Pædofile satanister, kontrolleret opposition og gale globalister: Forstå ‘konspiratismen’ og JFK21

Lørdag 29. august mødtes et par hundrede demonstranter fra hele landet i København under parolen ”Frihed eller fascisme”, for at demonstrere imod mundbind, mikrochips, tvangsvacciner, og hvad de ser som en ‘fake coronakrise’ – men også imod 5G, handel med børn og deep state (en hemmelig stat der opererer uden for demokratisk kontrol, red.). Samme dag mødte godt 18.000 demonstranter op i Berlin i en lignende protest, hvoraf flere prøvede at storme Rigsdagsbygningen.

I London, Zürich, Rom, Paris og flere andre storbyer er billedet det samme: Konspirationsteoretikerne opruster og massemobiliserer. Men hvem er konspirationsteoretikerne, og hvorfor ser vi denne opblomstring og massemobilisering?

Den konspiratoriske tanke

Konspirationsteoretikere er forskellige som alle andre, og der er grader af deres engagement. Nogle nøjes med at tro på, at amerikanernes månelanding i 1969 var optaget i Nevada, og holder det ved det. Andre spinner denne teori ind i et kompliceret net af andre fortællinger, hvor løgnen om månelandingen blot er én ud af mange, for eksempel om mordet på John F. Kennedy, terrorangrebet den 11. september 2001 – eller coronakrisen. Nogle går endnu et skridt videre, og giver konspirationsteorien en stærk okkultistisk dimension og involverer aliens, reptiler, Lucifer eller mørk magi. 

Gennem de fleste konspirationsteorier og -teoretikere strømmer der trods deres diversitet alligevel en række idéer og fællestræk, som gør, at vi kan tale om en konspiratorisk tanke. Konspiratismens hovedelementer kan kort skitseres som følger:

1. Paranoia. Verden er præget af hemmelige selskaber, loger og sammensværgelser med skjulte, onde dagsordener.

2. Motiveret ræsonnering. Konspiratisterne starter med konklusionen og leder derefter efter tegn og mønstre, der ”beviser” den.

3. Manikæisme. Konspiratismen inddeler verden i det gode og det onde, og der er ingen mellemstationer mellem disse to antagonistiske lejre. Politiske modstandere er ”kollaboratører,” ”landsforrædere”, ”psykopater” og ”fjender af folket.”

4. Populisme. Konspiratismen stiller sig på det gode folks side imod en ond og bedragerisk elite. Hvem ”folket” og ”eliten” er, varierer fra teori til teori og står ofte hen i det uvisse.

JFK21: Chemtrails og white genocide

Når man læser om den nutidige danske konspiratist-bevægelse, dukker én bestemt forening op igen og igen, nemlig JFK21. Forkortelsen står dels for ”Jorden, Frihed, Kundskab”, og er dels en hyldest til John F. Kennedy.

Partiet blev stiftet i 2016, og har siden forsøgt at komme i både Folketinget og lokale byråd. Det kombinerer stort set alle konspirationsteorier i én samlet fortælling: Verden styres af en gruppe onde, pædofile satanister, også kaldet ‘globalister’, der siden middelalderen har udbyttet befolkninger og lande ved at gældsætte dem.

Globalisterne består af et par hundrede jødiske og kristne familier og loger, og de tæller blandt andet prominente navne som Justin Bieber, Pave Benedict, George Soros og Hillary Clinton. I partiets tekster og interviews kan man læse om tvangsvaccinering, 5G-overvågning, chemtrails, white genocide og hemmelige, internationale sammensværgelser og loger.

Manden i midten

”Hvem er Mads Palsvig?” stod der på plakater og med gul kridt-skrift på københavnske gader under folketingsvalget i 2019.

Og det er et godt spørgsmål, for i midten af JFK21-bevægelsen – og dermed i toppen af det danske konspiratoriske miljø – står den 55-årige partistifter og -formand Mads Palsvig. Han er uddannet jurist og finansøkonom, gift, har tre børn og blev ansat på Fondsbørsen i 1986, hvor han til at begynde med handlede med statsobligationer. Derfra gik investmentbanker-karrieren gennem firmaer som Danske Invest, Credit Suisse og Morgan Stanley, og han nåede at arbejde i både London og Hong Kong og blev mangemillionær, inden han i starten af 2010’erne blev fyret og blacklistet fra lignende jobs.

“Genstarten af historien er samtidig en genfortryllelse. Over for en kedelig, grå, bureaukratiseret verden, hvor politik ofte foregår i lukkede forhandlingslokaler i et utilgængeligt sprog, indsætter konspiratisterne okkulte symboler, ældgamle myter og hemmelige sammensværgelser..”

+

I 2016 stiftede han JFK21, der dog ikke nåede at blive opstillingsberettiget til folketingsvalget i 2019. Derfor stillede Palsvig op som løsgænger i Københavns storkreds og fik 826 stemmer, hvilket var det højeste blandt løsgængere det år.

