der var et stærkt bevismateriale til rådighed«.

Peter Skaarup mener dog ikke, at eventuelt andre sager – som spørgsmålet om Antifa/AFA – bør sættes på stand-by i ventetiden.

»Hvis justitsministeren først vil afvente domstolenes behandling af LTF, så kan der jo gå langt tid og altså tid, hvor andre grupper og foreninger får frit spillerum,« siger retsordføreren. »Det mener jeg ikke, at vi bør have tålmodighed til at vente på«.


Kim Kristensen er journalist på Solidaritet. Han har tidligere arbejdet på Information og Ritzaus Bureau, og har senest skrevet bogen Det Hærdede Stål, om Enhedslistens første 25 år i Folketinget.