Pernille Frahm: Utryghed, forskelsbehandling og religions-ufrihed er blevet danske værdier

Så er det lykkedes for Dansk Folkeparti at rykke socialdemokraterne endnu et nøk til højre i udlændingepolitikken. Og med dét ryk er midten igen på vej til højre. Danske værdier skal være en del af det indviklede forhindringsløb for personer, der vil være danske statsborgere.

Det har været en del af debatten i årevis, samtidigt med at det stadigt ikke står klart for denne klummes forfatter, hvad en sådan værdi mere præcist består i. Det svæver lidt hen i det uvisse mellem Emma Gad og det gamle testamente.

Skal man prøve at indkredse det nærmere ud fra måden. politik bliver til på, så er der et par ting, som springer mig i øjnene, men som tilsyneladende er overset i ”danskheds-testen”.

Utryghed

Socialdemokraterne er i gang med en større tryghedsreform. Der skal sættes overvågning op på S-togs stationer og i storbyens minefelter. Det skal der, fordi vi skal genvinde trygheden i de pågældende områder. Vi får en historie, der handler om, at i gamle dage var der fred i gaden, nu er verden gået af lave. Men det er ikke en ny historie.

“Vi er næsten blevet vant til, at politiet har særlige beføjelser i sociale boligområder, som især bebos af mennesker med anden etnisk baggrund.”

I operaen Maskarade klager den gamle Jeronimus over ungdommens løssluppenhed. Allerede i 1905 jamrede han, at ”Fordum var der fred på gaden, førend vægteren råbte 9”. Carl Nielsen lagde dog ikke skjul på, at det var en reaktionær, gammel og sur mand, der stod for synspunktet. I dagens socialdemokratiske udspil er det noget mere uklart, hvem det repræsenterer, udover især en statsminister og en justitsminister, der vil banke ind i vores hoveder, at overvågning er frihed.

Hos Hr Jeronimus er det ungdommen – og ikke mindst hans forlystelsessyge kone, der fyrer den af med kaffe og chokolade. 

Så det må være en helt klar dansk værdi at føle sig utryg overfor ungdommen – især på gaden, og især hvis det drejer sig om mænd, og allermest især hvis de kunne mistænkes for at have andre etniske rødder end danske.

Forskelsbehandling

Forfatteren og sociologen Aydin Soei har i flere sammenhænge dokumenteret, hvordan mennesker med anden etnisk baggrund end dansk bliver diskrimineret. Vi er næsten blevet vant til, at politiet har særlige beføjelser i sociale boligområder, som især bebos af denne gruppe. Vi har indført kollektive afstraffelser af hele familier, som især rammer denne gruppe, og vi har besluttet, at smide dem ud af deres boliger – og i nogle tilfælde ligefrem at rive dem ned. Han har påvist, hvordan især unge mænd fra denne gruppe rammes, og hvordan det avler vrede og frustration, som er med til at holde en nederdrægtig svikmølle i gang. 

Religions-ufrihed

”Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.”

Teksten stammer fra Grundlovens paragraf 70. Teksten omfatter ikke kun dem, der er danske statsborgere, men alle som befinder sig inden for Grundlovens jurisdiktion – altså inden for danske grænser.  Alligevel sidder en række folketingsmedlemmer i Folketingets indfødsretsudvalg og sorterer åbent og bevidst ansøgerne efter religion.

Senest har en række folketingsmedlemmer fra DF til socialdemokraterne forklaret, at de vil forsøge at gøre det vanskeligere for mennesker fra lande med overvejende muslimske befolkning, at blive danske statsborgere. Ja en enkelt erklærer frejdigt, at med mindre det drejer sig om personer som Naser Khader, vil hun stemme nej til alle, hun mener er muslimer. En anden forklarer lige så frejdigt, at man som Folketingsmedlem alene er bundet af sin overbevisning, og hans overbevisning siger, at muslimer ikke skal have statsborgerskab her i landet.

Dermed bryder de med to af Grundlovens paragraffer. Nemlig den om religionsfriheden og paragraf 32, stk. 7, hvor der står: Ethvert nyt medlem afgiver, når hans valg er godkendt, en højtidelig forsikring om at ville holde Grundloven.”

Så religionsufrihed og grundlovsbrud kan føjes til listen over danske værdier. Jeg tænker, at næste års statsborgerskabstest vil blive rettet til, så vi kan få afprøvet om kommende statsborgere virkelig har forstået, hvilket land, de vil være borgere i.

Det bliver spændende at se, hvordan man vil teste det!