Vind i sejlene

Hvor stor opbakning JFK21 har, ved vi ikke. Partiet har ikke offentliggjort noget medlemstal, men har ifølge sin Facebookside – der har næsten 12.000 følgere – været oppe på 3.000 vælgererklæringer og 4.000 såkaldte støtteerklæringer.

Noget tyder til gengæld klart på, at partiet har fået vind i sejlene under coronakrisen. Deres demonstrationer, som de har holdt siden starten af nedlukningen, er gået fra at have meget få deltagere og ingen mediedækning, til at kunne mobilisere 100-200 mennesker, tiltrække influencere med tonsvis af følgere, og sætte dagsordenen i landsdækkende medier, som de formåede den 29. august.

Siden stiftelsen i 2016 har JFK21 holdt adskillige offentlige møder, foredrag og demonstrationer. I august protesterede de for eksempel foran Sundhedsstyrelsen imod mundbind og Søren Brostrøms angivelige løgne, og i det hele taget har coronakrisen og nedlukningen været den perfekte storm for konspirationister som JFK21. Det faktum, at staten har fået mere magt og øget kontrollen og overvågningen med borgerne, uklare og skiftende udmeldinger fra sundhedsmyndigheder, videnskabsfolk og eksperter, krydret med den generelle uvished og usikkerhed, der følger enhver krise, har tilsammen skabt en frodig fodboldbane, konspiratorerne har kunne boltre sig på.

Nej tak til ‘kulturmarxisme’ og pædofili

JFK21 har opbygget et sindrigt informations-økosystem med nyhedsbreve, en officiel Facebookside og adskillige lukkede facebookgrupper.

Systemet af Facebookgrupper består af en stor gruppe for informationsdeling (”public service”) for alle medlemmer af partiet, en gruppe for JFK Ungdom, grupper for lokale afdelinger, samt 28 såkaldte mærkesagsgrupper, hvoraf man kun må være med i én. Ifølge ”public service”-gruppen er det ”stadig et privilegie og ikke en ret at poste og kommentere på denne side” og ”JFK blokerer alle, der kommer med vildledende, flabede, løgnagtige kommentarer.”

Desuden forbeholder JFK sig retten til at blokere alle, der støtter eller “forsvarer satanisme og pædofili”-  og de vil fjerne alle ”SJW’s (’social justice warriors, red.’), kulturmarxister, fabiansocialister og andre der mener, at ’måden’ man omtaler en person på” – som når Hillary Clinton bliver døbt Killary – “er vigtigere end hvad personen måtte have lavet.”

Hvorfor lider jeg?

Når man undersøger og forsøger at forklare konspirationsteorier og deres tilslutning, anlægger man typisk ét af to perspektiver. Det første perspektiv er individualistisk, og ser konspirationsteorier som udtryk for en uheldig brist hos særlige enkeltpersoner: Konspirationsteoretikere er skøre, eller har kognitivt, måske endda genetisk, anlæg for at være over-paranoide.

Det andet perspektiv ser på konspirationsteorier som et samfundsmæssigt anliggende: Konspirationsteorier opstår og trives under særlige samfundsmæssige situationer, eksempelvis i krisetider. Det er dét perspektiv, jeg anlægger. Engang kendte vi den typiske konspirationsteoretiker som en mand, der sad i sine forældres kælder, ikke kunne få en kæreste og i stedet brugte al sin tid på obskure internetfora. Men nu ved vi, at konspirationsteoretikeren kan være hvem som helst.

Konspirationsteorier er grundlæggende et svar på spørgsmålet: Hvorfor lider jeg? Som svar spinder konspiratismen en sammenhængende fortælling om verden, der udpeger en skurk, nemlig globalisterne, Illuminati, frimurerne eller jøderne.

Genaktiveringen af historien

Dermed genintroducerer konspirationsteorierne modsætningsforholdet i politik. En af de mest dominerende fortællinger siden murens fald har været, at det liberale demokrati – i Danmark kombineret med en velfærdsstat – kunne løse alle vores problemer, og at selv de største interessemodsætninger og uenigheder kunne overkommes rundt om systemets forhandlingsborde. Der var med andre ord ingen grund til revolution; samfundet kunne reformeres og perfektioneres gennem kompromiser, pragmatisme og good governance. Eller som den amerikanske politolog Francis Fukuyama turnerede med fra 1990’erne og frem: Det er umuligt at tænke sig et system, der er grundlæggende anderledes end det liberale, kapitalistiske demokrati og samtidig er bedre. Historien er slut.

Konspiratismen går frontalt imod det billede, bevæbnet med en fortælling om, at historien langt fra er slut. Tværtimod er der mere undertrykkelse end nogensinde før, og ifølge teorien om ‘Qanon’, foregår der sågar en heroisk frihedskamp med Donald Trump og den mystiske ”Q” som hovedpersoner imod the deep state og de pædofile, sataniske globalister.

