Polen i oprør: “Folk siger ting nu, som de fleste knap turde drømme om at sige højt tidligere”

De to unge polske kvinder, Nina Maria og Dominika Nowicka fortæller om protesterne i Polen, politivold og fascistiske grupperinger og organisationer. Oprøret mærkes i hele landet og sker som følge af yderlig stramning på abortlovgivningen. 

Nina Maria (NM): Mit navn er Nina, og jeg studerer filosofi. Jeg er 21 år, og er født og opvokset i Warszawa. Jeg kalder mig selv for både socialist og feminist. Jeg er klar over, at det polske samfund har en særlig holdning til ord som venstrefløj og socialisme. Jeg har også opdaget, at mine holdninger ikke nødvendigvis er normen. Hvis man skal forstå situationen i Polen lige nu, så bliver vi nødt til også at snakke om, hvad der er almindeligt i landet. 

Dominika Nowicka (DN): Jeg hedder Dominika, og er også 21-årig studerende. Jeg studerer historie på universitet i Warszawa, hvor jeg også bor. Jeg er medlem af Polish Socialist Party, både hovedpartiet og ungdomsorganisationen. Jeg tror, Nina og jeg kommer fra meget ens tænkemåder. Vi er begge socialister og feminister, og vi kommer i de samme fællesskaber. Vi er ikke privilegerede, men vi er politisk bevidste. I sammenligning med resten af det polske samfund, er vi ‘politisk radikale’. 

Føler I, at de fleste af demonstranterne deler jeres politiske synspunkter som socialister og feminister?

DN: Jeg tror, de fleste er feminister, men ikke socialister. 

Så de deler ikke jeres opfattelse af, at de to ting hænger sammen? 

NM: I går (torsdag 29. oktober, red.) var vi ved parlamentet, og der var en lille gruppe af folk. De var få, fordi det var midt på dagen. For mig var det ret symbolsk, fordi de snakkede og holdt taler. En ung kvinde tog mikrofonen – og jeg vil virkelig gerne have, at I inkluder bringer den her historie – og fortalte, at hun blev voldtaget første gang som ni-årig af sin stedfar. Hun kommer fra en fattig familie, og endte som stofmisbruger. Hun har været clean i fem år. Hun ville normalt aldrig komme til protester eller demonstrationer, men denne gang blev hun for vred. Fordi hendes datter måske ender uden menneskerettigheder som kvinde. Det handler ikke om at definere nogen som ‘socialist’ eller ej. Det handler om det faktum, at den her lovgivning kommer til at skade de fattigste kvinder. 

Det handler om det faktum, at den her lovgivning kommer til at skade de fattigste kvinder… alle er enige om, at forbuddet ikke er et ægte forbud for alle; kun for de fattigste kvinder, som ikke har råd til at tage til udlandet og få en abort lovligt.

 

DN: Og folk forstår det. De identificerer sig måske ikke som hverken venstreorienterede eller som socialister, men alle er enige om, at forbuddet ikke er et ægte forbud for alle; kun for de fattigste kvinder, som ikke har råd til at tage til udlandet og få en abort lovligt. 

NM: Alle i Polen ved, at det er muligt at tage til udlandet og få en abort. Det er endda noget, folk taler åbent om i mainstream-medier. En abort er kun tilgængelig, hvis du er rig nok. Abortion Dream Team – et fællesskab som hjælper med at organisere aborter i udlandet, og som oplyser om, hvordan man kan foretage en derhjemme – indsamlede mere end en million złoty (1,6 millioner kr., red.) på en uge, som skal hjælpe fattige kvinder med at finansiere en abort i udlandet, hvis de har brug for det. 

DN: De har også et telefonnummer. Det er blevet en ting at skrive det nummer rundt om i byen, og på kirker med tuscher og spraymaling. Demonstranterne prøver at få det her ud til flest mulige – også dem, som ikke er i en “venstrefløjs-medieboble”. 

NM: Det vilde er, at styrets offentlige TV-kanal, TVP, lavede et program om Abortion Dream Team. Alt det graffiti, som viste telefonnumrene blev censureret væk. De viste bare “hærværk” som de kalder det, og censurerede nummeret. Det er ret symbolsk. De ved, at det bl.a. er på kirkernes vægge, vi spreder nummeret i det offentlige rum. 

Kirkens magt

Kan I forklare lidt nærmere, hvad der skete med protesterne ved kirkerne? 

NM: Det er virkelig vigtigt at forstå sammenhængen her. Kirken har altid været en vigtig aktør i Polen, når det handler om at beskytte meget konservative holdninger. Og i en helt anden grad end i mange andre lande. Vi har en lang historie med beskyttelse af det patriotiske. 

