Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Search
Generic filters
Menu
15. december. 2021

Padborg-dommen og udenlandske chauffører – Udbytning er kapitalismens DNA

En grotesk sag – med systematisk underbetaling af en gruppe asiatiske chauffører i kombination med usle boligforhold – har sat lys på, hvordan EU understøtter arbejdsgivere, som udnytter mulighederne for at importere udenlandsk arbejdskraft. Afsløringerne, som fagforeningen 3F stod bag, medførte politianmeldelse og domfældelse af den danske arbejdsgiver. Men dommen var usædvanligt mild i forhold til anklagerens påstand om 3 års ubetinget fængsel og en samlet bøde på 5,5 millioner kroner. Ifølge byretten i Sønderborg blev chaufførerne, der arbejdede for Kurt Beier Transport, ikke udnyttet, ja, de var slet ikke ansat her. Retten fandt, – at chaufførerne var ansat i Polen, og arbejdsvilkårene i deres kontrakter var i overensstemmelse med polsk lov. Dommen viser, at kapitalisme og grov udbytning selvfølgelig er lovlig. Du opretter bare et postboksfirma i Polen, og så åbnes en ladeport for løndumping. Dommen er eksemplarisk læring om vores samfundssystem og EU(1)

 

 

Af John Graversgaard, medlem af Kritisk Revys redaktion

En politiaktion i oktober 2018 i Padborg mod firmaet Kurt Beier Transport har givet os et dybt indblik i, hvordan fattige arbejdere kan hentes til EU som billig arbejdskraft. Det medførte omfattende efterforskning og afhøringer, hvoraf et lille udsnit bringes her. Der blev rejst tiltale og krævet hårde straffe, men byretten fældede kun milde domme. At udnytte fattige arbejdere var skam ikke ulovligt, men helt i overensstemmelse med loven. Firmaet fik en bøde på 100.000 kr. for at overtræde byggeloven og brandforskrifter, en enkelt leder fik en bøde på 25.000 kr. - og resten blev frikendt. ​​ 

 

En dansker fra firmaet rejste ud til Filippinerne og Sri Lanka for at rekruttere arbejdere, som havde erfaringer med at køre som chauffører. De blev lovet en løn på 1060 US dollars om måneden for en toårig kontrakt. Brød de kontrakten, skulle de selv betale hjemrejsen. De forventede, at de skulle arbejde med Polen som udgangspunkt, da deres kontrakter viste dette - men endte med at køre ud fra Padborg. De fik så lav en løn, at de reelt havde meget lidt at leve for og havde svært ved at komme ud af kontrakten på grund af de store omkostninger. Kontrakterne nævnte ikke noget om mulighederne for opsigelse. Dermed får arbejdet karakter af tvangsarbejde. Reelt blev de behandlet som skidt, og sagen lugter langt væk af diskrimination og uværdig behandling af en retsløs gruppe arbejdere.

 

Enorm gevinst på lønforskelle og krav om konfiskation

I følge tiltalen mente anklagemyndigheden, at de filippinske og srilankanske chauffører tjente cirka 7.900 kroner om måneden i løn inklusive feriepenge, men argumenterede for, at de burde have haft omkring 35.000 kroner om måneden efter dansk lønniveau for lastbilchauffører. På den baggrund mente man, at de tiltalte havde fået en økonomisk vinding på 4,1 millioner kroner i sparede omkostninger, mens chaufførerne led et tilsvarende tab. Anklagen lød på overtrædelse af straffelovens § 286, stk. 1, jf. § 282, åger af særlig grov beskaffenhed for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved at have udnyttet 30 filippinske og srilankanske statsborgere. Man forlangte derfor, at gevinsten blev konfiskeret.

 

Selv om det faktisk var firmaet Kurt Beier Transport, som styrede hele arrangementet med de udenlandske chauffører, så fandt retten det ikke godtgjort, at de var ansat her. Retten fandt, at det var HBT i Polen - som leverede en ydelse i form af chauffører og lastbiler til selskabet GBT i Rumænien, der udførte kørselsopgaver for selskabet UAB i Litauen, der havde transportaftaler med diverse speditører.

