Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
14. april. 2017

Public service i den digitale tidsalder

Danmarks Radios vigtigste opgave er at binde samfundet sammen, mener Line Barfod. Solidaritet har mødt hende til…

Danmarks Radios vigtigste opgave er at binde samfundet sammen, mener Line Barfod. Solidaritet har mødt hende til en snak om medieudvikling og fremtidens public service.

Af Jeppe Rohde

DR har eksisteret siden 1925 og har til opgave at »samle, udfordre og oplyse Danmark«, som det hedder. DR består i dag bl.a. af seks TV-kanaler, otte radiokanaler og et stort univers på nettet. Siden januar 2015 har Enhedslisten for første gang haft en repræsentant i DRs bestyrelse, nemlig tidligere folketingsmedlem, Line Barfod.

»Det er jo super spændende. DR er én af de vigtigste institutioner for at opretholde vores demokrati. Det er vildt spændende at få lov til at sidde der« siger Barfod til Solidaritet.

Bestyrelsen er DRs øverste ledelse og har det overordnede programansvar samt ansvaret for, at lovgivning og kontrakter med Folketinget bliver overholdt. Bestyrelsen fastsætter de almindelige retningslinjer for DRs virksomhed og ansætter generaldirektøren og øvrige medlemmer af DRs direktion.

»For mig handler public service om at sikre, at befolkningen får nogle nyheder, som ikke er præget af, at nogen skal tjene på at formidle dem. At man får kultur, især i forhold til børnene. At man får underholdning. Noget som kan binde os sammen som samfund på alle mulige områder. Jeg tror det betyder noget, at man har nogle ting, som næsten alle ser, og som er med til at give os nogle fælles oplevelser«, siger Line Barfod.

DRs bestyrelse består af 11 medlemmer, som vælges for en periode på fire år. Tre medlemmer, heriblandt formanden, bliver udpeget af kulturministeren, seks af Folketinget og to af medarbejderne i DR.

»Den bestyrelse, der sidder i øjeblikket, arbejder ret professionelt. På samme måde, som man ville gøre i mange andre store virksomheder. Det er jo en kæmpestor institution med 3.000 medarbejdere, og det er jo også vigtigt for dem at have en ledelse som ikke konstant er ude og slås i medierne« mener hun.

»Vi mødes en gang om måneden i cirka fem timer, så det er nogle intensive bestyrelsesmøder. Og så har vi seminar i to dage en eller to gange om året. Generelt oplever jeg, at vi er gode til at snakke sammen om udfordringerne og lægge strategier sammen«.

Fjernsyn er snart fortid

I disse år sker der store ændringer i mediebilledet, og det er den allerstørste udfordring for DR, mener Line Barfod. For de unge ser stort set ikke fjernsyn eller hører radio, men er i stedet på youtube, Facebook og andre steder på nettet.

»Det er en enorm udfordring, når man gerne vil have, at hele befolkningen fortsat får de samme oplevelser og de samme nyheder«, fortæller Barfod. Løsningen er en gennemgribende digitalisering af DR, som allerede har været i gang i nogle år.

»I dag producerer vi primært børne- og unge-TV til nettet, mens flow-TV er mere sekundært. Sådan vil det også blive med alle andre DR-produktioner i købet af en årrække. Det gælder både nyhedsfladen og alt muligt andet« fortæller hun.

Én af de ting, der optager Line Barfod meget er, at der også i fremtiden laves børne-TV af høj kvalitet, som er dansk produceret og med udgangspunkt i vores kultur og samfund.

»Vi er selv vokset op med rigtigt godt og velproduceret børne-TV. De skal de nye generationer også meget gerne. Det kræver vildt meget at finde ud af, hvordan gør man det. Der skal laves noget af rigtig god kvalitet, som kommer ud nogle steder, hvor børn og unge opdager det og får lyst til at se det. Da jeg var barn, var der én kanal, der viste en halv times børne-TV om dagen, men i dag er der et kæmpe udbud. Så det er en stor udfordring at ramme børnene.«

Bamse og Kylling i det 21. århundrede

Gode TV-produktioner er ikke længere nok. Hvis ikke DR følger med tiden, taber man kampen om børnenes opmærksomhed til amerikanske giganter som Nickelodeon og Disney, mener Line Barfod. I dag handler det bl.a. om at opbygge hele universer for børnene.

»I Ramasjang og Ultra på nettet, for eksempel, kan man gå rundt inde i universet og tale med de folk, som man møder. Inde i det univers kan man så samtidig se Hr. Skæg eller Ramajetterne eller spille nogle spil. Det er en helt anden måde, som børn bruger medier i dag.«

»Det, der adskiller DRs børneproduktioner fra de amerikanske og engelske er, at DRs tilgang er meget antiautoritær, og går til børnene som mennesker« mener Barfod.

»Amerikansk og engelsk børne-TV handler meget mere om at lære børnene nogle bestemte ting. Jeg synes det er supervigtigt, at vores børn fortsat får den her antiautoritære tilgang. Det kan godt være, at de kan lære noget af det, men det skal være på en legende måde, som er en helt særlig tilgang. I stedet for at have entydigt gode og onde karakterer, er mange DR-produktioner mere nuancerede. Bamse er grundlæggende en god fyr, men han kan også være enormt dum eller egoistisk nogen gange. Den tilgang skal vi bevare.«

Et nordisk Facebook?

Flertallet af danskerne bruger i dag Facebook til nyheder og underholdning hver eneste dag, og det rummer en demokratisk udfordring, mener Line Barfod. Hun mener, at de nordiske lande burde overveje at gå sammen og skabe et fællesnordisk, offentligt finansieret alternativ til Facebook. For de sociale medier er en form for infrastruktur, der styrer vores informationsstrøm.

»Ligesom jeg mener at vejene, jernbanerne og anden grundlæggende infrastruktur er et fælles anliggende, så ville jeg ønske, at man kunne tilbyde et godt alternativ til Facebook, som var underlagt demokratisk kontrol. På Facebook er det brugerne selv, der leverer indholdet, men et privat firma, der bestemmer over både skinner og køreplaner. Det er et problem, at der er en masse hemmelige regler, såkaldte algoritmer, der bestemmer, hvilke nyheder, der dukker op i dit feed. Aviserne er trods alt underlagt nogle etiske retningslinjer og er tilmeldt Pressenævnet, mens de sociale medier ikke er underlagt nogen som helst regler. Der mangler både gennemskuelighed og demokratisk kontrol« mener Barfod.

»I DR arbejder vi meget med gennemskueligheden, når vi udvikler apps, hvor folk får forskellige nyheder alt efter hvem de er. Hvis du trykker på de seneste fodboldnyheder, så kan det være, at du bliver ledt til tennisnyheder, men det kan også være du bliver ledt til de aktuelle samfundsnyheder om økonomi i topfodbold. Det skal være gennemskueligt, hvilke retningslinjer, der er sat op for, hvilke nyheder du bliver præsenteret for. Det er det ikke på Facebook, google, youtube etc. Og der er heller ikke nogen demokratisk legitimitet for de beslutninger, der ligger bag. Det mener jeg er en god grund til at lave et offentligt, socialt medie. Og jeg synes det ville være oplagt at lave det i nordisk regi, hvor vi i forvejen har et ret veludviklet samarbejde.«

Seertal er vigtige

DR arbejder meget med, at man i fremtiden får nyheder og programmer, der passer til ens præferencer. Men det er helt afgørende, at man også i fremtiden kan tilbyde oplevelser, som når meget bredt ud. Det er med til at binde samfundet sammen, mener Line Barfod.

»Der er jo nogle, der mener, at DR kun skal have de smalle programmer, altså det, som de kommercielle ikke vil have. Men så vil der jo bare være meget få seere tilbage. I bestyrelsen går vi meget op i seertal og views, og jeg synes det er rigtigt godt, at DR også har Xfactor og Den Store Bagedyst«.

»Spørgsmålet er, hvor vi gerne vil have, at folk ser underholdningen. Det er vigtigt, at vi har nogle fælles oplevelser, som også er af en vis kvalitet. Så kan man diskutere om Xfactor altid lever op til det, og det har også været diskuteret. Men den danske udgave af Xfactor er ikke bare en kopi af den amerikanske. I Danmark har man langt større fokus på samarbejde og sammenhold mellem deltagerne, selvom de konkurrerer« fortæller Barfod.

»Jeg tror det er væsentligt, at man har noget underholdning, der binder folk sammen. Ingen af os kan holde til kun at sidde og se dokumentarudsendelser om verdens elendighed. Vi har også brug for at slappe af, grine eller se nogle, der bager kager. Du kan godt lave noget af superhøj kvalitet, men hvis det kun er fem procent af befolkningen, der ser det, så har du ikke en tilstrækkelig bredde.«

Mangfoldig nyhedsdækning

En anden hovedudfordring handler om at sikre, at folk også fremover opsøger nyheder fra DR – og at disse har en høj troværdighed.

»Hvis folk kun følger med i amerikanske medier, får de jo ikke at vide, hvad der foregår i Danmark. Det er supervigtigt, hvis vi gerne vil have, at befolkningen har en fælles diskussion« siger Line Barfod. Et af de områder, hvor der er plads til forbedring handler om, hvilke eksperter, der anvendes, mener hun.

»Det er vigtigt, at man ikke bruger de samme akademiske eksperter hele tiden, men bruger en bredere vifte af folk, der har forstand på tingene. Fx i forhold til EU, hvor man oftest bruger de samme meget EU-begejstrede eksperter. At man ikke kun bruger de samme forskere i forhold til arbejdsmarkedet, men også vælger at invitere nogle arbejdere indimellem. Og sådan er det på mange områder. Man har jo fx set med Brexit og Trump, at man etablerer en medievirkelighed, som ikke holder stik, fordi man bruger en meget smal palet af eksperter, og så opdager de ikke, hvad der ellers sker ude i befolkningen og bliver dybt overraskede, fordi de slet ikke har været ude og snakke med folk. DR har stor påvirkningskraft, og derfor er det vigtigt, at vi bruger mange forskellige slags kilder.«

»Bestyrelsen skal ikke bestemme, at nu skal man bruge den eller den ekspert. Men vi kan godt sige, hvis vi mener, at der en generel skævhed. Vi kan godt sige, at der skal arbejdes med mangfoldigheden, eller at man skal mere ud i landet.«

Netop udflytning er et andet tema i bestyrelsen. Her har man i 2016 besluttet, at DR skal flytte flere dele af sin produktion ud i landet.
»Jeg synes det er en god idé at prøve at opbygge nogle produktionsmiljøer andre steder end i København. Noget af det, jeg synes er mest spændende, er den videnskabsafdeling, der er lagt oppe i Aalborg, og som skal arbejde tæt sammen med universitetet og andre uddannelser deroppe, som kan rigtigt meget med innovation. Jeg håber bl.a. at det kan være med til at løfte formidlingen af videnskab til børn og unge.«

Fælles international udfordring

Som tidligere nævnt fastlægges mange af de over-ordnede rammer for DR i Folketingets fireårige medie-forlig. Det næste medieforlig skal træde i kraft ved udgangen af 2018 og de indledende forhandlinger starter allerede i løbet af foråret 2017. Line Barfod taler skam også jævnligt med Enhedslistens kulturordfører, Søren -Søndergaard, fortæller hun.

»Ikke så meget om, hvad der sker i bestyrelsen, men om de store linjer og værdierne. Medieforligene sætter jo rammerne for, hvad der kommer til at ske i det store perspektiv.«

Kræfter i blå blok ønsker massive nedskæringer i DR, både indholdsmæssigt og økonomisk. Men der er allerede blevet skåret og effektiviseret mange steder i DR de senere år, og Line Barfod mener, at det også smitter af på kvaliteten ind imellem.

»Selvom licensen ikke er steget, har man formået at lave meget, meget mere. Vi har nogenlunde det samme beløb som for ti år siden, men produktiviteten er øget ganske betragteligt. I dag har vi langt flere radio- og TV-kanaler, der skal drives for den samme pose penge. Der er nogle ting, som ikke har samme høje niveau som tidligere, fordi der fx er færre teknikere og journalister til en given produktion.«

Samtidig slår aviserne på tromme for, at DR ikke må udbyde gratis nyheder på nettet, og de har tilsyneladende en vis lydhørhed på Christiansborg. Line Barfod er dybt uenig:

»Det vil være svært at forklare over for borgerne, hvorfor de skal have alt det besvær med at logge på, når nu de har betalt én gang for nyhederne via licensen. Aviserne og DR burde have en fælles interesse i, at danskerne også i fremtiden interesserer sig for det samfund, de lever i, frem for at orientere sig mod udlandet. Man skulle hellere se på, hvordan man kan få en bedre mediestøtte, og hvad aviserne i øvrigt kan gøre« slutter Line Barfod. ■

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER