Moskeen set indefra. Dansk Islamisk Center står nu til at miste sin anerkendelse som trossamfund efter rod med regnskabet. Ifølge Kirkeminister Benny Engelbrecht er anerkendelsen allerede tilbagekaldt. Foto: Dansk Islamisk Center / Facebook
7 min. læsetid

»Det er sådan virkelig, virkelig uheldigt,« lyder det fra den tidligere formand for Dansk Islamisk Center, Waseem Hussain, efter den kendte moské på Nørrebro nu har mistet sin anerkendelse som trossamfund på grund af et manglende årsregnskab. På Christiansborg er der politisk enighed om, at Dansk Islamisk Center selv bærer ansvaret. Moskéen har fået rykkere.


Af Kim Kristensen

Et regnskabskoks koster nu Dansk Islamisk Centers anerkendelse som såkaldt trossamfund. Kirkeminister Benny Engelbrecht (S) oplyser således til Folketingets kirkeudvalg, at anerkendelsen er tilbagekaldt, fordi Dansk Islamisk Center ikke har indberettet årsregnskabet for 2018 til Trossamfundsregisteret.

Kirkeministerens tilbagekaldelse betyder i praksis, at trossamfundets religiøse forkyndere, eller imamer, ikke kan søge om vielsesbemyndigelse, ligesom moskéen ikke længere vil være undtaget fra skattepligt. Dansk Islamisk Center har været anerkendt som trossamfund siden 2009.

Den tidligere formand for Dansk Islamisk Center, Waseem Hussain, forklarer i dag, at et »administrativt uheld« er skyld i tilbagekaldelsen. Waseem Hussain, der stoppede som formand den 22. september, prøvede nemlig en dag tidligere på året at uploade årsregnskabet sammen med de øvrige dokumenter i Trossamfundsregisteret. Men havde ikke held med det – og kom så væk fra opgaven og glemte alt om at få det gjort. Og da Kirkeministeriet efterfølgende rykkede den daværende formand, fik Waseem Hussain hverken læst, eller reageret på, rykkeren, fordi han stod til at skulle stoppe. Waseem Hussain er blevet efterfulgt på formandsposten af imamen, forfatteren og foredragsholderen Fatih Alev.

»Det er ikke engang, fordi regnskabet er hemmeligt eller noget,« siger Waseem Hussain. »Det er præsenteret til generalforsamlingen, og enhver kan modtage det. Så det er sådan virkelig, virkelig uheldigt«.

Kendt moské på Nørrebro

Rapporten »Moskéer i Danmark II« har tidligere konkluderet, at »Dansk Islamisk Center nok er den moské, der i øjeblikket anvendes hyppigst, når etablerede nyhedsmedier ønsker udtalelser fra danske imamer«.

Det har især været Waseem Hussain – som også er fængselsimam i Vestre Fængsel – der bliver interviewet; ligesom to af de andre imamer, Naveed Baig og Fatih Alev, ligeledes tit optræder i medierne. Den fjerde og sidste imam, Abdul Wahid Pedersen, har til gengæld trukket sig tilbage fra mediernes søgelys efter tidligere at have været højt profileret i flere år.

Det var ellers netop Abdul Wahid Pedersen, der sammen med en række personer fra det muslimske miljø i 2007 oprettede Dansk Islamisk Center (tidligere Moskéforeningen København) som en moske og samlingssted for muslimer, hvor alt foregår på dansk (bortset fra rituelle handlinger som bønner, der reciterer Koranen på arabisk).

Årsagen var og er, at stadig flere danske muslimer ikke behersker hverken tyrkisk eller urdu – eller for den sags skyld arabisk – som deres første sprog i takt med, at efterkommere af indvandrere og flygtninge fra muslimske lande bliver født og vokser op her i landet.

I modsætning til de fleste andre danske moskéer, der ofte er oprettet og henvender sig til netop en bestemt herkomst-gruppe som dansk-tyrkere eller dansk-pakistanere, er moskéen på Nørrebro ikke bare åben for alle. Centeret er også et sted, hvor udenforstående ikke-muslimer kan kigge ind og umiddelbart forstå, hvad der foregår, uden at have behov for en tolk.

Samtidig var sprogvalget også et meget bevidst valg for at fremme en dansk, muslimsk identitet, hvilket Abdul Wahid Pedersen og de andre opfattede som nødvendigt for at kunne gøre islam til et naturligt element i den danske dagligdag. Det kræver udvikling af en måde at udtrykke sig om islam på, som passer til en dansk kulturel sammenhæng, har Abdul Wahid Pedersen forklaret. Imamen er selv født i Danmark, og konverterede som ung til islam.