 

Det fremgår i øvrigt - at det er UAB Kurt Beier Transport i Litauen, der ejer HBT Internationale Transport i Polen. Retten mente kun, at Kurt Beier Transport A/S udførte service. Hokus, pokus. Laver man det fornødne papirarbejde, så kan arbejdsgiverforholdet gøres uigennemsigtigt for myndighederne. Åbenbart havde det ikke interesse at se på pengestrømmen. - Hvem tjente på den billige arbejdskraft?

 

Sagen blev ikke anket til landsretten, og 3F skrev i Fagbladet:

 

”Statsadvokaten anker ikke byretsdommen i Padborg-sagen, hvor Kurt Beier Transport A/S og fire tiltalte chefer blev frifundet for anklagen om økonomisk udnyttelse af 30 asiatiske chauffører. Virksomheden og dens direktør blev idømt bøder for ulovligt at huse chaufførerne i en slumlejr.(2)

 

Menneskehandel?

Der skete også en efterforskning af, om chaufførerne havde været udsat for menneskehandel - så det havde karakter af tvangsarbejde ifølge bestemmelserne i straffeloven(3). En uges tid senere konkluderede Center mod Menneskehandel, at de 26 chauffører var ofre for menneskehandel til tvangsarbejde i Danmark(4). Centeret under Socialstyrelsen havde lavet interview med chaufførerne og vurderet deres forhold. Sagen drejer sig om 22 filippinere og fire srilankanere.

I juli 2020 droppede anklagemyndigheden dog sigtelsen for overtrædelse af straffelovens paragraf om menneskehandel. Hvorledes denne underkendelse af Centeret kunne lade sig gøre, er lidt af et mysterium.

 

Tiltalen lød på åger af særlig grov beskaffenhed

Lad os se nærmere på, hvordan politiets tiltale lød. Tiltalen mod firmaet Kurt Beier Transport A/S og en række personer i firmaet lød som sagt på overtrædelse af straffelovens § 286 –åger af særlig grov beskaffenhed.

 

Chaufførerne var blevet rekrutteret på Filippinerne og Sri Lanka af en af de tiltalte på foranledning af Kurt Beier Transport AIS og ansat som lastbilchauffører i henhold til ansættelseskontrakter med et polsk firma: HBT Internationale Transporte SP.Z.O.O. i Koszalin. Det skete gennem en dansk stedfortræder i Polen, som der også blev rejst tiltale mod.

 

Deres ansættelseskontrakter var udfærdiget på engelsk og polsk, og med henvisning til polsk lovgivning og regler, og de skulle udføre arbejdet i Polen. Men i tiltalen anses chaufførerne reelt som ansat i Kurt Beier Transport A/S, Guldborgsund 5 i Esbjerg under ledelse af en direktør og medejer. Tiltalen nævner, at de var uden kendskab til det danske sprog, dansk lovgivning og danske forhold og arbejdede med udgangspunkt fra Kurt Beier Transport A/S’ afdeling i Padborg, under en afdelingsleder fra firmaet.

 

