Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Search
Generic filters
Menu
15. oktober. 2021

Psykisk arbejdsmiljø — flytter det sig?

En nylig lovændring af reglerne om psykisk arbejdsmiljø er blevet fremlagt som et fremskridt på området. Men hvad betyder det i virkeligheden ude på arbejdspladserne? Forbedrer det rettigheden til et sundt og sikkert arbejdsmiljø?

 

Af John Graversgaard, medlem af Kritisk Revys redaktion.

Artiklen har tidligere været bragt i Nyhedsbrev af Aktionsgruppen Arbejdere og Akademikere(AAA), Nr. 29. Juli 2021. Se www.aktionsgruppen.dk

Arbejdsmiljølovgivningen i Danmark er i høj grad præget af det såkaldte partssamarbejde, dvs. at stat, arbejdsgivere og fagbevægelse sætter sig sammen i udvalg og møder, og forsøger at blive enige om både indhold og retning, hvis der skal laves ændringer. Der tilstræbes enighed eller såkaldt konsensus. Dette betyder, at hvis arbejdsmarkedets parter er uenige, så ender det med: Enighed eller Ingen resultater. Men stat og regering kan også benytte sig af sit politiske flertal til at gennemføre ting som parterne er imod. ​​ Det kan være enten forbedringer eller forringelser. Men desværre er magtforholdene sådan, at det kun er sjældent, at en regering går imod arbejdsgiverne. Det være sig både borgerlige og socialdemokratiske regeringer. Det har betydet at arbejdsgiverne reelt har haft vetoret i forhold til forbedringer. Eller også har deres modstand betydet årelange udsættelser af helt nødvendig lovgivning.

Arbejdsmiljø vedrører sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, og vi har arbejdsmiljøloven, som er en ganske progressiv lov. Belastninger og påvirkninger i arbejdet kan være både fysiske, kemiske, psykiske og organisatoriske. Ved lovens indførelse herskede der et helhedssyn, og man talte om det udvidede sundhedsbegreb. ​​ Det betød at loven, som var en rammelov, skulle forebygge og tage videst muligt hensyn til arbejderens sundhed og sikkerhed. ​​ Altså til alle de faktorer som kunne have en negativ betydning både på kort og på langt sigt. ​​ Loven var et resultat af faglig og politisk kamp i en periode hvor industri-samfundets bagsider var i centrum. Rystende beretninger om nedslidning, forgiftninger og fatale arbejdsulykker trak overskrifter. ​​ Det gav anledning til en lang periode med udstedelse af lovgivning og regler som havde til formål at beskytte arbejdskraften. Et formål som også var i kapitalens interesse. ​​ Hvis arbejdsulykker og sygefravær blev reduceret, så kunne arbejdskraften bedre reproduceres. ​​ Arbejdsmiljøets tilstand er altså meget afhængig af styrkeforholdet mellem de 2 hovedklasser i samfundet, borgerskab og arbejderklasse.

Arbejdsmiljøloven er en indskrænkning af arbejdsgivernes ledelsesret når det gælder forhold vedrørende sikkerhed og sundhed. Der er en lang række pligter for arbejdsgiveren som kan medføre straf hvis de ikke overholdes. Men gælder arbejdspligten også, hvis forholdene ikke er forsvarlige? Eller skal man finde sig i at arbejde under forhold som er farlige og som man kan blive syg af? ​​ Når man stiller dette spørgsmål, så afsløres svagheden ved loven. ​​ For vi ser utallige eksempler på at arbejdere bliver syge, også selvom de påberåber sig at loven er overtrådt. ​​ Arbejdsgiveren kan på grund af profithensyn, uvidenhed og kynisme tilsidesætte loven uden at det medfører særlige konsekvenser for ham. Arbejdstilsynet er omtalt i loven som den instans som har adgang til arbejdspladsen og kan udføre kontrol og give sanktioner til arbejdsgiveren. ​​ Det er en helt nødvendig funktion i arbejderbeskyttelsen, og vi ser også at der er evig strid om hvor stærkt udrustet Arbejdstilsynet skal være. Men hvilke reaktionsmuligheder har den menige lønarbejder for at reagere hvis loven bliver overtrådt? ​​ Her ser vi at arbejdspligten trumfer både sikkerhed og sundhed. ​​ Den nærliggende reaktion ville jo være at standse arbejdet indtil forholdene er bragt i orden. ​​ Det ville løse de fleste problemer hurtigt og effektivt, og øge den demokratiske indflydelse på arbejdspladsen. Men demokrati er en illusion når det gælder arbejdslivet. Her gælder kapitalens og arbejdsgivernes lov. Det er dem der bestemmer gennem ledelsesretten. ​​ Hvis Arbejdstilsynet giver påbud kan de klage, og dermed udsætte, at der skal gøres noget. ​​ Hvis nogen truer med at ville klage eller gør det, kan arbejdsgiverne fyre dem. ​​ Det giver et klart signal til alle om at acceptere tingenes tilstand. ​​ Der er en ret til at standse arbejdet i loven, men den gælder KUN hvis der er tale om overhængende betydelig fare for liv og helbred. Og det er KUN en individuel ret, ikke en kollektiv ret!

Loven siger at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. ​​ Dette er jo ganske omfattende og griber direkte ind i den måde arbejdet og en virksomhed organiseres . Med den øgede forskning og viden om arbejdsmiljø og hvilke faktorer som er af betydning, er psykiske og organisatoriske faktorer kommet meget mere i fokus. ​​ Arbejdstilsynet udstedte vejledninger på området og ansatte psykologer til at udvikle området og deltage i tilsynsarbejdet. Men så kom modreaktionen fra kapital og arbejdsgiverne, som prøvede at sige, at det var en indblanding i deres ledelsesret. De lavede obstruktion og blokerede, ikke med faglige argumenter, men tydeligt med magtens sprog. Dårligt arbejdsmiljø peger altid tilbage på ledelsens svigt, og rapporter fra Arbejdstilsynet som påpegede, at dårlig planlægning var en væsentlig faktor, medførte aggressive reaktioner fra private, men også fra offentlige arbejdsgivere som for eksempel kommuner. Her så man et uskønt medløberi af ledende socialdemokrater, der sætter klassesamarbejdet højest. ​​ Det medførte at parterne i et såkaldt ”Metodeudvalg” fastslog, at Arbejdstilsynet ikke skulle gå for tæt på ledelsesretten. En socialdemokratisk regering blåstemplede denne undergravning af loven til arbejdsgivernes store tilfredshed.

De nye regler om psykisk arbejdsmiljø er på flere måder et fremskridt, da de samler det i en ny bekendtgørelse. Den beskriver mere synligt og konkret krav til et godt psykisk arbejdsmiljø. Men arbejdsgivernes vetoret og benspænd har også præget det. Der nævnes en begrænset række risikofaktorer, så vi må fortsat holde fast i lovens formål, som er at forebygge og beskytte mod ALLE risici og belastninger. Samt kæmpe for øgede rettigheder for lønarbejderne til at reagere på arbejdspladsen når problemerne opstår. Samtidig må vi sikre, at Arbejdstilsynet reagerer på ALLE de forhold som forringer sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. ​​ Som historien viser, kræver det faglig og politisk kamp, KLASSEKAMP.

Note:

Arbejdstilsynet om psykisk arbejdsmiljø: Det psykiske arbejdsmiljø handler om psykosociale forhold på arbejdspladsen som i samspil med den enkelte kan påvirke både det psykiske og det fysiske helbred – såvel positivt som negativt. ​​ 

Her kan man finde Arbejdstilsynets vejledninger, meddelelser og bekendtgørelser, samt lovgivning og EU-forordninger, der vedrører psykisk arbejdsmiljø. – I alt 12 stk.:

https://at.dk/arbejdsmiljoeproblemer/psykisk-arbejdsmiljoe/om-psykisk-arbejdsmiljoe/

 

 

 

 

 

 

 

Om skribenten

John Graversgaard

John Graversgaard

Aktiv i Enhedslisten, og beskæftiger sig med arbejdsmiljø, antiracisme, international solidaritet og boligpolitik. Er cand.psyk, forfatter og skribent, og tidligere tilsynsførende i Arbejdstilsynet gennem 29 år. Læs mere