Protester i Serbien efter masseskyderier: En befolknings reaktion på voldens traume

Mit facebook- og twitter-feed har i længere tid været fyldt med billeder og opslag om protesterne i Serbien. Mine serbiske venner lægger billeder op. Billeder af tusindvis af mennesker, der går på gader, samles på pladser og broer i protest mod regeringen. Bevægelsen har fået navnet Srbija Protiv Nasilja (Serbien mod Vold).

Serberne har længe været utilfredse med den politiske situation i landet, og der har jævnligt været protester. Denne gang er borgerne gået sammen, efter nogle forfærdelige og tragiske begivenheder i starten af maj i år. 

Masseskyderier har rystet landet

Onsdag 3. maj gik en 13-årig skoledreng ind på sin skole i Serbiens hovedstad Beograd og begyndte at skyde omkring sig. Da han var færdig, var otte børn og en sikkerhedsvagt døde. Det var en chokerende begivenhed, og især chokerende fordi gerningsmanden var så ung.

Serberne havde dog ikke tid til at trække vejret, før et andet skyderi fulgte. Dagen efter, i byen Mladinovac, begyndte en mand pludselig at skyde ud adsin bil. Her blev otte dræbt og 14 blev såret. Selvom Serbien er oversvømmet med våben fra 1990’ernes krige, er masseskyderier yderst sjældne.

Tragedien udløste en debat om nationens generelle tilstand. Serbien er påvirket af årtier med kriser og konflikter, hvis eftervirkninger har skabt en tilstand af permanent usikkerhed, ustabilitet og dyb politisk splittelse.

Demonstranterne har rettet deres vrede mod regeringens korruption, nepotisme og manglende evne til at løse landets sociale og økonomiske problemer. De kræver gennemsigtighed, ansvarlighed og en politisk proces med mere borgerinddragelse. Protesterne afspejler også bredere frustrationer og krav om forandring i det serbiske samfund.

”Jeg føler, at vi nu må samles for at protestere mod regimet, som har haft magten i over ti år. Nu håber vi på at kunne udrette noget med de nye protester, så tingene bliver bedre i Serbien i fremtiden,” udtalte demonstranten Uroš Grković til Al-Jazeera Balkan i en reportage fra protesterne.

Politisk misbrug af medierne

Præsident Aleksandar Vučić, fra det liberalistiske parti Srpska Napredna Stranka (SNS), er blevet anklaget for politisk misbrug af medierne og for at tillade, at der er blevet skabt en atmosfære, som fører til vold. Det er også ret tydeligt, at for eksempel underholdningskanalen PINK, er mikrofonholder for regimet.

På en almindelig aften på PINK kalder journalisten fra tabloid-avisen Informer, Dragan J. Vučićević, demonstranterne for hooligans, fordi de “drikker øl, tager stoffer, danser og synger på gaden, uden respekt for de døde i masseskyderierne?”

Det serbiske regime er blevet kendetegnet ved en betydelig centralisering af magten omkring regeringslederen og det regerende parti. Oppositionspartier og uafhængige medier har oplevet begrænsninger, censur og undertrykkelse af talefrihed, hvilket har skabt bekymring for demokratiets helbredstilstand i landet.

Der har også været flere personeksempler på korruption og magtmisbrug, hvilket har undermineret tilliden til regeringen og dens evne til at repræsentere befolkningen.

Oppositionen vil have demokrati og EU-medlemskab

“Vi har ikke haft retfærdige og frie valg siden 2012. Serbien er i dag et mere opdelt samfund end nogensinde. Vi har ikke retsstatsprincipper, vi har ikke institutioner, og borgerne har ikke tillid til institutionerne, for der er ikke nogen,” siger den fremtrædende oppositionspolitiker Srdjan Milivojević til Solidaritet.

”Borgerne er vågnet op, fordi de er blevet klar over, at Serbien ikke længere er et sikkert land. Institutionerne gjorde ikke deres arbejde, og borgerne véd det,“ fortsætter Srdjan Milivojević.

På spørgsmålet om, hvad der skal gøres efter et regimeskifte i Serbien, svarer Milivojević: ”Først og fremmest skal vi have demokrati, og Serbien skal blive medlem af EU! Hvis vi vil det, skal vi etablere retsstatsprincipper, frigøre medierne, og bekæmpe den organiserede kriminalitet! Uden det kan Serbien ikke blive medlem af EU-familien!”