De blev huset under trange og kummerlige forhold i ulovligt opsatte og ikke- beboelsesegnede, containerlignende bygninger eller i lastbiler, og hvor madlavning måtte foregå udendørs eller på gangarealer, selv om chaufførerne i kontrakterne var lovet gratis, passende indkvartering. Ligesom de i forbindelse med kørsler skulle opholde sig ulønnet i lastbilerne, imens en kollega kørte, og i disse tidsrum var uden mulighed for at forlade arbejdspladsen, når de havde fri, og de stod uden sundhedsforsikring i Danmark. For arbejdet skulle de filippinske chauffører efter kontrakterne modtage en grundløn på 475 US dollars med feriepenge og et månedligt tillæg på 713,50 US dollars, anført til i alt 1.060 US dollars, svarende til ca. 7.280 kr. om måneden. Mens de srilankanske chauffører efter kontrakterne skulle modtage en grundløn på 1.000 PLN (polske zloty) med et engangsbeløb for at stå til rådighed på 500 PLN og en motivationsbonus på 500 PLN, anført til i alt 2.000 PLN, svarende til ca. 3.278 kr. om måneden. Hertil kom uspecificerede diæter, hvor den reelle udbetaling for chaufførerne - som skete via Kurt Beier Transport A/S’ bogholderi, under ledelse af en medejer som ligeledes varetog selskabets e-boks - var varierende. ​​ Sammenlagt var det mindst 6.053 euro - svarende til ca. 45.000 kr. ​​ - mindre end det samlede krav i henhold til kontrakterne. ​​ Sammenlagt blev der i 2018 udbetalt 1.208.595 kr. til chaufførerne, hvilket i det hele var væsentligt under lønniveauet for tilsvarende arbejde i Danmark, som i 2018 fastsættes skønsmæssigt til sammenlagt ikke under 5.405.328,93 kr. før A-skat og AM-bidrag. Chaufførerne modtog ikke lønsedler; og hjemrejsen var dikteret af fortsat arbejdsydelse.

 

Alt i alt tilegnede de tiltalte sig en betydelig økonomisk fordel og vinding på skønsmæssigt ikke under 4.196.733 kr. i form af sparede omkostninger, hvorved chaufførerne led et tilsvarende formuetab.  ​​​​ 

 

Ingen fornødne arbejds- og byggetilladelser i Danmark

Endvidere blev firmaet tiltalt for overtrædelse af udlændingelovens § 59 for forsætligt at have beskæftiget de filippinske og srilankanske statsborgere uden fornødne arbejdstilladelser i Danmark, hvorved det tiltalte selskab søgte og opnåede en økonomisk fordel for sig selv eller andre, ligesom de tiltalte stillede de nævnte husrum til rådighed for udlændingene.

 

Firmaet blev også tiltalt for overtrædelse af byggeloven §§ 30a for uden at indhente forudgående bygge- eller ibrugtagningstilladelse, at have opført ny bebyggelse i form af fire præfabrikerede bygninger og taget dem i brug til bygningsmæssig udnyttelse, idet bygningerne blev anvendt til chaufførhotel med indrettet soverum og køkken til madlavning til brug for chaufførerne.

 

Ingen sikker brandevakuering og flugtvej

Der blev yderligere rejst tiltale for overtrædelse af bygningsreglementets bestemmelser ved på samme tid og sted, at have designet, projekteret og udført byggeriet - uden at der i tilfælde af brand kunne ske en sikker evakuering og redning af personer, uden at personer kunne blive opmærksomme på en brands opståen, så der hurtigt kunne påbegyndes en sikker evakuering, uden at der var installeret brandtekniske installationer til varsling af personer og alarmering af redningsberedskabet, uden sikker flugtvej, indretning med redningsåbner/åbning, og uden ventilering, så der sikredes tilfredsstillende luftkvalitet og fugtforhold i forhold til anvendelsen. ​​ Den ene bygningsgruppe var placeret skjult bag en trailer og en brændbar oplagring af paller, adgangsdøren til bygningsgruppen var skjult mod en eksisterende bygning, der fandtes ikke røgalarmer i bygningerne, der var ikke ​​ etableret røgalarmsanlæg tilsluttet strømforsyning med batteri-backup, der fandtes ikke flugtvejsskiltning eller belysning, der var oplagring af gasflasker i flugtvejsgangen, der var ikke brandslukningsmateriel på stedet, og der var ​​ ikke redningsåbninger til det fri, fordi disse var afblændet med plader og afspærret med inventar, og endelig var der ikke ​​ etableret ventilationsanlæg.

 

Endelig tiltaltes firmaet for overtrædelse af regler om brandværnsforanstaltninger ved at have undladt at anmelde opsætning og indretning af soverumsafsnit med mere end 10 sovepladser til kommunalbestyrelsen før lokalernes ibrugtagning, for ikke at have opfyldt krav i medfør af de driftsmæssige forskrifter, idet der ikke var nogen brand- og evakuerings-instruks, og ved at være ansvarlig for, at flere nødvendige redningsåbninger var blokerede, at flugtveje ikke var frie og ryddelige i hele deres bredde, at der ikke var brandslutningsmateriel ved lokalerne, ligesom der ikke var installeret flugtvejsbelysning, varslingsanlæg eller røgalarmer.