DN: Jeg er enig. Sandheden betyder ikke noget her. Det vigtige er befolkningens hukommelse. I den almindelige fortælling er kirken og patriotisme to ting, som er meget tæt forbundet i Polen. Omkring 90 – 95 % af den polske befolkning er døbt. Kirken bruger det forhold til at få det til at lyde som om, at de fleste derfor er katolikker, men det er ikke rigtigt. Jeg er døbt, men er ikke katolik. Kun omkring 30 % går rent faktisk i kirke om søndagen for eksempel. På den måde bruger kirken sin rolle til at fastholde sin magt og autoritet, og til at dele religiøse værdier med bestemte mennesker. Folk er faktisk ikke særligt katolske; i hvert fald ikke nær så meget, som kirken ønsker at fremstille det.

Særligt det seneste år har kirken været meget involveret i politik. Denne sommer lavede de en kampagne mod den såkaldte ‘LGBT-ideologi’. Det var ikke bare et par enkelte præster ude på landet, som sagde nogle homofobiske ting, det var en hel kampagne. Det er de samme holdninger, der kommer til udtryk i abort-spørgsmålet. De snakker om at beskytte liv. Det er virkelig vigtigt at forstå, at det er en politisk kampagne, som har kørt i årevis. 

“[kirken] lavede i sommers en kampagne mod den såkaldte ‘LGBT-ideologi’. Det var ikke bare et par enkelte præster ude på landet, som sagde nogle homofobiske ting, det var en hel kampagne.”

NM: Det er også vigtigt at tale om den økonomiske forbindelse mellem kirken og staten. Den polske regering skjuler ikke det faktum, at de sponserer den mest radikale præst i landet. Hans navn er Father Tadeusz Rydzyk. For omkring et år siden åbnede de flere colleges og videregående uddannelser. Regeringen brugte 214 millioner zloty (345 millioner kr, red.) af de offentlige midler på denne ene person og hans ideologiske grundlag. Han er en af de mest rabiate fascister i Polen; racist, homofob, misogynist, og anti-semit. Nogle ville måske synes, det er for meget at kalde ham de ting. Men det er sandheden. Og de flirter med kirken.

I går (27 oktober, red.) blev Jarosław Kaczyński valgt som vicepremierminister. Manden, som er ansvarlig for udviklingen i Polen og den tidligere leder af PiS-partiet. (Prawo i Sprawiedliwość, “Lov og Retfærdighed” red.). Han besluttede sig for at bruge kirken politisk til at splitte og kæmpe mod den feministiske strejke. Hans politik er tydeligvis at bruge kirken som et våben.

Fascistisk samarbejde

NM: Der er en gruppe, som kalder sig ‘Straż Narodowa’ (‘Nationalgarden’, red.) som blev grundlagt i sidste uge af Robert Bąkiewicz. Han er leder af ‘Stowarzyszenie Marsz Niepodległości’ som er den mest ekstreme fascistiske organisation i Polen. De er ansvarlige for meget af den vold, vi oplever lige nu. De prøvede også at trænge ind til demonstranterne foran kirken i Wrocław i dag (28. oktober, red.) for at skade dem, i Wrocław.

Bakiewicz forsøger at trække den ekstreme højrefløjs idéer ind i den politiske mainstream. Den nuværende regering marcherede som den første regering sammen med den her ekstreme organisation i den største fascistiske march i Europa. Det gør de 11. november på uafhængighedsdagen, og derfor kalder de det for ‘Marsz Niepodległości’, uafhængigheds-marchen.

Regeringen bruger disse ekstreme, højreorienterede grupper til at bekæmpe fredelige demonstranter, som prøver at kæmpe imod den her forfærdelige lov. Den polske kirke er derfor på vej direkte ned ad den fascistiske vej sti. De mere venstreorienterede katolske journalister, som f.eks. dem der arbejder for den populære avis, Tygodnik Powszechny, siger nu, at de godt kendte til udviklingen i den polske kirke, men nu er alle klar over, at den polske kirke er ansvarlig for at radikalisere dens tilhængere. Det er også én af grundene til, at mange kvinder demonstrerer. Protesterne ændrer sig dag for dag. Dem, der tidligere var bange for at være “pro-choice” (kvinders frie ret til at bestemme over egen krop) er kvinder, som nu er med til at udbrede og normalisere den holdning.

Indsnævring af lovgivningen

DN: Den polske forfatning af 1997 ulovliggjorde abort i med tre undtagelser: 1. Hvis morens liv var i fare. 2. I tilfælde af voldtægt. 3. I tilfælde af voldsomme skader eller sygdom hos fosteret. Det er det tredje tilfælde, som nu er blevet ulovliggjort. En stor gruppe kaldet “Stop Abortion” – en ondskabsfuld pro-life gruppe, som har kæmpet mod abort – ville også have det ulovliggjort i tilfælde af voldtægt, og måske endda også afskaffe den første undtagelse.

