Protester mod længere pensionsalder afvises, arbejdsmiljøet blev glemt.

Protester mod længere pensionsalder afvises, arbejdsmiljøet blev glemt.

Af John Graversgaard,medlem af Kritisk Revys redaktion.

Aktive fagforeningsfolk prøver at sætte øget fokus på, hvordan vi forebygger arbejdsmiljøet i forhold til nedslidning og at være ældre på arbejdspladserne. Det er noget man taler meget om på arbejdspladserne. Hvor længe kan jeg holde med en pensionsalder som hele tiden stiger?

Men beskæftigelsesminister og socialdemokrat Peter Hummelgaard og højrefløjen er ikke i tvivl. Der skal knokles videre ude på stilladserne, på lagrene og bag rattet. Kapitalen har brug for arbejdskraften og et råbekor af nyliberale økonomer slutter op: Der må ikke slækkes på udbuddet af arbejdskraft. Ændringerne er en følge af den velfærdsreform, som et flertal i Folketinget gennemførte i 2006. Velfærdsreformen indebærer, at politikerne på Christiansborg hvert femte år skal vurdere, om pensionsalderen skal forhøjes. Sidste gang skete det i 2015. Da blev folkepensionsalderen hævet til 68 år med virkning fra 2030.

Velfærdsreformen fastslog, at pensionsalderen skal følge med stigningen i danskernes levetid. Og nu vil et flertal hæve den til 69 år. ​​ 

D. 27 nov 2020 var der forespørgselsdebat i Folketinget. Jette Gottlieb fra Enhedslisten udtalte til Arbejderen:

”Helt som ventet var ministeren hverken til at hugge eller stikke i. Han fastholdt, at velfærdsforliget er selve det økonomiske grundlag for dansk økonomi og for fremtidig velfærd. Dertil kommer, at der er sket en del nyt, siger Jette Gottlieb og uddyber:  – De økonomiske vismænd har meldt ud, at der er råd til at gå andre veje. De tre store fagforbund, 3F, HK og FOA har meldt ud, at de går imod den fortsatte forhøjelse af pensionsalderen, og så har vi den voksende bevægelse synliggjort i de to faglige pensionskampagner.”1

Ved 1. behandlingen af Lovforslaget L 105 d. 1 dec. 2020 var der faneborg foran Folketinget arrangeret af aktive fagforeningsfolk, bla. fra Stop 68 kampagnen 2.

Man kan også kun være enige med Faglige Seniorer 3 som mener, at reguleringen af folkepensionsalderen bør sættes i bero.

”Vi anbefaler, at vi foreløbig stopper med en folkepensionsalder på 68 år fra 2030. Vi må følge udviklingen i de kommende 10 år og se, hvordan restlevetiden og hele tilbagetrækningsmønstret udvikler sig,” siger landsformand for Faglige Seniorer, Ole Ibsen.

Det er en grotesk udvikling som helt overser den store ulighed der erhvervsmæssigt er mellem forskellige fag. Her både med hensyn til levealder og arbejdsmiljø

Konsekvensen vil være, at folkepensionsalderen hæves til 70 år med virkning fra år 2040. Det vil gælde for alle født efter 1. januar 1971. Fra 2045 stiger den på ny til 71 år og gældende for alle født efter 1. januar 1975. Hvis den automatik fortsætter, vil pensionsalderen for dette års nyfødte kunne anslås til cirka 82 år”.

Der er en lang række spørgsmål vi bliver nødt til at stille:

Hvad ved vi om de helbredsmæssige og mentale konsekvenser ved at blive ældre og stadigvæk være i arbejde. Vi ved at levealderen stiger, men følger helbredet med?  Og hvordan ser det ud i forskellige brancher? Der mangler simpelthen forskning i dette område.

Nedslidning er ikke kun et spørgsmål om antal år på arbejdsmarkedet, da arbejdsmiljøet spiller en væsentlig rolle for hvor længe man kan blive ved. Der er mange som udtaler at de ikke tror de kan holde til at arbejde så længe.

Den såkaldte ”Arne-pension” hjælper, men alderskravet betyder at mange som mærker sliddet fra et hårdt arbejdsmiljø ikke kommer i betragtning.

I gamle dage var nedslidning en sag mellem egen læge og arbejdstageren. I dag er mange instanser indblandet, og vi hører om at folk blive syge af de meget lange sagsbehandlingsforløb.

Vores kræfter bliver mindre med årene, men rigtig mange vil gerne blive længere på arbejdspladsen da det stadigvæk er meningsfuldt og de føler de kan bidrage. Nøglen til at kunne blive længere er at det er et sikkert og sundt og udviklende arbejdsmiljø.

·Hvorfor er det altid nedslidning der er fokus på og ikke så meget arbejdsmiljøet?

·Ved nedslidning er der næsten udelukkende øget fokus på det fysiske arbejdsmiljø og ikke så meget det psykiske, som jo også fylder meget på arbejdspladserne?

·Hvorfor udarbejder man ikke APV for ældre, ligesom der bliver udarbejdet APV for gravide på arbejdspladserne?

·Hvordan ser Arbejdstilsynet på ældres arbejdsmiljø på arbejdspladserne?

·Hvordan får vi mere viden omkring at blive ældre på arbejdsmarkedet?

·Bliver der lavet noget relevant og aktuel forskning om dette?

Noter:

1. Hummelgaard afviser at udsætte stigning i pensionsalderen.

https://arbejderen.dk/fagligt/hummelgaard-afviser-uds%C3%A6tte-stigning-i-pensionsalderen

2. Stop 68 – Nej til højere pensionsalder. https://www.facebook.com/3f.stop68

3. Faglige Seniorer. www.fagligsenior.dk