 

Chaufførernes historier

Dommen gengiver en lang række udsagn om chaufførernes arbejdsforhold, som er rystende læsning.

 

Fra dommen:

 

”De kunne godt opsige deres kontrakt. Så måtte de rejse hjem og selv betale for hjemrejsen. Der var en, der tog hjem og bad om at få et certifikat på ansættelsen. De krævede 2.300 euro for det. Så tog han bare hjem uden. Hvis de blev i den fulde kontraktperiode, ville de få hjemrejsen betalt”.

 

”Adspurgt om der har været fremført nogen form for trusler i den anledning, har vidnet til politiet forklaret: at der ikke kom direkte trusler, men at der blev “råbt og skreget” efter afhørte og hans filippinske kollegaer, hvis de ikke gjorde som der blev sagt.” Adspurgt hvad der skete, hvis vidnet opsagde arbejdsforholdet, og om der var mulighed for opsigelse, har vidnet til politiet forklaret: Afhørte har indgået aftale jf. kontrakten pålydende 2 år, og der er ingen opsigelse noteret. I givet fald ville han stå alene uden videre hjælp.”

 

”Afhørte har fået oplyst, at når han opsiger, så skal han selv betale udgifterne til tachokortet, opholdstilladelsen samt EU-kørekort, og han skal selv betale hjemrejsen. Han føler sig derfor bundet til at blive minimum i 2 år, før han kan foretage hjemrejse. Har hørt fra andre chauffører, der gerne ville hjem, men som firmaet har holdt fast på, så de ikke kunne rejse hjem.”

 

”Adspurgt om vidnet på noget tidspunkt i Polen eller Danmark er blevet truet verbalt, og i givet fald hvorfor, har vidnet til politiet forklaret: at han har følt sig truet i forhold til at blive sendt hjem til Filippinerne. Det skete, når han var ude og køre alene, og i den forbindelse fik at vide, at han skulle køre en dobbeltvagt. Her blev det nævnt til afhørte, at hvis han ikke ville tage dobbeltvagten, så ville han blive sendt retur til Filippinerne. Truslerne kom fra diverse disponenter, som varetog de ruter, afhørte kørte. Derudover har en person, som stod for oplæring de to første uger i Polen, sagt til chaufførerne, at hvis de ikke gør som der bliver sagt, så ville de blive sendt hjem igen, da firmaet sagtens kunne få nye chauffører.”

 

”Vidnet har vedstået sin forklaring til politiet. Vidnet har supplerende forklaret, at han er blevet truet med at blive sendt hjem for egen regning. Han skulle, hvis han blev sendt hjem, selv betale flybilletten og ligeledes betale for de forskellige dokumenter, som arbejdsgiveren havde haft udgifter til”.

 

Boligforhold

Chaufførerne fik forevist fotos af gode boligforhold, som så lovende ud. Samtidig havde de optaget gæld for at få de nødvendige papirer - noget som betød at de havde svært ved at bryde kontrakten på grund af de store udgifter til en hjemrejse. Ved ankomsten til Polen fandt de ud af, at boligforhold betød indkvartering i containere uden umiddelbar adgang til toilet og bad. Noget som gentog sig, da de kom til Padborg, hvorfra det meste af deres kørsel udgik.

​​ 

Fra dommen:

 

”Adspurgt om vidnet følte sig vildledt med hensyn til indkvartering boligforhold, har vidnet til politiet forklaret: At han ved indgåelse af kontrakten fik at vide, at boligforholdene ville være `passende’. Han følte ikke, at boligforholdene i Polen havde været passende — der var tale om containere, der var ombygget til beboelse og det ene toilet på stedet lå langt fra beboelsesafdelingen. Da afhørte kom til Padborg, følte han ikke, at boligforholdene var bedre end i Polen. Han anså det ikke som “passende’, at han skulle bo meget tæt sammen med andre chauffører, ligesom toiletforholdene ikke var gode, og køkkenfaciliteter var til dels udendørs. Afhørte forklarede, at “passende”— som anført i kontrakten — kunne betyde mange ting. Ved. ansættelsessamtalen i Filippinerne fik afhørte forevist et foto af et hus — som om at det var det sted, hvor han skulle bo. Ved ansættelsessamtalen fik han intet at vide om, hvor mange personer, der skulle bo sammen i et værelse. I ansættelsessamtalen var det ikke blevet præciseret, hvordan boligforholdene i DK ville være.”

