Foto: Wiki Commons
6 min. læsetid

»For mange danskere, der havde drømt om en ny regering, blev SRSF-regeringen en skuffelse,« fortæller Mette Frederiksen i en ny bog. »Nu havde man endelig fået en centrum-venstre-regering, og var det så virkelig det, som den kunne trække?« Socialdemokraterne formand er overbevist om, at det bliver bedre næste gang og lover centrum-venstre politisk indflydelse.


Af Kim Kristensen

Selv om Socialdemokratiets udlændingepolitik ikke står at ændre, forsikrer partiets formand, Mette Frederiksen, nu, at »de røde partier« får indflydelse på hendes eventuelt kommende regerings politik. Forholdet til Mette Frederiksens forventede støttepartier, Enhedslisten, SF, De Radikale og Alternativet (sidstnævnte har dog frabedt sig titlen), har ellers været notorisk anstrengt siden folketingsvalget i 2015. Men i en ny bog forudser den socialdemokratiske formand, at et nyt flertal vil kunne samarbejde på en lang række områder.

»Jeg føler mig overbevist om, at det fælles ønske mellem de røde partier om en ny retning for Danmark er så stærkt, at det – såfremt vi får et nyt flertal – ikke kastes over bord, fordi vi er uenige om udlændingepolitikken,« fortæller hun i bogen »Mette Frederiksen – Et politisk portræt«, der udkommer onsdag. »Det er klart, at hvis man er en del af et parlamentarisk grundlag bag en socialdemokratisk regering, så får man indflydelse på politikken og retningen. Jeg kommer aldrig til at tage nogen vælgere eller nogen partier for givet«.

Mette Frederiksen taler ved sin udnævnelse til formand i juni, 2015. Nu erkender hun i en ny bog, at der var grunde til at være skuffet over Thorning-regeringens retning.

Fatalt for partiet

I bogen, som er skrevet af journalisten og forfatteren Thomas Larsen, gentager den socialdemokratiske formand, at ethvert forsøg på at file på partiets løfte om at føre en stram udlændingepolitik vil udløse en voldsom og – efter hendes mening – berettiget straf fra vælgerne.

»Når vi taler om hovedlinjen i udlændingepolitikken – det vil sige om antallet og de krav, vi stiller til folk – skal den være funderet i et bredt flertal. Hvis Venstre, Dansk Folkeparti og andre partier på et tidspunkt kan se, at der er mennesker, som kommer i klemme – og husk på, at Inger Støjberg faktisk også har lempet undervejs – kan udlændingepolitikken ændres. Men kun hvis det er funderet i et bredt flertal. Det kan aldrig blive et snævert rødt flertal, der ændrer linjen. Jeg ved godt, at nogen siger, at så snart jeg er tæt på Statsministeriet, vil jeg være klar til at justere mine løfter. Men det kommer ikke til at ske. Hvis jeg gjorde det, ville det blive fatalt for mig selv og mit parti«.

Siden Mette Frederiksen blev valgt som formand i 2015 har hendes mest skelsættende ændring da også være udlændingepolitikken som, angiveligt, kom efter flere års intense overvejelser, der for alvor tog fart med flygtninge- og migrantkrisen i sommeren samme år. Venstreregeringen strammede udlændingepolitikken for at begrænse tilstrømningen og hurtigt valgte Socialdemokratiet at tilslutte sig de fleste af disse. Dette blev startskuddet til, at Mette Frederiksen flyttede Socialdemokratiet i udlændingepolitikken, og bragte det på linje med det store flertal af danskerne, udløste en skilsmisse med De Radikale og en forlovelse med Dansk Folkeparti.