Hvis man indsamler 100.000 underskrifter, skal regeringen diskutere ens lovforslag. Det er sket flere gange, at de har samlet nok underskrifter, og hver gang har der været protester. Denne gang var det ikke bare gennem regeringen, men gennem Forfatningsdomstolen, som er det organ, der beslutter om noget er imod den polske forfatning eller ej. De besluttede meget pludseligt, at abort i den her sammenhæng er imod den polske forfatning, og derfor skulle ulovliggøres.

“Tidligere demonstrerede vi på grund af et lovforslag, nu demonstrerer vi fordi det faktisk blev stemt igennem.”

Midt under corona-pandemien var der ingen, der havde set det komme. Folk var vant til at protestere og demonstrere hver gang, der blev samlet nok underskriftindsamlinger til, at lovforslaget skulle diskuteres i regeringen. Og hver gang blev det stemt ned. Mange regnede med, at regeringen ikke turde ændre på loven på grund af de kæmpe protester, man har set de sidste par år. Jeg tror alle var i chok. Og jeg tror, at det er derfor, at demonstrationerne er så store. Tidligere demonstrerede vi på grund af et lovforslag, nu demonstrerer vi fordi det faktisk blev stemt igennem. 

NM: Det her er kommet snigende over lang tid. For det første begrænsede regeringen for omkring fire år siden adgangen til fortrydelsespillen. Man kan nu kun få den med en recept fra en læge. Samtidig siger loven, at det er fuldt ud lovligt for lægen at sige nej til at udskrive den af religiøse årsager.

De ansvarlige kommer blandt andet fra ‘Ordo Luris’ (ultrakonservativ polsk tænketank, red.), og en af dens stiftere, (Alexander Stepkowski, red.) var tidligt i pandemien blevet midlertidigt indsat som den højeste dommer i højesteretten. Han ønskede at ulovliggøre abort i alle tilfælde. De havde den totale magt over den polske højesteret i en periode. Stepkowski blev udskiftet igen, men var altså indsat som valgt af præsidenten. Det er vigtigt at forstå, at de har virkelig meget magt i det polske retsvæsen. PiS ødelagde fuldstændig den demokratiske ret og er ansvarlig for at indsætte den yderste højrefløj i retskredsen. Hvis demonstranterne bliver arresteret nu, så er der en risiko for, at dem der skal beslutte deres skæbne, er en af dem der står inde for den nye lov. 

Historisk stor modstand

Hvordan er jeres oplevelser af protesterne? Hvordan er politiet og hvor meget vold oplever I? 

DN: Demonstrationerne er kæmpe store. I vores omgangskredse har vi aldrig set noget lignende. Jeg har været til mange demonstrationer, men ofte er der bare en enkelt eller to. De her demonstrationer har stået på i en uge nu. Hver eneste dag. Den første demonstration fandt sted samme dag, som domstolen gennemførte loven, hvorefter folk samledes og demonstrerede helt spontant.

Vi gik fra domstolen til Nowogrodzka Street hvor PiS’ hovedkvarter ligger. Hver dag er demonstrationerne forskellige. Fredag var der 80.000 mennesker samlet i Warszawa og jeg har aldrig set så stor en demonstration. Jeg mødte ikke nogen jeg kender, det gør jeg ellers altid normalt. Og det foregår i hele Polen. Det er ikke normalt at se demonstrationer ude på landet, men de er der nu.

I weekenden var der demonstrationer rundt om kirkerne, mandag blokerede vi veje og gader. Jeg besluttede sammen med en flok venner, at vi skulle blokere en af hovedgaderne i Warszawa og flere hundrede sluttede sig til os. Der er meget spontanitet i befolkningen, og de er fast besluttede, og bliver radikaliseret hurtigt. Hvis en flok unge i 20’erne så let kan blokere en kæmpe gade uden problemer, så betyder det, at politiet ikke har kontrollen. De bruger vold, peberspray og tåregas, men vi er vant til volden. Tidligere kunne vi deltage i små protester med et par hundrede deltagere og 25 mennesker ville blive arresteret. Lige nu bliver meget få arresteret. 