 

”Forholdene var ligesom i Polen med containere og madlavning på borde udenfor. Hans private grej havde han i lastbilen. Han blev udstationeret i Tyskland og boede i lastbilen i 6 måneder. Han havde base hos firmaet NTG i Ense (vist nok) i Tyskland, men kørte for det meste rundt i Europa. De kørte stadig i Kurt Beiers lastbiler”.

 

”Ja, han føler sig vildledt. Der blev oplyst, at der var gode forhold - men de viste sig, at være næsten som slumkvarterer, da det kom til stykket. Fik vist nogle billeder af flotte bygninger, hvor de skulle bo. I starten var det Polen, og han havde fået oplyst, at han ville komme til Danmark efter ophold i Polen. Hvor fra han så skulle køre rundt i Europa”.

 

”Vidnet forklarede supplerende, at han den 8. oktober 2018 fortsat boede i en container i Padborg. Den pågældende dag blev dørene til containerne skruet fast, og chaufførerne kørt til Flensborg. Det skete, fordi der var tilsyn. Da de kom tilbage til Padborg, var dørene til containerne fortsat låste. Formålet var, at der ikke var nogen, som skulle se, at der boede folk i containerne. Han har fået at vide, at det skete, fordi myndighederne ville lave en inspektion, og at de ikke måtte se, hvordan de boede. Han mener, at der var mere end 40 chauffører, der blev kørt til Flensborg. De blev kørt i mere end 4 busser dertil. De chauffører, der boede i hus, blev tilbage i Padborg, da vidnet og de andre tog til Flensborg. De var i Flensborg i 2-3 timer. Da de kom tilbage, kunne de komme ind i containerne igen. Det var Adrian, som kørte den ene bus, mens en anden bus blev kørt af en fra firmaet og de andre busser af nogle fra kontoret. Vidnet har optaget en video af det, da dørene til containerne blev skruet fast. Denne video har vidnet afleveret til politiet”.

 

”Adspurgt om vidnet havde sin bagage med under kørsel i lastbil, eller om bagagen stod i Padborg - og har Padborg været at regne for vidnets bopæl i Danmark - har vidnet til politiet forklaret: at han altid havde alle sine ejendele med sig, når han var på tur /ude at køre lastbil. Der var ikke noget depotrum på pladsen i Padborg og det var derfor ikke muligt, at efterlade dele af bagagen i Padborg. Afhørte forklarede, at de ejendele han har fylder to små kufferter og en stor kuffert.”

 

“Boligforholdene var helt forfærdelige, idet de skulle bo i en ombygget lastbil, og lave mad under lastbilen. Vidnet har vedstået sin forklaring til politiet. Vidnet har supplerende forklaret, at han i to uger i Padborg boede i en ombygget lastbil. Derefter flyttede han til en container, hvor de boede otte sammen. De lavede mad i containeren. Bad og toilet var langt væk. Der var mulighed for bad hver dag”.

 

”Adspurgt om vidnet havde sin bagage med under kørsel i lastbil, eller om bagagen stod i Padborg, og har Padborg været at regne for vidnets bopæl i Danmark, har vidnet til politiet forklaret: ‘Afhørte havde sin bagage med i lastbilen, når han var ude og køre, men ellers i container-byen i Padborg. Afhørte forklarede, at Padborg var deres bopæl i Danmark, men grundet manglende information troede afhørte og hans kollegaer, at containerne var midlertidige boliger”.

