Professor: Debatten om islam emmer af uvidenhed

Man skulle tro, at når det politiske landskab er fyldt med konflikter, der handler om islam og indvandring fra Mellemøsten, så ville det med tiden føre til et øget kendskab til og viden om Muhammed. Men Jakob Skovgaard-Petersen har svært ved at se, at det skulle være tilfældet:
”Landet er blevet fyldt med amatørteologer, som prøver at forklare, hvorfor islam enten er eller ikke er et problem.”

Landet er blevet fyldt med amatørteologer, som prøver at forklare, hvorfor islam enten er eller ikke er et problem

Jakob Skovgaard-Petersen

Den 57-årige professor har netop udgivet bogen Muslimernes Muhammed – og alle andres, hvor han gennemgår forskellige fortolkninger af Muhammed gennem historien og derved prøver at gøre op med den uvidenhed, han mener er at finde i samfundet.  

Dansk uvidenhed

I Danmark spiller religion en lille rolle for mange mennesker, og derfor er der en række misforståelser om forholdet til religion, mener Jakob Skovgaard-Petersen.
”Når vi taler om muslimer, har vi en tendens til at idealisere dem som nogle, der kender deres skrifter enormt godt, og hvis ikke de gør, så er de nogle hyklere. Vi forventer altså, at de skal være en form for konsekvente teologer. Men det er de færreste, der for alvor kender til deres skrifter og historie; ligesom danskere har de mange andre ting, de går op i,” siger han.

Jakob Skovgaard-Petersen peger på, at nogle af misforståelserne i Danmark bunder i en helt bestemt forventning om, hvad det vil sige at være religiøs: ”Vi har en meget protestantisk forventning om, at alt, hvad folk gør, skal hænge sammen med noget, som står i skriften. Det bunder nok i, at Luther lagde meget vægt på skriften og at læse biblen”.

Religion forandrer sig

Virkeligheden er dog i højere grad baseret på kultur og vaner frem for en stringent læsning af religiøse tekster, mener Jakob Skovgaard-Peterse:

”Jeg er blevet konsulteret af myndigheder, som spørger ’hvad siger islam’, og så siger jeg: ’jamen, hvad siger muslimer?’” Engang blev han f.eks. kontaktet af begravelsesvæsenet, som var utilfreds med, at bosniere havde en tradition med at bruge store mængder cement på deres grave. Myndighederne ville vide, om det nu også stod i Koranen, at muslimske begravelser skulle foregå sådan. ”Men hvem er jeg til at sige, at visse muslimer ikke følger deres religion på den rigtige måde,” lyder det fra Jakob Skovgaard-Petersen.

Jeg er blevet konsulteret af myndigheder, som spørger ’hvad siger islam’, og så siger jeg: ’jamen, hvad siger muslimer?

Jakob Skovgaard-Petersen

Også Tøger Seidenfaden var i sin tid ude med et budskab om, at den iranske ayatollah Khomeini ikke kunne udstede en fatwa, fordi han havde misforstået, hvad en fatwa var. Her er Jakob Skovgaard-Petersens pointe, at man ikke kan bestemme, hvad en rigtig eller forkert tolkning af religion er, og at Tøger Seidenfadens argument derfor ikke holdt.

”Det er typisk på højrefløjen, at vi ser den noget lutheranske tilgang, hvor man lægger for meget vægt på skriften frem for kultur, hvor man på venstrefløjen er bedre til at fokusere på kultur og mennesker”, siger Jakob Skovgaard-Petersen.

Muhammed som socialistisk inspiration

Et eksempel på hvordan religion forandrer sig og er påvirket af den historiske tid, er, at der i moderne tid blandt andet findes en socialistisk tolkning af Muhammed, hvilket ikke var tilfældet i middelalderen. Dengang spillede sådanne tanker nemlig ikke en lige så stor rolle i samfundet. ”I 1950’erne opstår det, man kalder frigørelsesteologien, hvor katolske teologer især i Sydamerika ser Jesus som de fattiges revolutionære beskytter. Noget af det samme ser man omkring Muhammed. Muslimske intellektuelle i 1950erne ser Muhammed som en proto-socialist og anti-imperialist, og det er stadigvæk af en vis betydning” siger Jakob Skovgaard-Petersen. Han fortæller, at de muslimske intellektuelle argumenterer med, at Muhammed selv er vokset op under fattige kår og kaotiske familieomstændigheder.  ”Selv om Muhammed senere bliver rigt gift, vil de hævde, at han i kraft af sin opvækst er sig bevidst, hvor hårdt livet er for de fattige. I hans prædikener er der et stærkt socialt indigneret element. Han tiltrækker de fattige i klassesamfundet, og han er også kendt for at frikøbe nogle af slaverne,” fortæller Jakob Skovgaard-Petersen.

Mange forskellige måder at forstå Muhammed på

En vigtig pointe fra Jakob Skovgaard-Petersen i den forbindelse er dog, at Muhammed som skikkelse er blevet anvendt til et væld af forskellige tolkninger – at se ham som de svages beskytter er blot én af mange. ”Vi ved ikke om Muhammed reelt var imod slaveri, men han gør meget ud af løsladelse af slaver. I det 20. århundrede har man så på den baggrund tolket, at han var imod slaveri”. Hvorvidt det er sandt eller ej, kan vi i dag kun gisne om.  Muhammed som skikkelse er gennem tiden blevet set som en, der fastholdt de riges magt, var de svages beskytter, mindskede kvinders rettigheder og som en fortaler for feminisme.  

”Hver tid og hver strømning har tolket sine idealer ind i Muhammed. Så at følge ham bliver en måde at følge den muslimske verdens ideologiske historie på,” siger Jakob Skovgaard-Petersen.