NM: Da de lige havde vedtaget loven, var jeg bange for at deltage i protesterne. Sidste år brækkede en politibetjent min arm, så jeg hader de svin. Lige nu, helt ærligt, så føler jeg, at modet fra befolkningen gør, at jeg ikke længere er bange. Demonstrationerne er så store. Det er nærmest umuligt for dem, at være lige så voldelige mod os som normalt, fordi der er så mange af os i modsætning til dem. Politiet står der bare og prøver at få det til at ligne, at de stadig har kontrol med Warszawa. De bruger stadig beskidte tricks; vandkanoner, peberspray, og tilfældige arrestationer. Det er også vigtigt at understrege, at mange forskellige arbejdergrupper har sluttet sig til os. Lærere, læger, taxichauffører. Grupper, som tidligere har strejket på grund af dårlige arbejdsforhold. Lærerne har ingen økonomi til at skulle tage sig af børn med svære problemer. Så det er tydeligt, hvorfor de eks. har sluttet sig til. Selv landmændene tilsluttede sig i en anden, mindre by. 

DN: På grund af blokaden stod hele samfundet stille mandag. Der var buschauffører og lastbilchauffører, som steg ud og klappede af os. Biler på gaden hjalp med at blokere vejen. Ingen var vrede på os. De spillede musik og heppede på os. Volden fra politiet har været meget minimal, og jeg har også tænkt på, hvad det kan skyldes. Måske fordi de er i så stort undertal, og ikke kan kontrollere byen længere. De fleste i Polen støtter faktisk en friere abortlovgivning. Over 50% vil have fri abort, og omkring 80% vil have en mere fri lovgivning end det er tilfældet lige nu. Pro-life grupperne er meget mindre os.

Næste skridt: Organisering og samling

Hvor føler I, at protesterne leder hen nu? Er der nogle mål?

NM: Det er altid svært at svare på spørgsmål om fremtiden. Vi lever ikke i et land med love, som er værd at følge, men lad os sige, at vi tager udgangspunkt i loven. Det er en virkelig svær situation, for hvis vi gerne vil ændre loven, så skal vi samle en ny højesteret, hvilket er ekstremt svært. Det ville også kræve en udskiftning af regeringen. Hele formålet med strejken er at være radikal. De polske kvinder er ekstremt bevidste om, at det er her, deres magt ligger. Kræv noget vildt, som ingen nogensinde har krævet før. Det er magten. Det er radikalt. Folk siger ting nu, som de fleste knap turde drømme om at sige højt tidligere.

DN: Det er vigtigt at demonstranter med forskellig klasse- og kulturbaggrund samles. Radikale studerende. Konservative mødre. Læger og taxichauffører. Følelsen af, at det her ikke kommer fra én specifik gruppe er det vigtigste tror jeg. Nogle demonstranter er ikke enige med vores metoder, nogle er. Vi er en meget divers gruppe. At kvinder kræver de her ting, højt og tydeligt, sætter ligesom tonen for strejkerne, uden at det bliver dem som ledere. Jeg føler, at vi selvorganiserer rigtig meget. 

“Hele formålet med strejken er at være radikal. De polske kvinder er ekstremt bevidste om, at det er her, deres magt ligger. Kræv noget vildt, som ingen nogensinde har krævet før. Det er magten. Det er radikalt. Folk siger ting nu, som de fleste knap turde drømme om at sige højt tidligere.”

NM: Folk hjælper gerne med at organisere os, og de giver os råd om lovgivning. Men de beder os om at selvorganisere. Hvis vi vil gøre noget, så gør det. Man skal ikke spørge om lov for at bruge symbolet. Det er virkelig altafgørende. Det er bevægelsens styrke. De kapitaliserer ikke på et symbol, et krav eller et navn.

Lige nu er der eks. også mange fodboldklubber, som diskuterer om de skal støtte og beskytte os, eller om de skal kæmpe imod os. Mange fodboldklubber er meget patriotiske og konservative, og har tætte bånd til kirken. Nogle af klubberne erklærede, at de ville støtte os, hvilket var ret chokerende. For mig er fodboldfans hooligans. Klubben Polonia Warszawa har sagt, at de vil støtte os i protesterne. Det er ret interessant fra et politisk synspunkt, hvis man vil analysere på patriarkatet og fodboldkultur.

Strukturen og kulturen i de her klubber er meget patriarkalske, højtråbende og macho. De vil være heltene. Det er en underlig situation; jeg er rigtig glad for, at de gerne vil støtte protesterne. Samtidig er jeg meget opmærksom på, at de kommer til at spille heltene, og at jeg kommer til at spille prinsessen, der skal reddes og beskyttes. Men de hjælper alligevel. I forgårs blev jeg væk fra mine venner, så jeg var alene og følte mig ikke tryg. Jeg blev også tæsket af en fascist 1. maj. Et par mænd kom op til mig, tydeligt hooligans. De sagde bare, at jeg ikke skulle være nervøs og at de ville gå med mig. De prøvede ikke engang at flirte eller noget.

---