 

”Adspurgt om vidnet følte sig vildledt med hensyn til indkvartering /boligforhold, har vidnet til politiet forklaret: “Der blev lovet gode boligforhold med mad og det hele. Han har boet i container i ca.3 måneder i Danmark. De boede fire mænd i et lille rum i en container med køkken. I Polen boede de også i container. Samme forhold som i Danmark.”

 

“Han føler sig vildledt. Billederne, de fik vist til infomødet i Filippinerne, havde intet med de faktiske boligforhold at gøre. Vidnet har vedstået sin forklaring til politiet. Vidnet har supplerende forklaret, at han havde fået forevist et foto af en toetagers bygning. De sagde, at der var gode toiletforhold. De ville bygge en ny bygning med plads til de 200 chauffører fra Filippinerne. Han havde fået at vide, at 2-3 personer skulle dele et værelse. Mens han var i Polen, boede han i et slags hotel. Efter at være kommet til Danmark, boede han i en container. De var 4 personer om containeren”.

 

”Adspurgt om vidnet har boet i Europa i andre container-byer, har vidnet til politiet forklaret: Under ansættelsen v. Kurt Beier har afhørte kortvarigt boet i en lastbil i Tyskland. Lastbilen var ombygget til beboelse. Lastbilen var placeret i en by, som ligger ca. 500 km fra den dansk-tyske grænse.”

 

Sygdom

”Adspurgt om vidnet følte sig vildledt med hensyn til sundhedsforsikring /lægehjælp, har vidnet til politiet forklaret: “Blev lovet lægehjælp. De fik på intet tidspunkt noget sygesikringsbevis. Han har ikke selv haft brug for læge. En kollega blev syg og skulle på sygehus med ambulance. Han blev sendt hjem igen, da han ikke kunne betale.”

 

”Der blev oplyst, at der var forsikring imod sygdom i Polen. Men det var der ikke i Danmark. Han har ikke selv haft brug for læge eller medicin.”

 

”Adspurgt om vidnet følte sig vildledt med hensyn til sundhedsforsikring /lægehjælp, har vidnet til politiet forklaret: Nej, der var ikke oplyst noget omkring sundhedsforsikring, og han har ikke modtaget noget gult eller blåt sundhedskort. Vidnet har vedstået sin forklaring til politiet. Vidnet har supplerende forklaret, at han selv skulle betale, hvis han blev syg, men han har ikke i forbindelse med ansættelsen været syg”.

 

Om kørsel

Chaufførerne blev via GPS overvåget af firmaet, som pressede dem. Ligesom hensynet til reglerne om køre- og hviletid åbenbart ikke betød noget.

Fra dommen:

 

”Han er ofte blevet truet til at overtræde køre-hviletid. Der blev sagt: fuld gas, fuld speed. Lige så snart han holdt pause, var en ekspedient i telefonen, og han fik at vide, at han skal fortsætte kørslen, selv om han ikke kunne overholde køre-hvile-tid. Han fik bare at vide, at han skulle levere varerne til tiden. Han har haft meget overarbejde. De har ofte kørt i 21 timer med to chauffører. De har aldrig fået udbetalt løn for overarbejde. De havde dagligt overarbejde. Han kan dog ikke sige, hvor mange timer pr. uge”.

 

”Han oplyser, at de lastbiler de kører i er forsynet med GPS. Firmaet holdet hele tiden øje med GPS’en, og de bliver ringet op næsten hver gang, de holder pause eller andet og bliver ‘svinet’ til. Som bliver nævnt som fuck, idiot m.v.’

 

”De var to chauffører på bilen og skiftedes til at køre. De kørte ca. 21. timer i døgnet, ind imellem flere. Deres rutiner er, at de får 24 timer fri i den første uge, i anden uge fik de 45 timer fri. Sådan skifter vagterne over to uger. De var hjemløse og levede i lastbilerne. De fik ikke ekstra løn for ekstra arbejdstimer”.