Genstarten af historien er samtidig en genfortryllelse. Over for en kedelig, grå, bureaukratiseret verden, hvor politik ofte foregår i lukkede forhandlingslokaler i et utilgængeligt sprog, indsætter konspiratisterne okkulte symboler, ældgamle myter og hemmelige sammensværgelser. De konstruerer en metafysik bestående af lyset mod mørket, det gode mod det onde – eller friheden mod fascismen, som demonstrationen foran Christiansborg i slut-august proklamerede.

Venstrefløjen eller konspiratisterne – hvis kritik leder til den virkeligste virkelighed?

Konspiratismen har længe tiltrukket danske venstreorienterede. Det må dog ikke narre en til at tro, at konspiratismen er en venstreorienteret bevægelse. Tænk blot på Mads Palsvigs påstand om, at flygtningestrømmene over Middelhavet i virkeligheden handler om et ”white genocide” orkestreret af George Soros.

Hvordan kan vi så forstå den venstreorienterede dragning imod konspiratismen?

Konspiratisternes verdensbillede har på overfladen en del ligheder med et traditionelt socialistisk verdensbillede, nemlig at samfundet grundlæggende er præget af en antagonisme mellem et lille mindretal af undertrykkere, og de undertrykte, der skal gøre oprør.

Ligheden giver sig også  udtryk i konspiratisternes paroler. Til JFK21’s august-demonstration kunne man se skilte og bannere med slogans som ”min krop, mit valg”; ”nej til fascisme” og ”giv os vores frihed tilbage” – paroler, der lige så godt kunne optræde til venstreorienterede protester. I JFK21’s program kan man læse, at de går ind for en demokratisk kontrol med bankerne, 100 % økologi og stop for al krig i verden. Desuden kritiserer de medierne for at være ensidige, borgerlige og systembevarende, præcis som mange venstreorienterede gør. Den beskrivelse kunne jo lige så vel have været en forklaring på, hvorfor Solidaritet.dk blev lanceret!

Autoritetskritik og kritisk tænkning har altid været en del af venstrefløjens DNA. Men ifølge JFK21 er den konspiratoriske tanke virkeliggørelsen af denne grundidé. Hvor antiautoritært er det for eksempel at bakke op om den socialdemokratiske regering, som Enhedslisten gør? Hvor kritisk tænkende er det konstant at henvise til ”videnskaben,” der jo er betalt af enten staten eller private fonde – velvidende at de, som betaler for musikken, bestemmer, hvad der skal spilles? Derfor tiltrækker konspiratismen venstreorienterede, selvom bevægelsen, som citatet fra Mads Palsvig understreger, ikke som udgangspunkt har noget med venstrefløjen at gøre.

Når konspiratister åbner ild

Dele af konspiratismen har vist sig at være voldelig. I 2016 affyrede en ung mand skud på Comet Ping Pong Pizza i Washington, D.C. Han ville befri de børn, Hillary Clinton og hendes sataniske pædofiliring ifølge pizzagate-konspirationsteorien holdt fanget i pizzeriaets kælder.

I marts 2019 dræbte en mand 51 mennesker og sårede 40 i et masseskyderi i en moske under fredagsbønnen i Christchurch, New Zealand. I august samme år dræbte en mand 23 mennesker og sårede 23 andre i El Paso, Texas. Begge refererede flittigt til forskellige konspirationsteorier i deres manifester, som de havde lagt op på forummet ‘8chan’.

Under corona-nedlukningen har konspiratister i Storbritannien og Holland sat ild til 5G-master, og i Danmark melder medlemmer i anti-5G grupper sig klar til ”at tage affære.” Til demonstrationen i Berlin lørdag 29. august forsøgte flere hundrede demonstranter at storme Rigsdagsbygningen.

I Danmark var konspiratist-demonstrationen samme dag ganske fredelig, men et studie lavet af Aarhus Universitet og Niels Bohr Instituttet viser, at 10 procent af den danske befolkning – der deler konspirationsteorier på nettet – ikke er afvisende over for brugen af voldelige midler til at opnå politiske mål.

Fra mørke kælderrum til den amerikanske kongres

Mindst 78 nuværende eller tidligere kandidater til den amerikanske kongres omfavner Qanon-konspirationsteorien, og Trump roser Qanons følgere som fædrelandskærlige. En ny måling viser, at 56 % af republikanerne i USA mener, at teorien om frihedskæmperen Q er helt eller delvis sand. I Danmark får konspirationsteorierne stadig flere stemmer blandt folk med mange følgere, for eksempel skuespiller Pernille Grumme, SOAP-sangerinde Saszeline Dreyer, fodboldspilleren Allan Nielsen og sangeren Rasmus Nøhr.

Konspiratist-bevægelserne opruster og mobiliserer. Fra engang at være relativt marginaliserede, forsøger de at nærme sig centeret af den politiske debat og offentlige opmærksomhed via sociale medier, influencere og nysgerrige journalister. Omvendt spænder den ofte obskure retorik tit  ben for at nå ud til et bredere publikum.  Fordi man er kritisk over for mundbind, køber man ikke nødvendigvis resten af konspiratisme-pakken.

Om denne moderne vækkelsesbevægelse vil vokse sig til mere end blot en lille kirke, har vi endnu til gode at se.