Jeg ved godt, at nogen siger, at så snart jeg er tæt på Statsministeriet, vil jeg være klar til at justere mine løfter. Men det kommer ikke til at ske. Hvis jeg gjorde det, ville det blive fatalt for mig selv og mit parti Når I går i seng, når I står op. Gentag dem for jeres børn. Eller måtte jeres huse falde sammen, Sygdom ramme jer, Og børnene vende sig fra jer. Mette Frederiksen

Kædereaktion

Efter Mette Frederiksen i sin grundlovstale, i 2018, netop havde brudt årtiers tradition for et regeringssamarbejde med De Radikale for i stedet at gå til valg på at danne regering alene, startede en kædereaktion. Alternativets leder, Uffe Elbæk, benyttede lejligheden til at pege på sig selv som statsminister og stillet over for opgaven med pludselig at skulle forklare, hvorfor Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, pegede på Mette Frederiksen frem for Uffe Elbæk, valgte hun at pege på sig selv! Hvis partierne til venstre for Socialdemokratiet – Enhedslisten, Alternativet og SF – tilsammen bliver større end det gamle arbejderparti, er Liste Ø derfor klar til at danne en »grøn, socialt progressiv regering«.

De Radikale har – efter Socialdemokraternes seneste støtte til det såkaldte paradigmeskifte i udlændingepolitikken – også truet med at trække støtte til Mette Frederiksen, hvilket efterlader SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, som en af de få danske politikere uden en statsminister i maven. Alligevel må SF’s formand ser langt efter drømmen om – endnu engang – at komme i regering med Socialdemokraterne.

»Jeg kommer ikke til at anbefale en SSF-regering, ligesom jeg ikke vil anbefale en SR-regering, en SV-regering eller en SDF-regering,« siger Mette Frederiksen. »Men jeg tror, at der vil kunne blive et tæt samarbejde med SF, og jeg tror, at vi vil kunne indgå mange aftaler. SF har klart placeret sig som et parti, der er parat til at forhandle og indgå kompromisser«.

At gøre Danmark til “en grøn stormagt” er blandt Socialdemokraternes nye valgkampsløfter. Foto: Socialdemokraterne

Trods de hårde konfrontationer med Enhedslisten under Thorning-regeringen, forudser Mette Frederiksen også, at der vil kunne etableres et samarbejde med Liste Ø:

»Som beskæftigelsesminister og også justitsminister havde jeg et fint samarbejde med Pernille Skipper og Johanne Schmidt-Nielsen. I Socialdemokratiet og Enhedslisten er vi desuden fælles om at have en strukturel tilgang til samfundet, og hvis vi kan tage vigtige strukturelle skridt i fællesskab, for eksempel for at sikre mindre ulighed og skabe flere og bedre almene boliger, kan jeg se et samarbejde mellem os. Jeg synes jo nogle gange, at Enhedslisten gør det gode til det bedstes værste fjende, og i en række sammenhænge vil de gå længere end os, der også har andre hensyn og balancer at varetage. Sådan har det været, og det tror jeg egentlig, at det bliver ved med, og mon ikke det er meget godt sådan«

Alternativet det nye DF

Til gengæld har Mette Frederiksen vanskeligt, som det formuleres i bogen, ved at gennemskue Uffe Elbæks projekt med at ville være statsminister. Men den socialdemokratiske formand nægter at tro, Uffe Elbæk vil forhindre et regeringsskifte, hvis vælgerne sender Lars Løkke Rasmussen og VLAK-regeringen mod udgangen.

Mette Frederiksen ser ikke mindst en sammenhæng mellem den daværende Thorning-regerings kurs og det faktum, at det efterfølgende folketingsvalg, i 2015, førte til et gennembrud for Alternativet. Selv har Alternativets leder, Uffe Elbæk, beskrevet den forrige valgperiode som fire års dårlig sex (»Der var så meget tilløb, men ingen orgasme).

»For mange danskere, der havde drømt om en ny regering, blev SRSF-regeringen en skuffelse,« siger Mette Frederiksen i bogen. »Nu havde man endelig fået en centrum-venstre-regering, og var det så virkelig det, som den kunne trække? Mange var skuffede over dagpengesagen, lærerkonflikten og de hårde diskussioner regeringspartierne imellem. Det gav plads til Alternativet. Præcis som Socialdemokratiet har det primære ansvar for, at DF kunne etablere sig så stærkt, har SRSF-regeringen et stort ansvar for, at Alternativet kunne opstå«


Bogen Mette Frederiksen – Et politisk portræt udkommer i dag, og kan købes i hele landet.