”De fik at vide, at deres kørsel var efter reglerne i Europa, og de kunne ikke sige nej til at køre så mange timer. De blev truet med, at de kunne tage hjem straks, hvis de ikke ville køre som forlangt. De skulle så selv betale for hjemrejsen. Der var flere, der tog hjem, fordi de ikke kunne udholde forholdene. Deres kørsel var overvåget af firmaet. De fik skæld ud, hvis de holdt en pause. De kørte, mens de spiste. Det eneste tidspunkt, lastbilen holder pause, er når chaufførerne skifter, og de skifter tachokort efter 4½ time. Reglerne kræver skift efter 4½ time. Han har tit kørt længere end det, hvis de skulle skynde sig til et bestemt sted. Han blev nødt til det for at nå det, han skulle. Når han ikke kører, skal han sidde ved siden af og holde øje med, at den anden chauffør ikke gør fejl. Han må ikke sove”.

 

”Adspurgt om vidnet har følt sig presset til at bryde regler mht. køre- og hviletids/hastighed mv., har vidnet til politiet forklaret: “Fra firmaet Kurt Beier/kørselskontoret var han flere gange blevet opfordret til at være hurtigt fremme med de varer, der skulle køres. Han var flere gange blevet ringet op fra firmaet, når han var på tur og holdt stille. Fra firmaet kunne man se, at bilen holdt stille, og han var så gentagne gange ved pauser telefonisk blevet opfordret til ikke at holde lange pauser.”

 

”Vidnet har vedstået sin forklaring til politiet. Vidnet har supplerende forklaret, at disponenten ringede op og brugte skældsord, når vidnet holdt pause, og det selvom vidnet bare var standset, fordi han skulle på toilettet. De overholdt pauserne i henhold til reglerne for køre/hviletid”.

”Er mange gange blevet tvunget til at køre videre for at nå en kunde, selv om køre/hviletid blev overtrådt. Firmaet ville betale, når der skulle betales en bøde. Aftalen var, at såfremt han havde overtrådt reglerne meget, skulle han kontakte firmaet, så de kunne justere på tachokortet.’

 

”Adspurgt om vidnet har følt sig presset til at bryde regler mht. køre- og hviletids/hastighed mv., har vidnet til politiet forklaret: at når han kørte sammen med en anden chauffør i lastbilen, så var der ikke megen hvile. Her skiftes de til at køre. De kørte 18 timer i træk, 9 timer hver, og holdt herefter 9 timers pause. Afhørte fik kun løn for de timer, han selv kørte.”

 

”Adspurgt om vidnet er blevet chikaneret eller råbt efter, har vidnet til politiet forklaret: at når han ringede til hovedkontoret med et problem, og de fandt ud af, han var fra Filippinerne, blev de meget nedladende”.

 

Lønforhold

 

”Ja, han føler sig vildledt med hensyn til løn. Fik på Filippinerne oplyst 1.060 euro pr. måned, men fik kun 1.030 euro. Har ikke fået nogen forklaring på, hvorfor de sidste 30 euro ikke er betalt. Han oplyser i øvrigt, at han aldrig har modtaget en lønseddel fra firmaet. De andre chauffører har heller ikke modtaget lønsedler. Lønnen bliver indsat på deres konto, som er i banken PKO”.

 

”Afhørte forklarede, at han havde omkring 25 timers overarbejde ugentligt, som han ikke fik betaling for. Vidnet har vedstået sin forklaring til politiet. Vidnet har supplerende forklaret, at han ikke kunne sige nej til at tage overarbejde. De havde en bog, hvor der stod, at arbejdstid og køretid var to forskellige ting. Køretiden og arbejdstiden var sammenlagt 15 timer om dagen, heraf 9 timers køretid. Det var køretiden, de fik betaling for. Afhørte føler sig tvunget til at blive i jobbet, for hvis han opsiger sit job, skal han selv forestå betaling af flyrejse hjem, samt førerkort, opholdstilladelse og alt andet, hvad HBT havde betalt for i forbindelse med deres ansættelse.

 

“Han føler sig vildledt, ikke i forhold til det aftalte beløb, men i forhold til at beløbet er langt fra nok til at leve i Europa og samtidig forsørge sin familie i Filippinerne.”

