Politiet overvejer ny DNA-teknologi

Genetiske slægtskabssøgninger hjælper i andre lande politiet med at opklare såkaldt ‘kolde sager’. Rigspolitiet undersøger derfor, om dansk politi også skal have det som et ”efterforskningsværktøj”, men flere er bekymrede over den nye dna-teknologi.

Af Kim Kristensen

Dansk politi overvejer nu at bruge den nyeste dna-teknologi – nemlig genetiske slægtskabssøgninger – til at opklare de såkaldte kolde sager. Sager, hvor dna fra en slægtning netop kan hjælpe med til at finde frem til gerningsmanden – der ellers kan bryste sig af at have begået den perfekte forbrydelse.

Ifølge justitsminister Nick Hækkerup (S) afdækker Rigspolitiet således for øjeblikket ”de eventuelle tekniske, faglige og ressourcemæssige udfordringer, der måtte være forbundet med at anvende slægtskabssøgning” i efterforskningen.

”Undersøgelsen, der foretages ved bl.a. at indhente internationale erfaringer på området, forventes færdiggjort medio 2020 og skal danne grundlag for stillingtagen til, om slægtskabssøgning ved anvendelse af dna skal implementeres som et efterforskningsværktøj i politiet,” skriver justitsministeren til Folketingets retsudvalg.

Beslutningen kommer, efter Rigspolitiet ellers så sent som i juli 2019 – uden nogen yderligere begrundelse – meddelte, at man ikke på daværende tidspunkt havde ”planer om at begynde at gøre det (anvende slægtsforsknings-søgninger, red.)”. Det på trods af, at en række andre lande – herunder Tyskland og Sverige – bruger slægtskabssøgningerne til ikke bare at finde frem til gerningsmanden, men i visse tilfælde til også at identificere offeret.

Kritisk for retsbevidstheden

I dag mener Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, ikke, der er noget at betænke sig på. I forvejen kan helt almindelige mennesker ved at spytte i et reagensglas og sende prøven til et laboratorie få svar på, hvem de er relateret til, hvor tæt de er relateret, og hvor i verden deres gener stammer fra. Hvilket 30 millioner mennesker på verdensplan allerede har benytte sig af.

”Politiet skal selvfølgelig gøre alt, hvad man kan, for at opklare gamle sager, hvilket kan være drabs- eller voldtægtssager, og derfor også finde redskaberne til at gøre det,” siger Peter Skaarup. ”Men desværre er der jo nogle efterforskningsredskaber, som vi måske holder os tilbage fra at bruge på grund af manglende penge eller tid. Hvilket jo egentlig er kritisk for retsbevidstheden”.

DNA-analyse

– Danmark har siden 2000 haft et centralt DNA-register, som dels indeholder DNA-profiler fra gerningssteder, og dels DNA-profiler fra personer, som er eller har været sigtet efter visse paragraffer i Straffeloven.

– Det omfatter blandt meget andet drab, voldtægt, røveri og tyveri. Med tiden skønnes antallet af personer i DNA-profilregisteret at blive tilsvarende Fingeraftryksregisteret, hvor 250.000 er opført.

– De personlige DNA-profiler i registret, som Rigspolitiet administrerer, skal omgående slettes igen, hvis politiets sigtelse mod personen helt indlysende har været grundløs. Ellers kan Rigspolitiet bevare personlige DNA-profiler i op til 10 år.

– DNA-profilen skal blandt andet også slettes, når en registreret person er fyldt 70 år, ligesom oplysningerne maksimalt må bevares i to år efter en registreret persons død.

– En udbredt metode til indhentning af DNA-prøver består i kindskrab, hvor en stor vatpind føres op og ned ad slimhinden på indersiden af den undersøgtes kinder. De pakkes derefter ind i sterile poser og bringes videre til analyse.

+

Retsordføreren henviser til, at det tyske politi i byen Grevenbroich, i delstaten Nordrhein-Westfalen, senest er i gang med at teste foreløbig 1.100 mænd i forsøget på at opklare drabet på Claudia Ruf, som i 1996 rystede Tyskland. Den da 11-årige pige gik en dag ud for at lufte naboens hund – uden at vende tilbage. To dage senere blev hendes lig fundet på en sti mellem nogle marker i Euskirchen, omkring 70 kilometer syd for Grevenbroich. Claudia Ruf var blevet voldtaget og kvalt. Hendes lig var blevet overhældt med benzin og antændt.

Mændene, som var mellem 14 og 70 år gamle på gerningstidspunktet, har nu modtaget en opfordring fra politiet til at lade sig dna-teste ved hjælp af mundskrab.

Selv om politiet ikke forventer, at drabsmanden melder sig frivilligt, håber man nemlig, at en slægtning i stedet dukker op og bidrager til opklaringen af sagen.

