Rekordhøjt antal ansøgere om julehjælp bekræfter en eksploderende ulighed

Det er et paradoks, at danskerne bliver rigere og rigere, samtidig med at flere og flere søger julehjælp. Det er da godt, at der er julehjælp, men det er udtryk for et stigende gab mellem det, danskerne tjener, og hvor meget der er råd til at dele ud til trængende medborgere. Ligesom det er et udtryk for det stigende gab mellem den rigeste og den fattigste del i det danske klassesamfund.

Kontanthjælp og dagpenge halter længere og længere bagefter, og de, der er på overførselsindkomster, får ingen skattelettelser. Det giver utryghed, og flere må søge om julehjælp.

Antallet af ansøgere om julehjælp var i 2023 rekordhøjt. Derfor er det heldigt, at opbakningen til indsamlingen fra både private donationer, erhvervslivet og fonde i 2023 var større end nogensinde.

Generalsekretær hos Dansk Folkehjælp, Mirka Mozer har udtalt:

”Julehjælp handler om meget mere end gaver og stort middagsbord. Det handler om muligheden for at føle sig inkluderet i samfundet på samme måde som sine jævnaldrende og mærke overskud og glæde i familien.”

Ulighed presser sammenhængskraften

Vi skal tale meget mere om ulighed. Hvorfor stiger uligheden – og hvad gør vi ved det?

Ulighed opleves som begrænsende for mange mennesker. Se på mennesker med høje indkomster. De har bedre livsvilkår og de kan forvente at leve længere. De har bedre sundhed og uddannelse og deres børn har bedre vilkår.

Det presser sammenhængskraften i Danmark og forståelsen for hinandens livsvilkår. Samtidig udfordrer uligheden den sociale mobilitet, og det er ikke godt for nogen.

Det bliver svært at avancere opad i samfundet – og velhavendes børn kan møde modstand mod at søge beskæftigelse med lavere status.

Vi kan måle ulighed med Gini-koefficienten. Udviklingen i Gini-koefficienten i Danmark i 30 år har vist et skævere og skævere samfund. I 1987 var Gini i Danmark 22. I 2021 var Gini 30,5 point. Det er slemt. Det er faktisk den største ulighed i alle de år, Danmarks Statistik har målt uligheden.

De fattigste ti procent havde en lidt større indkomstfremgang end resten i 2021, men de rigeste 20 procent havde en lige så stor stigning målt i procent. Dermed steg uligheden yderligere under pandemien. Vi lever i mangemillionærernes tidsalder, og der er samtidig omtrent 47.000 fattige børn i Danmark.

Økonomisk omfordeling = gladere samfund

Det leder til en anden vigtig pointe. Marginalnytten falder i Danmark. Og hvad er så en aftagende marginalnytte?

Det betyder i store træk, at fattige får mere glæde eller nytte af 100 kroner, end rige gør. For fattige mennesker hjælper disse 100 kroner med at dække basale behov som mad og bolig. De behov er allerede dækket for de rige.

En øget økonomisk omfordeling vil derfor skabe større nytte eller glæde for hele befolkningen.

Læs mere i Birthe Larsens bog Hvorfor stiger uligheden – og hvad gør vi ved det? Bogen kan købes for 49,95 kr. i dagbladet Informations online butik.