 

”Vidnet arbejdede som chauffør på Filippinerne. Han tjente 30.000- - 35.000 pesos om måneden. Han har kone og to børn i Filippinerne. Han mener, at han i alt har sendt 6.000 euro hjem i den tid, han har været i Europa. Han har ikke penge til sin egen hjemrejse”.

 

”Adspurgt om vidnet følte sig vildledt med hensyn til løn, har vidnet til politiet forklaret: “Lønnen var som oplyst 1060 euro, men de fik kun udbetalt 1030. Dette gælder for alle de chauffører, som han kender. Han tror, det er omkring 200 filippinske chauffører.”

 

”Adspurgt om vidnet har fået løn under sit ophold i Polen, har vidnet til politiet forklaret: “Afhørte fik en form for lommepenge i form af 400 zloty. Dette beløb klarede han sig for i 3 uger i Polen. Han havde dog selv lidt penge med sig fra Filippinerne. Det havde ikke været muligt for at ham, at brødføde sig selv for 400 zloty i en periode på 3 uger. Beløbet på 400 zloty blev trukket fra den første løn, som afhørte herefter modtog fra firmaet”

 

”Første gang afhørte fik løn, modtog han 1030 Euro per måned. Han har i ansættelsesperioden på intet tidspunkt modtaget 1060 Euro, som oprindeligt aftalt i kontrakten. Han havde ingen anelse om, hvor de manglende 30 Euro blev af. Han får ingen lønseddel, månedslønnen bliver hver måned overført til afhørtes konto i en bank i Polen”.

 

“At han jf. kontrakten skal/kan køre 56 timer om ugen. Afhørte har haft overarbejde mange gange i løbet af de uger, han havde været ansat. Han havde ikke modtaget ekstra betaling for overarbejde på noget tidspunkt. Afhørte forklarede, at han havde kørt meget — alle ugens dage undtagen søndag, idet han her ikke måtte køre på motorvejen i Tyskland. Afhørte havde som regel arbejdet hver eneste dag fra mandag til og med lørdag. Afhørte kunne ikke redegøre for, hvor mange timer han havde haft som overarbejde.”

 

”Adspurgt hvad der skete, hvis vidnet opsagde arbejdsforholdet, og om der var mulighed for opsigelse, har vidnet til politiet forklaret: ‘Han kan godt opsige kontrakten, men han skal selv betale de udgifter som firmaet har haft. Samt selvbetale hjemrejse. Så i praksis er det næsten umuligt at opsige kontrakten.”

”Vidnet har vedstået sin forklaring til politiet. Vidnet forklarede supplerende, at han selv skulle betale flybillet og arbejdsgiverens udgifter til visum og papirer, hvis kontrakten blev afbrudt før tid. Det var en fra bureauet, der sagde det til ham. Vidnet mener, at udgiften til dokumenter ville beløbe sig til ca. 30.000 pesos”.

 

Noter

1. ​​ Udskrift af dombogen afsagt den 25. august 2021, Rettens nr. KO 1-4652/202, Politiets nr. 3300-74135-00002-18, Anklagemyndigheden mod Kurt Beier Transport A/S, cvr-nummer 35253637 og en række personer i ledelsen

2. Statsadvokat anker ikke dom i Padborg-sag. Fagbladet 3F,

3.https://fagbladet3f.dk/artikel/statsadvokat-anker-ikke-dom-i-padborg-sag

4. Center: 26 chauffører er ofre for menneskehandel | Fagbladet 3F

Deltag i debatten og kommenter på artiklen (kun for medlemmer)

  • […] „Padborg-dommen og udenlandske chauffører – Udbytning er kapitalismens DNA“ vom 15. Dezenber  2021 von John Graversgaard, Mitglied des Redaktionsteams von Kritisk Revy, […]

  • Om skribenten

    John Graversgaard

    John Graversgaard

    Aktiv i Enhedslisten, og beskæftiger sig med arbejdsmiljø, antiracisme, international solidaritet og boligpolitik. Er cand.psyk, forfatter og skribent, og tidligere tilsynsførende i Arbejdstilsynet gennem 29 år. Læs mere