Replik: SF´s kerneargumenter for at stemme ja er en tynd omgang

D. 20. maj bragte Solidaritet et debatindlæg, hvor SF’s EU-parlamentariker, Kira Marie Peter-Hansen opfordrer til at stemme ja til afskaffelse af forsvarsforbeholdet.

Det er velkendt, at Enhedslisten og SF ikke er enige, når det kommer til forbeholdet over for EU-forsvar. Det, der motiverer denne replik, er dog i højere grad, at flere påstande i indlægget er en tynd omgang, når de konfronteres med – hvad EU´s militære dimension rent faktisk går ud på, og hvordan danske politikere tidligere har ageret på forsvarsområdet.

EU´s militære missioner skaber ikke fred og sikkerhed – tværtimod

Det første centrale argument i indlægget er, at EU’s forsvarspolitik skaber fred og sikkerhed. Det er for det meste ikke korrekt, når det kommer til EU’s militære missioner. Det er da også påfaldende, at der i indlægget ikke gives ét eneste konkret eksempel på, hvornår EU har spillet en positiv rolle med sine militære missioner. Eksemplerne på det modsatte er til gengæld lette at finde.

“EU´s missioner skaber usikkerhed og uro. Den bedste garanti for, at Danmark ikke kommer til at bidrage til den slags militært og økonomisk er ved at stemme nej.”

I Mali har EU trænet soldater, der efterfølgende har begået overgreb og mord på civile. De regeringstropper, som EU har trænet, er under mistanke for at have dræbt flere civile end jihadister.

I Den Centralafrikanske Republik har EU våbentrænet soldater, som nu er under kontrol af den såkaldte Wagner-gruppe – Putins lejesoldater, der er kendt for overgreb, vilkårlige mord og menneskerettigheds-krænkelser.

På Middelhavet har EU trænet den libyske kystvagt, der ifølge Amnesty International er ansvarlig for grove menneskerettighed-skrænkelser. Flygtningene sendes til lejre i Libyen, hvor mord, tortur og voldtægt er dokumenteret praksis.

Det er alle gode eksempler på, at flere af EU´s missioner skaber usikkerhed og uro. Den bedste garanti for, at Danmark ikke kommer til at bidrage til den slags militært og økonomisk er ved at stemme nej.

Vi skal også huske, at Danmark godt kan bidrage til civile komponenter ved EU´s missioner, selvom vi har forbeholdet.

Danmark kommer ikke til at sætte sig imod de tunge drenge i EU

Et andet centralt argument i indlægget er, at Danmark vil få indflydelse på, hvilken forsvarspolitik man fører i EU, og at det vil trække EU i en progressiv og humanistisk retning sikkerhedspolitisk. Vi kan desuden altid lade være med at deltage eller direkte nedlægge veto mod problematiske missioner.

Det sidste er formelt set korrekt. Men hvis vi ser på erfaringerne fra dansk udenrigspolitisk ageren, så kommer det bare ikke til at ske.

Vi skal huske, at det i praksis er den siddende regering, der kommer til at skulle være Danmarks stemme i EU’s forsvarssamarbejde. Tidligere regeringer har engageret Danmark i en lang række problematiske krige – f.eks. i Irak, Afghanistan og Libyen. Det har de gjort, for at holde vores allierede glade.

Uden EU-forsvarsforbeholdet skal vi ikke kun følge USA for at pleje den relation i forhold til NATO. Vi vil bygge en dimension på, hvor vi skal gøre Tyskland og Frankrig glade ved at engagere os i EU-missioner.

Dertil kommer, at den siddende regering ikke ligefrem er et internationalt humanistisk fyrtårn. Flygtningeaftale med regeringen i Rwanda, hvor der er problemer med menneskerettigheds-krænkelser. Vaccinesamarbejde med Israel, der undertrykker palæstinenserne. Er det dem, der skal gøre EU til en humanistisk stormagt? Eller muligvis Jakob Ellemann om et års tid? Jeg tror ikke på, at det kommer til at ske.

Stem nej – for freden og klimaets skyld

Danmark har lige nu udsendt stort set alle de soldater, vi har mulighed for. Mange stillinger i forsvaret kan ikke besættes. Vi har altså begrænsede ressourcer i Forsvaret, og ikke udsigt til at forøge dem på den korte bane.

“Et nej er også for klimaets skyld. En rapport fra Greenpeace konkluderer, at to tredjedele af EU´s militære missioner har til formål at sikre europæiske virksomheder fra bl.a. Italien og Frankrig adgang til fossile energikilder.”

Som eksperter har påpeget, kan de samme soldater og det samme materiel ikke være til stede to steder. Derfor er der stor chance for, at afskaffelsen af EU-forbeholdet vil lede til nedprioritering andre steder. Danmark har for tiden 12 soldater udsendt for FN. Prioriteringen af FN vil blive presset af, at der også skal soldater afsted på EU-missioner.

FN er ikke uden problemer. Rusland sidder i sikkerhedsrådet og kan blokere. Men EU´s missioner bygger også på FN-resolutioner, så den russiske vetoret er reelt også en vetoret overfor EU – medmindre man mener, at EU skal ned ad et farligt spor, hvor man vil undergrave den internationale retsorden.

Jeg så hellere et engagement i FN end i EU, fordi FN er bygget på menneskerettigheder. EU er af en anden karakter. EU har en økonomi, politiske agendaer og geostrategiske interesser at forfølge. Karakteren af FN er langt mere altruistisk i sit grundlag. FN har ikke behov for at sikre egen adgang til naturressourcer eksempelvis.

Et nej er også for klimaets skyld. En rapport fra Greenpeace konkluderer, at to tredjedele af EU´s militære missioner har til formål at sikre europæiske virksomheder fra bl.a. Italien og Frankrig adgang til fossile energikilder.

Et godt eksempel på det er en mission i Mozambique, der skal sikre stabilitet i en region, hvor franske Total Energies har råderet over et stort gasfelt. Gasfeltet er et klimamæssigt “tipping point”, fordi det er så stort, at det vil forlænge gasafhængigheden i lang tid.

Hvis vi skal være sikre på, at vi ikke skal være en del af lignende missioner i fremtiden, så skal vi stemme nej på onsdag.