Det skyldes, at det netop er muligt at identificere og arbejde videre med dna-materiale, der er tæt på, men som ikke matcher dna fra en formodet gerningsperson 1:1. Gerningsmanden behøver altså ikke længere at være i politiets egne dna-register i forvejen for at få et match.

Golden State Killer

Selv om genetiske slægtskabssøgninger er blevet hyldet for at sætte mordere bag tremmer, er bagsiden af medaljen, at uskyldige familiemedlemmer kan komme i politiets søgelys. Ofte giver slægtskabssøgninger nemlig ikke en bestemt person, men kan blot slå fast, at det eksempelvis er ét af denne persons fire børn – hvormed tre uskyldige vil blive sat under mistanke.

Det er kommet frem, at det amerikanske politi testede to andre mistænkte, før det fandt den formodede gerningsmand i Golden State Killer-sagen. Her lykkedes det politiet ved brug af en slægtskabssøgning i 2018 at finde frem til en 74-årig tidligere politibetjent, Joseph James DeAngelo, som myndighederne mener er den formodede Golden State Killer, som i 1970’erne og 80’erne begik mindst 13 drab og 40 voldtægter i Californien.

Formanden for Retspolitisk Forening, Bjørn Elmquist, kalder det ”en udmærket ide” at få undersøgt, hvad slægtskabssøgninger kan – og ikke kan – bruges til. Men Bjørn Elmquist opfordrer til netop ikke at drage konklusionen på forhånd.

”Det er vigtigt, at den oplysningsindsamling og rapportering bliver nøgtern og uvildig samt uden faste forudsætninger om, at ”det redskab skal dansk politi naturligvis have stillet til rådighed”,” siger formanden for Retspolitisk Forening. ”For sporene skræmmer jo – telehistorik-skandalen, der har strakt sig over et helt årti, og anvendelsen i alt for lang tid af DNA undersøgelser med kun 10 og ikke 16 faktorer viser, hvor svært politiet har haft det med at håndtere ”nye mirakel-efterforskningsredskaber”.”

Sidstnævnte er en henvisning til, at en person i 2019 fejlagtigt blev sigtet i en straffesag, fordi Rigspolitiet ikke anvendte den nyeste dna-teknologi, som ellers havde været til rådighed siden 2012. I det konkrete tilfælde benyttede Rigspolitiet sig i første omgang af en såkaldt 10-strenget dna-analyse – og ikke den nyere og mere præcise 16-strengede – med det resultat, at vedkommende endte med urigtigt at sidde varetægtsfængslet i en periode. Selv om der var et ”overordentlig stærk match” i dna-profilregistret, afslørede den efterfølgende supplerende analyse, at mistanken var ubegrundet.

Voldtægter, overfald eller mord

Enhedslisten og SF mener også, at det er for tidligt at sige, om politiet skal tage det nye efterforskningsværktøj i brug. 

”Jeg er enig med Retspolitisk Forening i, at det godt kan være en god ide at undersøge, men vi skal bestemt ikke lægge os fast på nogen konklusioner,” lyder det fra Enhedslistens retspolitiske ordfører, Rosa Lund. Mens SF’s retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, understreger, at samfundet kun kan være interesseret i at finde gerningsmanden til grove voldtægter, overfald eller mord.

”Men før vi kaster os ud i at bruge dna på den måde, er jeg enig med Bjørn Elmquist i, at konsekvenserne som minimum skal undersøges meget grundigt,” siger Karina Lorentzen Dehnhard.  ”Jeg deler bekymringen for, at vi kan få uskyldige på sigtekornet – og det vil ikke alene være uheldigt for de implicerede, det vil også kaste politiets efterforskning ud på et vildspor og optage kostbar tid fra vigtig efterforskning. Omvendt har vi jo stærke traditioner for, at dna ikke står alene som bevismateriale, men skal suppleres af andre ting, der peger på, at man står med den rigtige gerningsmand”.

I dag understreger Bo Thisted Simonsen, afdelingsleder på Retsgenetisk afdeling på Københavns Universitet, at der er en række forhold, som der skal tages højde for.

”Enhver ny metode – der tages i anvendelse – vil kræve, at tekniske og faglige forudsætninger er opfyldt, og man vil typisk foretage overvejelser, om der er en rimelig balance mellem forventet udbytte og forventet ressourcebrug ved anvendelsen af en ny metode,” siger Bo Thisted Simonsen.

Rigspolitiet oplyser i en kort kommentar, at ”der er ikke taget beslutning om, hvorvidt Dansk Politi fremadrettet vil anvende slægtskabssøgning som efterforskningsværktøj”.

Kim Kristensen er journalist på Solidaritet. Han har tidligere arbejdet på Information og Ritzaus Bureau, og har senest skrevet bogen Det Hærdede Stål, om Enhedslistens første 25 år i Folketinget.