Pavel Durov og Elon Musk: Ytringsfrihedens tapre riddere – eller hvad?

Måske var det mest overraskende, at Ruslands udenrigsminister Sergei Lavrov og andre propagandister pludselig fremstod som forsvarere af ytringsfriheden

Det skete, da Pavel Durov – som ejer det sociale medie Telegram – var blevet anholdt i Paris søndag 25. august.

I 2015 havde han forladt Rusland, efter han havde nægtet at lukke sider på sit medie VK, som de russiske myndigheder havde krævet.

Durov blev anholdt i Paris, efter han var landet med sit privatfly fra Azerbaijan. Han blev tilbageholdt nogle dage og anklaget for at have stillet sin platform Telegram Messenger til rådighed for børneporno og andre onde ting samt at nægte at samarbejde med den franske efterretningstjeneste.

De russiske propagandister gik i selvsving over anholdelsen og rådede Durov til at vende hjem til fædrelandet.

Det var også overraskende, at dele af den russiske opposition gik med i dette kor af krav om løsladelse. Det gjaldt bl.a. systemkritikeren Maksim Katz. Han så anholdelsen som et angreb på ytringsfriheden.

Hvorfor sådan en iver efter at forsvare milliardærer?

Forklaringen er enkel. Telegram er et nyttigt værktøj – både for den russiske stat og for oppositionen. Den giver en (relativ) sikker beskedtjeneste, og den giver mulighed for at lave lukkede grupper, hvor du kan udveksle oplysninger, uden andre kan se dem.

Derfor bruger både det russiske og formentlig også det ukrainske militær Telegram-beskeder til at fortælle, hvor fjenden er, og kanonerne skal rettes ind.

For oppositionen er Telegram også en mulighed for at kommunikere uden censur. Der er andre tjenester, som kan det samme – men de er ikke nær så brugervenlige.

En anden oppositionspolitiker var ikke nær så forstående: Det var Vladimir Milov, som er økonom fra kredsen omkring den nu afdøde Aleksei Navalnij. Han lagde en video op, hvor han sagde, at han ikke forstod, at der var sådan en iver efter at forsvare milliardærer. Han fortsatte med at sige, at den russiske opposition fremstår som idioter, når de støtter Pavel Durov.

Pavel Durov er nemlig på ingen måde blokeret fra Rusland, oplyste Vladimir Milov. Han er rejst ud og ind ad Rusland mange gange. Måske 50-60 gange, selv om han har foretrukket at gå stille med det. Han har også stadigvæk russisk statsborgerskab, ligesom han er statsborger i Frankrig og De Forenede Arabiske Emirater.

Telegram er populært, hvor demokratiet har dårlige vilkår

Telegram er det mest populære sociale medie og beskedtjeneste i både Rusland og Ukraine og en del andre lande.

Det er et åbent spørgsmål, om Telegram er sikkert for brugerne eller har åbnet bagdøre for efterretningstjenester. Selv oplyser Telegram på deres hjemmeside, at ”indtil i dag har vi afsløret 0 bytes af brugerdata til tredjeparter, inklusive regeringer.” Men det er måske naivt at tro på.

Et andet spørgsmål er, om det er klogt at gå ind for, at efterretningstjenester har denne ret og i så fald hvordan. Hvis vi sammenligner med Danmark i ”gamle dage” – dengang papirbreve og fastnettelefoner var det, vi kommunikerede på – så kunne politiet dengang få ret til at bryde brevhemmeligheden og aflytte telefoner af konkrete personer med en dommerkendelse.

Det vil de færreste vel modsætte sig? Men det er mere end naivt at tro, at det ikke blev misbrugt dengang, og at muligheden ikke misbruges i dag verden over.

Det principielle spørgsmål er selvfølgelig, om internetplatforme er ansvarlige for det indhold, brugerne lægger op. Hvad nu hvis brugerne planlægger terror i en lukket gruppe?

Du kan bruge platformen både til at sprede information og misinformation. Er platformen mere ansvarlig for indholdet, end postvæsenet var i gamle dage?

I hvert fald fungerer Telegram både i Rusland, Iran, Indonesien og andre steder, hvor demokratiet har dårlige vilkår – og Pavel Durov er altså på ingen måde persona non grata i Rusland. Måske har han lavet en handel med staten?

Er Durov ved at slå en handel af?

Og måske er Durov også ved at slå en handel af i Frankrig. I hvert fald blev han løsladt efter en lille uge i varetægtsfængsel. Han måtte betale 5 millioner euro i kaution, han må ikke forlade Frankrig og skal rapportere til politiet regelmæssigt. Men intet forhindrer ham i at spise på Frankrigs bedste restauranter og bo på luksushoteller.

Retssagen bliver helt sikkert også både kompliceret og langvarig – fordi den handler om principielle spørgsmål, og fordi Durov har råd til de bedste advokater.

Det russiske netmedie Meduza har talt med Dmitry Livinsky, der er medlem af advokatforeningen i Paris og advokat med speciale i international lov. Han oplyser, at Durov maksimalt vil få 10 år i fængsel – for det er maksimum-straffen for den største af anklagerne – og i Frankrig akkumuleres fængselsstraffene ikke. Livinsky siger, at dommen måske vil blive gjort betinget, og måske vil nogle af anklagerne helt blive droppet.

Selv har Durov også anlagt en mere forsonlig tone.  Han siger til den franske avis Le Monde, at Telegrams voksende brugergruppe, som han nu sætter til 950 millioner på verdensplan, ”gør det stadig mere smertefuldt, at det er blevet lettere for kriminelle at misbruge vores platform. (…) Jeg har derfor gjort det til mit personlige mål at forbedre tingene på dette område.”

Elon Musk på banen

Elon Musk – Donald Trumps bedste ven og ejer af det sociale medie X (tidligere Twitter) var en af dem, der kom på banen for at forsvare Pavel Durov. Men få dage efter kom han selv i ilden endnu en gang.

X blev lukket ned i Brasilien 30. august, fordi de har nægtet at lukke konti, der spreder højreekstrem misinformation. Det skete efter ordre fra den brasilianske dommer Alexandre de Mores. Musk havde nægtet at lukke konti og var blevet sur og havde lukket X kontor i Brasilien. Så havde de ingen lovlig repræsentation og blev lukket.

Det er velkendt, at Elon Musk ikke bare ejer X, men også bruger det til aktivt selv at sprede misinformation. Det er også velkendt, at misinformation fra højrefløjen har spillet en meget stor rolle i brasiliansk politik.

Musk er også blevet pålagt at offentliggøre ejerkredsen for X, og ud over ham selv er det en liste over tvivlsomme oligarker, oliepenge fra Saudi-Arabien og Qatar og såmænd også nogle russiske pengemænd.

I dag er de platforme, vi kommunikerer på, i meget høj grad ejet og kontrolleret af nogle få stenrige oligarker – Elon Musk regnes fx for verdens rigeste mand – og Pavel Durov er heller ikke fattig med en formue på 11,5 milliarder dollars ifølge Forbes. 

Platformene er multinationale firmaer og opererer globalt, og naturligvis er efterretningstjenesterne højest et skridt bagefter i forsøget på at kontrollere, hvad der foregår. Det rejser nogle meget principielle og vanskelige spørgsmål om, hvordan vi forsvarer ytringsfriheden.