Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens stemme i debatten
Search
Generic filters
Menu
26. november. 2020

Risiko for smuthul i ny samtykkelov

Total passivitet kan i nogle tilfælde tolkes som samtykke, fremgår det af bemærkningerne til lovforslag om ny samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse.

Foto: Amnesty International.
4 min. læsetid

Total passivitet kan i nogle tilfælde tolkes som samtykke, fremgår det af bemærkningerne til lovforslag om ny samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse.


Af Katrine Lund Nielsen

Fredag den 20. november var der 1. behandling af lovforslaget om en samtykkebaseret voldtægtslov. Alle partier, bortset fra Nye Borgerlige, tilkendegav, at de ville stemme for forslaget. Det blev fejret af mange af de politikere og organisationer, der har kæmpet for at få ændret lovgivningen. Men læser man det med småt, så fremgår det i de seneste bemærkninger til lovforslaget, at der selv ved total passivitet godt kan foreligge samtykke.

Læser man det med småt, så fremgår det i de seneste bemærkninger til lovforslaget, at der selv ved total passivitet godt kan foreligge samtykke.

Frygt for misbrug

Passagen i bemærkningerne lyder: ”Der vil – også ved total passivitet – efter en konkret og samlet vurdering kunne foreligge samtykke. Her vil det naturligt kunne indgå i vurderingen, om parterne tidligere har haft samleje gennemført med samtykke, der er foregået på samme måde, uden at der har været tale om indirekte trusler eller psykisk vold mv., eller om parterne ikke tidligere har haft nogen seksuel relation”.

Hos Everyday Sexism Project Denmark, som i flere år har kæmpet for den nye samtykkelov, vækker formuleringen bekymring. De er bange for, at den skaber et hul i lovgivningen, som kan bruges af overgrebspersoner.

”Vi frygter, at det her vil blive misbrugt. Det er et fortolkningsbidrag til loven, som med sikkerhed vil blive brugt af forsvarsadvokater”, siger Zen Donen, der udover at sidde i bestyrelsen for Everyday Sexism Project Denmark også er uddannet jurist. ”Det ligger i ordet, at samtykke er en aktiv handling, der taler mod at være passiv. Hvis der er tale om et forbehold fra den forståelse, kan vi derfor ikke se andet, end at det her vil skabe et hul i loven,” uddyber hun.

Ifølge foreningen lyder det som om, at man i visse tilfælde kan tolke passivitet som samtykke, hvis parterne f.eks. har været sammen længe, og der tidligere er givet samtykke til, at den ene var passiv under sex. De håber dog på, at der ikke er tale om et forbehold men en uheldig formulering.

Men hvis ovenstående passage bliver stående uden forklaring, kan det ifølge organisationen skade de ofre, der netop ingen retslig beskyttelse har i dag – dem som stivner og bliver passive. Dermed frygter de, at det bliver svært at dømme voldtægter, hvor den ene part har været passiv og ikke samtykket, hvis parterne f.eks. er i et forhold, hvor man ikke kan bevise, at der foregår psykisk vold eller tvang.

”Vi frygter, at det her vil blive misbrugt. Det er et fortolkningsbidrag til loven, som med sikkerhed vil blive brugt af forsvarsadvokater”

Zen Donen

Samtykke og passivitet

Der er dog mulighed for, at det videre arbejde med lovgivningen vil dæmme op for bekymringerne.  ”Vi håber på, at man i udvalgsarbejdet går ind og præciserer, at afsnittet blot skal forstås som, at man har lov til at have sex på den måde, man vil, også hvor den ene er passiv, hvis bare man giver sit frivillige samtykke til det”, udtaler Zen Donen.

I september i år offentliggjorde regeringen og støttepartierne, at de var nået til enighed om, at Danmarks voldtægtslov skulle ændres, så den baserede sig på samtykke. Forud for beslutningen havde et flertal i Straffelovrådet ellers foreslået, at en ændret voldtægtsbestemmelse burde basere sig på frivillighed og ikke samtykke. Problemet med frivillighed er, at man skal tilkendegive, hvis man ikke vil have samleje. Derfor kan passivitet tolkes som et ja. Ved samtykke skal man aktivt tilkendegive, at man gerne vil have samleje, og derfor skal passivitet tolkes som et nej.

Om skribenten

Katrine Lund Nielsen

Katrine Lund Nielsen

Journaliststuderende ved Roskilde Universitet. Interesserer sig især for klima og feminisme. Læs mere