I 2017 viste en sammenligning af prædikenerne i Dansk Islamisk Center og Masjid Al-Faruq-moskéen på Nørrebro (som også kendes som Hizb ut-Tahrirs moské), at hvor Faruq-moskéen opfordrede muslimer til at følge islamisk lov i stedet for dansk lov, undgik Dansk Islamisk Center for det meste politiske spørgsmål. I stedet opfordrede Dansk Islamisk Centers imamer muslimerne til at tage aktiv del i samfundet og se ikke-muslimer som medborgere.

Waseem Hussain (billedet) har som imam været blandt de tegnende personer for Dansk Islamisk Center, og har desuden arbejdet som fængselsimam i Vestre Fængsel. Moskéen i Baggesensgade på Nørrebro har ifølge en rapport fra Aarhus Universitet været blandt de mest hyppigt anvendte, når etablerede nyhedsmedier har ønsket udtalelser fra danske imamer. Billede fra interview med Center for Ludomani

Tre rykkere

Kravet om at indberette og offentliggøre årsregnskabet i Trossamfundsregistret følger af den nye trossamfundslov, som trådte i kraft 1. januar 2018. I 2019 er det derfor første gang, at anerkendte trossamfund og menigheder har pligt til at indberette årsregnskaberne.

Trossamfundsregistret indeholder en række oplysninger om anerkendte trossamfund og menigheder omfattet af et trossamfunds anerkendelse – herunder oplysninger om trossamfundets eller menighedens navn, vedtægter og årsregnskaber samt beskrivelse af trosgrundlag og centrale ritualer for trossamfund. Registeret indeholder to dele: En side, hvor anerkendte trossamfund og menigheder omfattet af et trossamfunds anerkendelse kan logge ind og indtaste deres oplysninger; og en side der viser de oplysninger fra Trossamfundsregistret – som er offentligt tilgængelige.

I dag henviser Kirkeministeriet til, at Dansk Islamisk Center – og andre anerkendte trossamfund og menigheder – allerede i foråret fik besked om, at de nu kunne indberette deres årsregnskab til Trossamfundsregistret. Årsregnskaberne for trossamfund med kalenderåret som regnskabsår skulle indberettes senest 31. maj 2019. Og efterfølgende har Kirkeministeriet løbende fulgt op over for de trossamfund, som ikke har foretaget indberetningen – med henblik på at give dem op til seks måneder til at bringe forholdet i orden, sådan som trossamfundsloven foreskriver.

Anerkendte trossamfund og menigheder
Det er ikke en forudsætning for at være trossamfund i Danmark, at man er anerkendt efter trossamfundsloven. Det følger af den grundlovssikrede religionsfrihed.

Efter trossamfundsloven er det dog muligt at opnå anerkendelse som trossamfund eller menighed. Trossamfundsloven blev vedtaget i december 2017 af et bredt flertal i Folketinget og trådte i kraft den 1. januar 2018

Der er i dag ca. 200 anerkendte trossamfund i Danmark – og yderligere ca. 250 menigheder tilknyttet anerkendte trossamfund. De er alle forpligtede til at indberette en række oplysninger om deres organisation, økonomi og trosgrundlag til Trossamfundsregistret. De anerkendte trossamfund og menigheder skal hvert år indberette det seneste årsregnskab til Trossamfundsregistret.

Læs mere på Trossamfundsregistrets hjemmeside

»Der er bred enighed om, at det er et rimeligt krav, at trossamfundenes årsregnskaber skal være tilgængelige på Trossamfundsregistrets hjemmeside, og at det er trossamfundenes ansvar, at det sker,« siger kirkeministeren.

Enhedslistens kirkeordfører, Christian Juhl, henviser til, at ikke bare har Dansk Islamisk Center fået én rykker. Centret har fået tre.

En tilbagekaldelse betyder ikke, at de ikke kan praktisere i Danmark,« siger Christian Juhl (Enhedslisten). »Der er en række trossamfund som praktiserer uden statsanerkendelse.

»En tilbagekaldelse betyder ikke, at de ikke kan praktisere i Danmark,« siger Christian Juhl. »Der er en række trossamfund som praktiserer uden statsanerkendelse. Jeg finder kirkeministerens procedure særdeles grundig og omhyggelig – og jeg sætter pris på, at trossamfundene aktivt skal melde tilbage, som det er beskrevet i anerkendelsen. Trossamfund, der ikke reagerer på tre henvendelser, må betyde, at de ikke længere er aktive og praktiserende samfund«. Dansk Islamisk Centers nuværende formand, Fatih Alev, har ikke reageret på Solidaritet.dk’s henvendelser om en kommentar til tilbagekaldelsen af trossamfundets anerkendelse.


Kim Kristensen er journalist på Solidaritet. Han har tidligere arbejdet på Information og Ritzaus Bureau, og har senest skrevet bogen Det Hærdede Stål, om Enhedslistens første 25 år i Folketinget.