Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
25. april. 2024

På arbejdersangens vinger lyder flere stemmer

Arbejdersangen har ikke lydt så højt en del år, men er nu ved at vende tilbage som en del af arbejderbevægelsens kultur.

Når er rødt flag smælder den 1. maj, bliver arbejdersangbogen fundet frem. Ved møder i fagforeninger og hos de røde partier er en mere end 150-årig tradition en fast bestanddel af fest- og kampdagen.

Traditionen opstod med udspring i dannelsen af arbejdersangkor. Typografernes Sangforening oprettet i København i 1846 var det første arbejdersangkor i Danmark og Norden og blev afsæt for dannelsen af den første fagforening for typografer. En lignende sangforening blev i 1860´erne dannet på Rådvaddams Fabrikker, og i årene derefter fulgte flere rundt om i landet med navne som ”Den røde Stjerne” og ”Den sociale Arbejdersangforening”. I provinsbyerne var sangforeningerne ofte tværfaglige, da der ikke inden for de enkelte fag var tilstrækkeligt mange medlemmer til at kunne danne et kor.

Dannelsen af arbejderkor skete sideløbende med og inspireret af, at fællessang bredte sig landet over i 1800-tallet som udtryk for udviklingen af Danmark som nationalstat og skabelsen af en fædrelandsforståelse bygget op gennem blandt andet et sangens fællesskab, der blev dyrket i de stadigt flere foreninger og højskoler.

Også den gryende arbejderbevægelse så mulighederne i at synge sammen. Arbejdersangkorene fik en væsentlig rolle at spille i udviklingen af fagbevægelsen, da det gav en mulighed for at samle arbejdere i et meningsfyldt fællesskab, og sangene blev et væsentligt indslag i møder og ved agitation. En sang med en god tekst kunne ofte være bedre til at formidle et budskab end en tale – alle fik brugt deres stemmer og satte sig ind i, hvad ordene betød. Man var del af en fælles handling og følte et sammenhold.

Indgik i den politiske og faglige kamp

Korene blev også en del af den faglige og politiske kamp. Da arbejderbevægelsens første ledere Pio, Brix og Geleff efter slaget på Fælleden sad fængslet i Vridsløselille i 1874 lagde ”Den social Arbejderforening” sin pinseudflugt forbi fængslet og sendte fra en mark uden en sanghilsen til de fængslede kammerater.

Noget af arbejderkorenes repertoire var oversættelser fra udenlandske sange eller revyviser med en anden tekst en den oprindelige. Men efterhånden kom der også en del nye sange til med tekster af digtere som Jeppe Aakjær og Johan Skjoldborg, der især skrev om landarbejderne. Og af A.C Meyer samt U.P. Overbye, der skrev teksten til ”Snart dages det brødre” med musik af organisten Christian Joseph Rasmussen. Nogle årtier senere blev det H.C. Hansen og ikke mindst Oskar Hansen, der leverede en række arbejdersange – en del af dem med musik af organisten Oskar Gyldmark.

De efterhånden mange arbejdersange blev i 1926 samlet og udgivet af det to år tidligere etablerede AOF i Arbejdersangbogen – også kaldet ”Den røde sangbog” som modsætning til den blå højskolesangbog.

Arbejdersangbog og arbejderkor

Formået med arbejdersangbogen var, som det hed i forordet, ”at låne ord og toner til alt, hvad der rører sig inden for arbejderklassen på land som i by”. Sangbogen kom til at rumme klassiske kampsange fra arbejderbevægelsens start, oversatte eller gendigtede socialistiske sange fra andre lande samt nyere sange af danske arbejderdigtere. Desuden rummede den også viser, folke- og fædrelandssange samt sange for børn og unge – og dermed et vist overlap til højskolesangbogen.

Arbejdersangbogen er med mellemrum kommet i nye reviderede udgaver – den nyeste, tolvte udgave udkom i 2015 og rummer i alt 180 sange. En ny udgave ventes udgivet i 2026. Ligesom ved Højskolesangbogen – og Folkekirkens salmebog – kommer der ved hver revidering nye sange til, mens andre udgår, hvilket ofte giver anledning til en del debat og utilfredshed. Ved udvælgelsen af sange til den seneste udgave kom 40 nye sange ind, mens 35 gled ud.

Med udgivelsen af Arbejdersangbogen blev sang som en integreret del af arbejderbevægelsens kultur yderligere befæstet. Der kom flere kor til, ligesom der kom flere medlemmer i mange af de eksisterende kor. Der blev dannet centralorganisationer regionalt og på landsplan, ligesom der blev holdt store stævner med tusindvis af deltagere også med udenlandske deltagere – især fra de nordiske lande.

Disse stævner var med til at manifestere international solidaritet og modstand imod den fremvoksende fascisme og nazisme i årene op til anden verdenskrig, hvis udbrud stærkt begrænsede mulighederne for korstævner med udenlandske gæster, mens bredt anlagte alsangsstævner blev brugt til fredeligt at markere den folkelige modvilje imod den tyske besættelsesmagt i Danmark.

I de første årtier efter krigen var sangene stadig en vigtig del af arbejderkulturen og de forskellige grene af arbejderbevægelsen – fagforeninger, parti(er), kooperationen og kolonihavebevægelsen. Udover teksterne fra Arbejdersangbogen blev der også lavet mange lejlighedssange til festlige lejligheder, men i 1970´erne og 80´erne også ved faglige kampe.

Ved fagbevægelsens møder, kurser og konferencer var sang en naturlig del af programmet. På arbejderhøjskoler og fagbevægelsens kursusejendomme var der altid en halv times morgensang og en skolens aften, hvor der ofte blev sunget fra Arbejdersangbogen før og efter et foredrag eller en kunstnerisk optræden. Enhver generalforsamling eller kongres blev indledt med, at fanen – eller fanerne – blev båret ind under afsyngelse af Når jeg ser et rødt flag smælde og ofte ved afslutningen båret ud til tonerne af Internationale eller en anden arbejdersang – lidt afhængig af hvor rød fagforeningen var.

Sangen ebbede ud, men er nu på vej tilbage

I de senere år er sangen dog ebbet ud af flere årsager. Antallet af både fagforeningskurser og skoler er skrumpet betydeligt ind, ligesom de enkelte fagforbund og lokale afdelinger gennem sammenlægninger er blevet færre. En del kurser og møder er helt eller delvist blevet virtuelle og derfor ikke velegnede til fællessang. Samtidigt har der generelt i det danske samfund gennem flere årtier været en tidsånd, der ikke lagde op til at synge sammen – måske som en udløber af den individualisme, der med nyliberalismen og yuppie-kulturen kom til at præge samfundet og dyrkede enkeltpræstationer med koncepter som blandt andet X-Faktor i tv.

Det blev anset som gammeldags og kontroversielt at synge sange med politiske eller andre former for værdibaserede tekster. Ifølge forskning på Aarhus Universitet blev teksten i sangene af mindre betydning til fordel for melodi og rytme i forhold til, om en sang faldt i folks smag. Det gælder også i dag, hvor bølgen nu er ved at vende, og fællessangen igen lader sig lyde i større omfang. Vendepunktet indtrådte allerede for nogle år siden, men fik et ekstra løft med fællessang i tv under Corona. Den genkomne fællessang udfoldes over et bredt repertoire fra popsange og viser til fædrelandssange og salmer.

Ifølge en undersøgelse gennemført for nylig af YouGov for Kristeligt Dagblad har 28 procent af et repræsentativt udsnit af danskerne sunget salmer inden for den seneste måned, mens det ved en tilsvarende undersøgelse i 2019 var 21 procent. En undersøgelse gennemført af Aarhus Universitet i 2022 viste, at 63 procent af danskerne mener, at der skabes en fællesskabsfølelse ved at synge sammen – og at langt de fleste synger i private sammenhænge som ved fødselsdage, fejringer og højtider.

Marathon-sang på Arbejdermuseet

Også arbejdersangen løfter sig igen på vingerne. Arbejdermuseet i København gennemfører med stor tilstrømning jævnligt sangaftener, hvor der over en bid mad og en øl synges fra Arbejdersangbogen. Der var også stuvende fuldt i museets festsal en lørdag midt i januar, da der som led i AOF´s 100 års fejring blev arrangeret marathon-sang fra klokken 10 til 20. De mange fremmødte sang af karsken bælg fra både Arbejdersangbogen og sange, der ikke er kommet med i bogen.

En række markante skikkelser fra arbejderbevægelsen og omegn havde hver især fået tildelt en halv time, hvor de fortalte om deres oplevelser med arbejdersang og havde fundet tre til fire sange, som de sang for på med klaver- eller guitarledsagelse. Den ret nyvalgte formand for FH Morten Skov Christiansen gav et par mere rockede numre med afsæt i en fortid som rockmusiker, mens Finn Sørensen med en fortid i rockorkesteret Røde Mor og som fagforeningsformand samt folketingsmedlem fremdrog en nykomponeret strejkesang dedikeret til konflikten med Brødrene Prices restauranter.

Forbundsformand for HK Anja C. Jensen sang for på Når jeg ser en storvask smælde – en mere feministisk udgave af Oskar Hansens populære arbejdersang. Hun efterlyste, at denne version ligesom flere andre kontroversielle sange får plads i den kommende udgave af Arbejdersangbogen. Lignende opfordringer kom fra flere andre, der udover kvindesange også savnede strejke- og solidaritetssange i sangbogen, hvor redaktionsudvalget gennem årene ofte har frasorteret nye sange, der blev opfattet som for røde. Nogle af de sange, der ikke indgår i den nuværende udgave af sangbogen, indgik i marathon-sangen, hvor nogle af klassikerne også lod sig lyde flere gange – lige entusiastisk hver gang.

Også Arbejdersangkoret var på scenen ved arrangementet. Koret blev dannet i forbindelse med Arbejderbevægelsens 150års jubilæum i 2021, hvor Arbejdermuseet til en lys- og lydinstallation havde brug for at få indspillet 19 arbejdersange. En del af de frivillige, der lagde stemmer til, havde lyst til at fortsætte med at synge arbejdersange og etablerede sig som kor, der løbende har fået flere medlemmer. Repertoireret er hentet fra Arbejdersangbogen, men omfatter også gamle, glemte arbejdersange såvel som nyere sange. Et par af korets medlemmer har tillige gennem flere år under navnet Strejkedrengene indsamlet og optrådt med strejkesange, der fra 1960´erne og i årene frem blev brugt ved arbejdskonflikter til at skabe sammenhold og opbakning i kampen.

Den genvakte lyst til at synge nye og gamle arbejdersange kan nu udøves i flere sammenhænge, og endnu en mulighed er på vej. Selskabet for Arbejderhistorie har fået bevilling til at udvikle en app, hvor sangene fra Arbejdersangbogen kan findes med tekst, melodi og noder, så der med afsæt heri kan synges arbejdersang sammen – også andre dage end den 1. maj.

Læs og se mere:
https://videncenterforsang.dk/tema/har-du-styr-paa-arbejdersangbogen/

Om skribenten

Peter Raben

Peter Raben

Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER